Hvis det er tilladt at fiske, kan man godt få godbidder ud af debutalbummet fra NO KIDS og dermed få noget ud af dette usammenhængende album, som dog scorer point for sin opfindsomhed og modet til at blande den forbudte ingrediens r'n'b med eksperimenterende pop og folk.
P:ano er pop af typen, som langsomt indynder sig. Det er sød musik, der lefler for lytteren, men det er spændende og frem for alt et udspil, der vidner om muligheder. Det er traditionel indiepop med en evne for sange, der lyder som nyfalden sne. Det er anbefalelsesværdigt.
