Undertoner har været i Katalonien og drikke gin og tonic, bade i Middelhavet og, nå ja, overvære ikke så få koncerter på Barcelonas 12. udgave af Primavera Sound. Her kan du få et overblik over de koncerter, vi har anmeldt, og samtidig læse en kort opsummering med indtryk fra festivalen.
Chromatics fik på forrygende vis oversat den på plade så minimalistiske, knitrende italodisco til vaskeægte festmusik, og dét var publikum helt indforstået med.
Atlas Sound-koncerten på Pitchfork-scenen demonstrerede den ambivalens, der er i bagmand Bradford Cox. På den ene side holder han fast i punk-ophavet, og på den anden side vil han bare gerne være en singer/songwriter i liga med Neil Young.
Til trods for mange benspænd for den oplagte koncertgænger spillede The Rapture en festlig koncert, så det var lige før, konfettien fløj. Hittene tog sig rigtig godt ud live, og der blev rystet popoer, så sveden dryppede i litervis.
The Olivia Tremor Control genoplivede med stort held den psykedeliske pop, der gjorde dem til alternative hotshots i 90'erne. Det var en glad, varm og bevidsthedsgribende oplevelse, der vakte en lyst til at tampe på tamburin og logre med hele kroppen.
Det aldrende firkløver OFF! var både gemytlige og klar på at sparke publikum i mellemgulvet. Det resulterede i tre kvarters herlig bidsk og catchy, omend ikke synderlig nyskabende hardcorepunk.
Forest Swords lokkede den engagerede del af publikum ind i sine både fremmedartede og smukke elektroniske landskaber. Variationen i sættet var imponerende, og havde koncerten ligget en smule senere på aftenen, kunne seancen have udviklet sig til det decideret suveræne.
I det fortættede mørke dukkede små, tvetydige glimt af menneskelighed op og lukkede publikum indenfor – blot for at lade os fare vild i uendelige, ekkoende skakter af skarphvæsset industrial eller hænge fast i mudrede, sugende ambientmoser. Demdike Stare legede kispus med koncertgængerne, og vi fik os en forrygende rundtur i et univers, der kommer til at hjemsøge drømme såvel som mareridt fremover.
Sandro Perris fine og eksperimenterende voksenmusik røg ud med spildevandet mellem naboscenens post-rock, dårlige lydforhold og et tamt energiniveau.
Father John Misty er en entertainer af den gamle skole. Der var intet, der var helligt, da faderen prædikede over sin folkrock-guitar. Til gengæld var det veloplagt, underholdende og lige på grænsen til det selvfede.
Spiritualizeds koncert var en blodfattig omgang. Frontmand Jason Pierce og co. manglede fuldkommen nerve og energi i fremførelsen af bandets ellers episke, gospel-inspirerede shoegaze.
Der var på forhånd dømt bølgeskvulp af fængende poppunk, da Wavves spillede på Primaveras Mini-scene. Det var da også en godkendt oplevelse, på trods af en lidt ensformig sætliste, der udelod nogle af de sange fra bandet, som kunne have skabt en smule variation.
Girls tog bandnavnet til sig og bød på en koncert, der sprudlede af blomster, labre damer og pastelfarvet pop. Bandet viste, at glæde og sorg kan gå hånd i hånd ved en helt igennem dansevenlig koncert, der kun momentvis trak humøret ned.
Neutral Milk Hotel-ikonets auditoriekoncert blev for de fleste mere eller mindre ødelagt af arrangørernes ringe logistik. Derfor var det næsten skuffende, at Mangum selv var præcis så velspillende, fordybet og behageligt et selskab, som man kunne have håbet.
Selvom alle forhold for en god koncert var til stede, endte Beiruts egen tilgang til materialet og publikum med at gøre koncerten til en middelmådig oplevelse.
Refused leverede på Primavera en overbevisende og velspillet comeback-concert. Selvom den ikke var foruden politisk-demagogiske taler, der er så karakteristiske for det politisk engagerede band, så fornemmede man et sympatisk band bag den aggressive overflade.
Purity Ring er på ingen måde kyske i fremførslen af deres sensuelle futurepop. Det blev til en fængende koncert, hvor der blev spillet på klingende lamper og en frithængende stortromme og løftet koket i skørterne.
Spanske Pegasvs satte fokus på Pitchfork-scenens undersøgelse af den nye lyd ved at invitere os med ind i en vellykket, kølig og minimalistisk genskrivning af krautrock for synthesizere.
Friends havde en fest på Mini-scenen, men deres rodede og fjollede tilgang til koncerten gjorde, at publikum aldrig rigtig blev inviteret med.
Hvis du gerne vil opleve genopstandne Guided by Voices og Codeine, er det med at komme af sted til Barcelona i slutningen af maj.
