The Soft Pack har udvidet lydbilledet med sax og synth og skabt et mere varieret og modent udtryk, end tilfældet var på den simple, men medrivende guitarrock-debut fra 2010. Den udvikling har kostet San Diego-bandet en del på charme-kontoen.
Tag - The Soft Pack
The Soft Pack: s.t.
The Soft Pack er rock i den reneste form. Ingen trommemaskiner, autotuner, programmeringer eller tilsætningsstoffer. Det er en befrielse at lytte til, især når man får serveret den ene gode melodi efter den anden.
Undertoners februar
Endnu en måned er druknet i sne, og vi gør dig opmærksom på de ting, du ikke fik læst, så du kan få inspiration til rejsegrammofonen.
The Soft Pack – et ‘The’-band
På den varmeste Roskilde Festival i 33 år spillede The Soft Pack en sen koncert på Pavilion. Undertoner var så heldige at møde dem om eftermiddagen, inden de gav en blændende koncert.
Fredagsvideo: The Soft Pack: “C’Mon”
Nogle gange skal sådan en fredag bare bruges på at samle en flok venner, nogle øl, smække fødderne op på bordet og noget ufortyndet rock’n’roll på stereoen. Så kan The Soft Packs (tidligere The Muslims) nye single “C’Mon” jo sagtens blive fyret af lige dér. De spillede en festlig koncert på sidste års Roskilde Festival, og nu har de lige udgivet deres selvbetitlede fuldlængde-debut-album, hvorpå “C’Mon” er det første nummer. En herlig no bullshit, skramlet pop-sang. Drik forsvarligt!
Fredagsvideo: The Soft Pack: “Extinction”
Sløset video til fængende popmelodi Dagen efter Jesus’ himmelflugt er det vel helt normalt at tage en lille slapper. Derfor er fredagsvideoen heller ikke så pumpet, men urimeligt fængende. The Soft Pack, der uden yderligere forklaring droppede deres gamle navn The Muslims, spiller på årets Roskilde, som du kan vinde billetter til her på Undertoner. Videoen er holdt i en retro-60’er-stil og er lige så laissez faire, som nummeret på mange måder er. Det er en skødesløs levering, men når nu nummeret er så fængende, som det er, er det på mange måder helt i orden.
Marnie Stern, Dungen og The Soft Pack til Roskilde Festival
Endelig disker Roskilde Festivalen op med lidt sjovere navne Det har indtil videre været småt med interessante navne til årets Roskilde Festival. Slipknot blev annonceret, men kan kun for alvor bruges, hvis de veksles til David Bowie. Coldplay er et fint hovednavn, men ikke den slags, der kradser i bollerne, hvis jeg må være så fri. Så har der ellers været nogle metalnavne og så selvfølgelig det genopståede Madness, hvor det nok skal blive sjovt at skråle med på “Our House”. Men de friske, nye navne har været savnet. De kom så i dag. Marnie Stern er annonceret, og det skal nok blive en fryd at se hendes maniske mathrock-show udfolde sig. Man kan endda håbe på, at hun tager sin kyssebås med, som hun havde med på tour i USA i efteråret for at betale for transportomkostningerne. Priserne var: 3$ for et kys på kinden. 10$ for et kys på læberne. 100$ for en tungeslasker. Lad os håbe, at scenariet gentager sig på Roskilde. Dungen kommer også. Dem kan man godt nok også se på Loppen den 14. marts, men lidt svensksproget psych kan man aldrig få for meget af. Så kommer The Soft Pack også. De er den nyeste indie-sensation fra San Diego og lyder som et saftigt rock’n’roll-band med melodier (dem er der vist et par stykker af). Bandet hed tidligere Muslims, men blev nødt til at skifte navn, fordi … ja, hvorfor egentlig? De sagde selv, at det var fordi, de startede et nyt kapitel i deres liv. Tjah, den tror vi så på. Desuden kommer tyske Get Well Soon, der overraskede Martin Ibsen positivt med en skæv, lille popplade i grænselandet mellem Beirut, Bright Eyes og Tom Waits, hvor mærkeligt det end lyder. Den sidste annoncering i Roskilde-posen er dog lidt mere tvivlsom. Det er også tyskere, dog med navnet Deichkind, der »på fire album [har] forfinet en skæv og uhøjtidelig blanding af nordtysk hiphop, techno og kitschet electro-pop. De er berømte eller berygtede for nogle yderst energiske liveshows med gummibåde, konfettikanoner og fantasidyr,« som de skriver på Roskildes hjemmeside. Den lader vi lige stå et øjeblik.