Koncerter

Bisse, 01.03.16, Ideal Bar, København

Foto: Presse/PHD Music
Skrevet af Camilla Zuleger

Bisses fjerde album, Happy Meal, blev fejret i København med koncert, releaseparty og tourstart. Koncerten viste Bisse som en musiker, der er umulig at kategorisere, men som man alligevel har gået og manglet.

Foto: Presse/PHD Music

Foto: Presse/PHD Music

Bisse er en af de musikere, jeg har savnet i det danske musikmiljø, helt uden at vide det. En fuldstændig vanvittigt uforudsigelig, dragende og umulig musiker, der udforsker alt, hvad udforskes kan, og sætter det hele på spil. En musiker der til dels kan udfylde mit nostalgiske længsel efter tider med C.V. Jørgensen, Dan Turèll og Michael Strunge. Og en kunstner, hvis udtryk stritter imod netop denne kategorisering af ham, for hele tiden bevæger han og sin musik sig som et skyggespil: Det er dér, og så pludselig alligevel ikke.

Det var med denne let desillusionerede og opløftede sindsstemning, jeg cyklede hjem fra Ideal Bar, hvor Bisse netop havde fejret sit fjerde (!) album på ét år, Happy Meal, med en koncert, der minder om de færreste – og gudskelov for det.

Denne fjerde udgivelse er samtidig sidste kapitel i Bisses såkaldte blodtrilogi, der ellers består af PMS og Umage, der udkom sidste år. Som et afbræk fra trilogien udkom også udgivelsen Bitchin, hvor det tætteste, Bisse er kommet på et egentlig hit indtil nu, “Shotgun for dig”, findes. At kalde ham produktiv synes at være en voldsom underdrivelse.

Alt imens koncerten står på i de næsten lidt for fine omgivelser på Ideal Bar (det skal ikke være nogen hemmelighed, at jeg mener, koncerten havde nydt godt af scenen i det gamle Ungeren på Jagtvej 69) flyder det rundt med referencer i mit hoved: Ian Curtis, bare ekstrovert, C.V. Jørgensen, bare i dobbelttempo, Connan Mockasin, bare mindre stenet, samtlige danske hiphoppere, bare med bedre lyrik… For Bisse beviste denne tirsdag aften, at det ikke kun var David Bowie, der kan rumme flere karakterer og facetter på én gang.

Det var en koncert, der sætter snart sagt alle mine tidligere udtalelser om andre kunstneres udfoldelser til skamme. For Bisse og bandet gjorde alt det, man normalt ikke må. Bisse synger godt, men ikke synderligt rent. Til gengæld er det som om, de falske toner blot bliver en udvidelse af mulighederne, hvor en falsk tone er nøjagtig så god som en ren, så længe den er ægte. Det er et enormt velspillende band, men ikke nødvendigvis med en særlig tight lyd, ligesom aftenen også bød på nogle tekniske udfordringer. Men de knasende ledninger og det skramlede indtryk var alt sammen med til at skabe den performance, det er, når Bisse står på scenen. Med en rap replik efter de fleste situationer er han nemlig den forsanger, der kan overkomme selv de største katastrofer på en scene.

Bisse kommer til, vil jeg næsten love, at indtage en stor og vigtig rolle på den danske musikscene, både som musiker og som imponerende dygtig sangskriver. Et bjergtaget publikum og fuldstændig ryddet bord i salget af vinyler efter koncerten er blot enkelte af brikkerne i Bisse skyggespil, og jeg glæder mig usigeligt til at se flere lagt på plads, for eksempel, når han spiller på Roskilde Festival til sommer.

★★★★★☆

Inden for den næste måneds tid giver Bisse også koncert i Svendborg, Odense, Sønderborg, Randers og Aarhus. Se hvor og hvornår her.

Deltag i debat