Tag - alternativ rock

Plader

The Malpractice: Mass

Den svære toer skuffer ikke i tilfældet The Malpractice. Mass er nemlig sort som en kulkælder, ond som djævlen og pokkers vanedannede, og Gammelby & co. når næsten helt i land.

Plader

Sleigh Bells: Bitter Rivals

Sleigh Bells’ lyd besidder i sig selv en gimmick-værdi, der lader sig strække rigtig langt i kraft af duoens udtryksfulde attitude og kompromisløse fremførsel. Alexis Krauss og Derek Edward Miller er i fællesskab fortsat et fænomen for sig selv, hvor nærmere sammenligninger til andre kunstnere ikke har meget mening.

Plader

Speedy Ortiz: Major Arcana

De albumdebuterende amerikanere i Speedy Ortiz har helt godt styr på, hvordan man skruer en gedigen indieskive sammen. Nok bobler Major Arcana ikke over af originalitet, men de ti sange rammer træfsikkert, hvor de skal.

Plader

The National: Trouble Will Find Me

Den er god nok. The National kan stadig ikke skrive popsange. Til gengæld kan de så meget andet. Som for eksempel at skrive sig helt ind i hjertet på denne anmelder. Jeg tager hatten af, bøjer mig i støvet og sender alle slags cadeaux og street creds til de fem sørgmodige mænd fra Ohio.

Plader

Delphic: Collections

Delphic opnåede stor succes med sin alternative dance-plade Acolyte. Men med sit nye udspil har gruppen bevæget sig i en helt ny retning - eller rettere: mange nye retninger.

Plader

Popstrangers: Antipodes

Antipodes er et velmenende, men broget debutalbum fra de newzealandske dissonans-rockere Popstrangers. Der er flotte og fængende momenter, men desværre også lidt for mange svage numre til det for alvor bliver interessant.

Plader

Kiss Kiss Kiss: Ponte 25

Gymnasiefesten er slut. Lyset er blevet tændt, og dansen på bordene er ophørt, men i stedet for at gå hjem er vi trillet ned i den røgfyldte kælder sammen med Kiss Kiss Kiss til udflydende snakke og vrængende guitarer. Der er plads til én til i sofaen.

Koncerter

Islands, 21.09.12, Loppen, København

Nu hvor efteråret for alvor står for døren, trængte man til noget energi og livsglæde. Alt det og meget mere fik man inde bag Loppens mure, hvor canadiske Islands spillede. Her serverede de både skæve rytmer og strømlinede indierock-melodier.