Skal musik være opbyggende? Er det skønne det samme som det perfekte? Kan man få overdosis af kærlighed? Hymns from Ninevehs andet album er smukt, men mangler en skønhedsfejl.
Tag - folkpop
S: I’m Not As Good at It As You
Jenn Ghetto lægger alt tydeligt frem: druk, narko og hjertesorg. Hendes tredje soloalbum er fyldt med tvivl, afsked og banale håb, og på sin egen underspillede måde er det glimrende singer/songwriter-folkpop.
The Rumour Said Fire: The Arrogant
P3's folk-yndlinge gør det igen. Kunne man lide ep'en The Life and Death of a Male Body, skal man straks ile ned til sin lokale pladepusher, for The Arrogant er endnu et godt bud på amerikansk-inspireret folk fra fire danske unge mænd med skæve hjerter.
Deer Bear: s.t. EP
Metaldreng og electropoppige mødes, og sød folk opstår på århusianske Deer Bears debut. Ep'en viser duoens potentiale, men forsvinder desværre let fra hukommelsen.
Roskilde ’10: Kings of Convenience, 03.07.10, Arena
Erlend Øye og Eirik Glambek Bøes afslappede musik var en perfekt vækning, der masserede de hårdt prøvede festivalører. Samtidig underholdt duoen godt, mens de skabte en hjertelig fællesskabsstemning på Arena.
Undertoners guide til Roskilde ‘10: lørdag
Lørdag bliver en lang og forhåbentlig vidunderlig musikdag på Roskilde. Fra blid vågnemusik til en vaskeægte legende på Orange, til drømmepop, stadionrock og til sidst ond technofest, som var det 1997.
Woods: At Echo Lake
Woods rammer ned midt i en lo-fi-tidsånd af båndeffekter og knasende guitarer. De er konstant på jagt efter skønheden, men alligevel lyder det mest af alt håbløst umoderne. At Echo Lake vil i al sin naive enkelhed også vil være relevant om 10 år.
Sam Amidon: I See the Sign
Sam Amidons fjerde plade er på et niveau, mange aldrig når. Problemet er bare, at han har udgivet en plade, der lige var en tand bedre og derfor kommer til at overskygge denne plades kvaliteter.
Josiah Wolf: Jet Lag
Josiah Wolf træder væk fra trommesættet og sætter sig i førersædet for sit eget projekt, hvor han spiller alle instrumenter selv. Albummet er en slags musikalsk terapi, efter et parforhold der bristede.
Turin Brakes: Outbursts
Dejlig melankoli og forløsende folkpop flyder fra Turin Brakes' femte album. Det lyder umiskendeligt som Turin Brakes og heldigvis for dét.
Adam Green: Minor Love
Nye toner, gamle problemstillinger. Adam Green er stadig 'crazy but not funny', og selv i en mere stram, styret instrumentering kører det lidt af sporet for en gut, der egentlig fortjener bedre, men bare ikke evner at få det formidlet.
Clare and the Reasons: Arrow
Der er dømt blød og finurlig pop med et strejf af mystik på Brooklyn-bandet Claire and the Reasons’ nye album, Arrow. Desværre er grænsen mellem den opfindsomme og den kedelige musik flydende.
Setting Sun: Fantasurreal
Setting Sun leverer singer/songwriter, som Lars Olsen leverede fodbold back in the days.
Lawrence Arabia: Chant Darling
Chant Darling er som at ligge på en græsplæne med hænderne foldede bag hovedet og kigge op himlen, mens Lawrence Arabias luftige vokalharmonier glider forbi i takt med skyernes lethed.
Laura Veirs: July Flame
Der er ikke sket de store revolutionære tiltag fra Laura Veirs, siden man sidst hørte fra hende, men hvad gør det, når hun nu leverer overbevisende folkpop gang på gang.
Vind Kings of Conveniences nye album
Velkommen til 2010 på Undertoner. Et år skal starte godt, så vi starter med en konkurrence, hvor du kan vinde det seneste album med Kings of Convenience.
Kings of Convenience: Declaration of Dependence
Kings of Convenience følger op på deres fem år gamle plade Riot on an Empty Street med den nye Declaration of Dependence, som ikke byder på meget nyt. Sangene er stadig fine, men der mangler et eller andet…
Richard Walters: The Animal
Richard Walters animalske debutplade burde slå lidt med den akustiske hale og hive sig op af underlægningsmusikkens dødvande.
Lou Barlow: Goodnight Unknown
Lou Barlow beviser endnu en gang, at han kan noget med lo-fi og ballader. Men det er ved at være et lige lovligt sikkert kort at spille igen og igen.
Taken by Trees: East of Eden
Svensk sangerinde møder pakistanske sufimusikere, og sød musik opstår. Det skete i hvert fald til sidst for Victoria Bergsman efter en hård rejse i Pakistan. Resultatet er eventyrligt - og så er der et Animal Collective-cover oven i hatten.