På sit tredje album spiller den amerikanske folkpoptrio The Lesser Birds of Paradise sig helt op i de højeste himmellag uden at tage de store armbevægelser i brug. Med små, fine psykedeliske elementer skaber Chicago-gruppen en svævende og detaljemættet plade, der er smuk og slidstærk.
Tag - folkpop
Quiet Light Tide: In the Moonlight Haze
Quiet Light Tide er ved at lægge de sidste hænder på debutpladen, der udkommer til foråret. Imens har de smidt om sig med en lokkemad, som er acceptabel ved første smagstest, men som mangler noget salt og peber, hvis den skal have en chance hos den både sultne og kræsne lytterskare.
Sufjan Stevens: The Avalanche
Endnu en magnum-udgivelse fra den hyperproduktive Sufjan Stevens, der lige har et par (eller 20) outtakes fra sidste års Illinois, han ikke mener, verden kunne være foruden. Selv om han kun til dels har ret, er det altså imponerende, hvad manden ryster ud af ærmet.
Shugo Tokumaru: L.S.T.
Lad os forestille os en ung japansk musiker, hvis musik helt umærkeligt suger vores fantasi og dagdrømme til sig, så de kan boltre sig i den. Lad os forestille os, at hans sange er stille og smukke. Lad os forestille os, at de er fyldt med forandringer og alligevel lader sig modellere efter lytterens tanker.
Adem: Love and Other Planets
På sit andet album fortsætter Adem, hvor han slap på debuten – næsten da. For de intime og simple folk-numre er blevet ændret. Nogle steder er der kommet sjove rytmer til. Andre steder har de fået bredere og højere lyd, hvilket går ud over det følelsesmæssige indtryk.
V/A: Mews Too – An Asthmatic Kitty Compilation
Asthmatic Kitty har mange spændende kunstnere i deres fold, og denne rundtur i deres katalog er både fyldig og interessant. En tur, der vidner om, at selskabet er mere end blot Sufjan Stevens.
Lasse Vestergaard: VIVA! … and Then Some
På sit andet regulære udspil fortsætter Lasse Vestergaard med at teste sine evner som moderne troubadour. Revolutionen banker ikke på døren, og melodierne er ikke altid lige fængende, men talentet er der i dén grad og ikke langt fra at være i international klasse.
Vashti Bunyan: Lookaftering
Efter at have været tavs siden albummet Just Another Diamond Day fra 1969 er Vashti Bunyan vendt tilbage fra sit selvvalgte eksil. I den mellemliggende periode har musikscenen været igennem op til flere revolutioner, men det er ikke til at høre på Bunyan.
Animal Collective & Vashti Bunyan: Prospect Hummer
Prospect Hummer er ikke bare en værdig opfølger til sidste års Sung Tongs, men derimod endnu et bevis på deres tilsyneladende udtømmelige kreativitet. Og ep'en lover godt for den snarlige udgivelse af Animal Collectives tredje fuldlængdeplade på godt to år.
Richard Swift: The Richard Swift Collection vol. 1
Two in one-udgivelser er ofte en kommerciel fidus af den klamme slags, og Richard Swifts sampak lider da også lidt af samme sygdom. Men selve indholdet fortjener bedre omtale, for der er mange gode øjeblikke blandt de 17 numre, der svæver et sted mellem folk og cabaretpop.
Why?: Sanddollars EP
Anticon plejer at være synonym med alternativ hiphop, men på seneste udspil fra selskabet med trioen Why? skal man have den store lup frem for at finde den afroamerikanske inspiration. Til gengæld er der charmerende folkpop for alle pengene.
Lorna: Static Patterns and Souvenirs
Med sit andet album viser Nottingham-kvartetten Lorna, at alternativ country sagtens kan indeholde overraskelser som theremin og elektronik, uden at genren forlades. Smuk og melodisk sangskrivning placerer Lorna i den dæmpede ende af en genre, som de bøjer med tyst succes.
Okkervil River: Sleep and Wake-Up Songs
Amerikanske Okkervil River udgav i sidste måned deres andet album. Indtil da har man kunnet udfylde ventetiden med ep'en Sleep and Wake-Up Songs. For en singer/songwriter-ignorant som undertegnede er den en fin lille øreåbnende plade med fem både stærke og enkle numre.
Minus Story: Heaven and Hell EP
¨Den amerikanske kvintet Minus Story leverer med Heaven and Hell-EP’en et bud på, hvordan man udfylder ventetiden mellem to plader. Musikalsk kan der trækkes paralleller fra Mercury Rev og Neil Young til New Orleans-jazz, og selvom resultatet er middelmådigt, er der håb for den kommende plade.
Vetiver: s.t.
Vetiver (Andy Cabic, Devendra Banhart m.fl.) har indspillet en meget smuk og afdæmpet folkpop-plade, der langsomt folder sine dragende vinger ud.
Elliott Smith: From a Basement on the Hill
Et år efter at Elliott Smith blev fundet død, bliver pladen, som han over en længere periode havde arbejdet på, udsendt. From a Basement on the Hill står som det sidste kapitel i en alt for kort historie om en dygtig sangskriver. Men heldigvis er kapitlet godt.
David & the Citizens: Big Chill EP
David & The Citizens lancerer et stilskifte i pressemeddelelse til deres nyeste ep, Big Chill. Den nye lyd holder dog kun i første nummer, hvorefter bandet leverer en fin ep, som man passende kan slutte sommeren af med.
Owen Tromans: Place
Med både fængende popnumre og tyste ballader leverer Owen Tromans en sjældent varieret singer/songwriter-plade i smuk stil.
Minor Majority: Up for You and I
Minor Majority har med deres tredje plade fremvist så gennemgående gode sange, at inspirationerne – og alt hvad Norge ellers har leveret af folk-pop gennem tiderne – stort set blegner ved sammenligning.
Castle Oldchair: Sad Pants
Castle Oldchair har med Sad Pants begået en lille perle af et folkpop-album, der er perfekt til søndag formiddage med åbent vindue.
