Undertoners festivalhold er klar med en opsummering af, hvad der også blev lyttet til på årets Haven Festival. Denne rummer udvalgte koncerter fra både fredag og lørdag.
Tag - Haven Festival 2018
Haven 2018: Kraftwerk, Meadow
De tyske pionerer fra Kraftwerk lukkede Haven Festival med et festligt brag, der viste deres overvældende indflydelse på moderne musik.
Haven 2018: Serpentwithfeet, Værket
Rørende intimitet og gospelstemning vekslede med en undervældende afvikling af backing tracks, da Serpentwithfeet gæstede Haven. En skizofren oplevelse, der var fantastisk, når den var bedst.
Haven 2018: Unknown Mortal Orchestra, Mindfield
Portland-bandets bedste sange strålede om kap med regnbuen over Refshaleøen. Desværre mødte det mere tætte og svært tilgængelige materiale sin overmand i et lidt for mudret lydbillede.
Haven 2018: Liima, Værket
Liima er bedst, når de holder legestue med percussion og elektroniske samples. Det understregede anden halvdel af bandets sæt, som var en strålende indgang til lørdag aften.
Haven 2018: Jlin, Mindfield
Trods umulige odds sparkede Jlin lørdag Haven Festival i gang med et dystopisk brag, hvor kun hendes egen irritation og et manglende visuelt element afholdt hende fra fuld plade.
Haven 2018: Arcade Fire, Meadow
Arcade Fire var tilbage på dansk jord uden at have udgivet nyt materiale eller pillet videre ved setlisten siden sidste års Roskilde-koncert. Var det forudsigeligt? Måske. Var det kedeligt? Alt andet.
Haven 2018: Brockhampton, Mindfield
Internetfænomenet og det selvbestaltede boyband Brockhampton fik rusket godt op i indie-publikummet på Haven Festival og viste eksempler på deres store potentiale.
Haven 2018: Dirty Projectors, Meadow
I en ny konstellation spillede vanligt legesyge Dirty Projectors en overbevisende, men lettere ufokuseret koncert under sommersolen.
Haven 2018: Jenny Lewis, Mindfield
Lewis & band leverede velarrangeret countrypop fra et sirligt pastelfarvet setup på scenen. Det var både gennemført og iørefaldende, men savnede måske lige en snert af personlighed.
August-koncerter I: Grimt firben spirer i Courtneys have
Udvalgte koncertanbefalinger til første halvdel af august 2018.