Roskilde byder på et spraglet program af electronica, syre og world, som både kan sætte gang i bentøjet og lægge op til fordybelse.
Tag - Papir
Spot Festival 2012, 04.-05.05.12, Aarhus
Undertoner er taget på årets Spot Festival for at høre nogle af de mere eller mindre etablerede nordiske artister, der er på programmet. Læs anmeldelser af koncerterne med Papir, Rosemary, Battlekat, Slagsmålsklubben og Mellemblond.
Papir, Keith Canisius & The Holy Dreamers, Taragana Pyrajama og flere til Spot 2012
Spot Festival har netop annonceret en række navne til den kommende omgang musikbranchesvælgen i maj.
Årets bedste plader 2011
Undertoner har været ved stemmeurnen og er nu klar med listerne over de mest suveræne danske og udenlandske udgivelser i 2011. Se dem her, og få samtidig et tilbageblik på det forgangne musikår.
Papir: Stundum
Psych-space-kraut-gruppen Papir har med sit andet album, dobbelt-lp'en Stundum, begået en imponerende bedrift; de har lavet en syrerockplade på knap 80 minutter, der hverken lyder bedaget eller ligegyldig.
Støttefest for Festival of Endless Gratitude
I september måned afholdte Koncertforeningen Hovedstolen for tredje gang musik- og kunstfestivalen Festival of Endless Gratitute (FOEG). Desværre kom festivalen ud med et større hul i økonomien, hvorfor de afholder en støttefest på Mayhem 12. november.
Papir folder sig helt ud på album nummer to
Den københavnske trio tog produceren Jonas Munk med i sommerhus i en uge og kom hjem med et langt, frit og semi-improviseret album, som bandet nu er parat til at udgive.
Festival of Endless Gratitude 2011, torsdag 15.09.11, København
Festival of Endless Gratitude lover uoverstigelige mængder af taknemmelighed, næstekærlighed og mikrobryg. Der er ingenlunde tale om valgflæsk, selvom torsdagens besøgstal kun lige bringer festivalen over spærregrænsen.
Papir anbefaler
Undertoner har bedt den danske krauttrio Papir anbefale nogle plader, som de har et særligt forhold til. Det er blevet til en anbefaler-artikel, der går fra Ash Ra Tempel til Talk Talk. Velbekomme.
Papir – dronet improvisation
Under en tyk strøm af ambient graver Anna Møller en samtale frem og ud. Den er værd at læse, for det er de talentfulde og frie dronekrautere Papir, der fortæller.
Papir: s.t.
Papir er allerede på debutalbummet dygtige udfordrere af deres musiks krautstruktur. Med vellykkede psykedeliske og progressive ekskursioner bliver de stramme rytmer pokkers medrivende langt det meste af turen.
A Scream in the Dark 2 i Ungdomshuset
Ja, jeg ved godt, det lyder som den seneste gyserdille fra Hollywood, men konceptet er altså en del federe end det. A Scream in the Dark 2-festivalen er opfølgeren til Red Tapes første festival, hvor de sætter fokus på den dystre og mørkere side af dansk rock. Formålet med festivalen er »at hive “overgrunden” ned til undergrunden, og ikke omvendt, da de aktuelle bands ikke har som overvejende interesse at blive anset som en del af det allerede etablerede og profitorienterede populærmusikalske etablissement.« Sådan! Så er integriteten i hvert fald på plads. Festivalen har efter inspiration fra Nosferatu-festivalen i 1982 i Saltlageret, hvor bl.a. Sods, Before og No Knox spillede, tænkt sig at optage festivalen og udgive en 12″ efterfølgende med et par numre fra hver af de optrædende. Og der skal nok komme smæk på. Danmarks nye metalhåb Rising spiller, de kosmiske kål-elskere Papir kommer, de uregerlige Iceage vælter showet, og mon ikke De Høje Hæle får begejstret med deres skæve punk. Der er i hvert fald masser af muligheder for at opleve nogle af Danmarks bedste bands med en smag for livets skyggesider. Det sker i denne weekend, 14.-16. oktober, og det er tilmed billigt. Programmet er som følger: Torsdag (30 kr.) 19.00: Folkekøkken 20.00: Foredrag v/ Christian Villum (Creative Commons Denmark) 22.00: The Eudaimonia Collective 23,00: I, Mountain 24.00: Moonless Fredag (60 kr.) 19.00: Folkekøkken 20.00: Foredrag v/ Ole Husgaard (Piratpartiet) 22.00: Mok Nok 22.45: Town Portal 23.30: Rising 00.15: Sexdrome 01.00: Iceage 01.45: Trust Lørdag (60 kr.) 19.00: Folkekøkken 20.00: Foredrag v/ Mikkel Bolt (Lektor v/ Københavns Universitet) 22.00: Fossils 22.45: Papir 23.45: Melting Walkmen 00.30: Chainsaw Eaters 01.15: De Høje Hæle 02.00: Mig og Min Ven 02.30: Double Space
Festival of Endless Gratitude 2010, 08.09.10, København
Onsdag åbnede dette års Festival of Endless Gratitude, hvor musik og kunst boltrer sig i en fabrikshal med højt til loftet. Undertoner bringer her første levende reportage af i alt fem.
