Der er masser af mislykkede stileksperimenter på denne ucharmerende og træge solodebut fra Phish-bassisten.
Tag - pop
Bliss: Quiet Letters
Cafégruppen Bliss er ude med efterfølgeren til Afterlife. Hvis du ikke har lyst til cappucino, inden du sætter cd’en i maskinen, får du det stensikkert efter første nummer. Efter endnu et par numre går du sikkert over til noget med alkohol i, for ligesom at få det hele til at blive lidt sjovere.
Josh Rouse: 1972
På sin fjerde lp rammer amerikanske Josh Rouse perfekt tidsånden fra de tidlige 70'ere med et lækkert og flot konceptalbum.
Grand Avenue: s.t.
Lovende debut-plade fra dansk orkester med stor kærlighed for Coldplay og Counting Crows. Ikke revolutionerende, ikke fremragende, men bestemt heller ikke dårlig.
Laptop: Don’t Try This at Home
Don't Try This at Home er i sandhed en pop-kamæleon. Som lytter bliver man smidt rundt mellem alverdens genrer og sindstilstande. Det bliver en anelse rodet, men er du typen, der ikke er bange for musik, der gøgler lidt, så spring på karusellen hér.
Brendan Benson: Metarie EP
Brendan Benson hører efter sigende blandt Jack Whites favoritsangskrivere, men ligheden med White Stripes er dog ikke til at få øje på på denne ep, hvor titelnummeret viser en sangskriver med et stort format, der har rødderne solidt plantet i Beatles-traditionen.
American Analog Set: Promise of Love
Dette er en plade, som vil dele lyttere i to lejre: De, som holder af American Analog Sets dovne lydbillede, vil elske Promise of Love; os andre, som har hørt det hele før og bedre på Know by Heart, ønsker mere end en tærsken langhalm på samme formular.
Martin Hall: Music Hall
Music Hall rummer et virvar af stilarter og sangerinder, og en del vil få sat deres tålmodighed på en prøve, når de forsøger at finde den røde tråd, der ikke nødvendigvis findes på denne plade. En del vil give op før målet, andre vil få en dansk pladeoplevelse af de mere kuriøse.
The Sleepy Jackson: Lovers
Australske The Sleepy Jackson debuterer med et album fyldt med skæve popsange, der dog ikke helt kan indfri forventningerne til gruppen.
The Tyde: Twice
Et mislykket forsøg fra The Tyde på at følge tidens westcoast-pop trend.
Faultline: Your Love Means Everything
Ben Christophers-produceren David Kosten har inviteret bl.a. Michael Stipe, Wayne Coyne og Chris Martin indenfor i et semi-elektronisk univers, der sine steder er fyldt med imponerende skønhed.
John Vanderslice: Life and Death of an American Fourtracker
Pop med kant. Det lyder som en kliché, men er ikke desto mindre, hvad John Vanderslice leverer på det herligt hittepåsomme Life and Death of an American Fourtracker.
Suede: A New Morning
Tja. Suede falder ikke igennem med deres femte album, men udtrykket er efterhånden blevet så poleret og desværre også forceret muntert, at det er svært for alvor at holde af
Broken Social Scene: You Forgot It in People
Broken Social Scene har åbnet en del øjne og ører rundt omkring. Det forstås med de mange flotte popmelodier i forholdsvis ny indpakning. Men samtidig lider You Forgot It in People under decideret dårlig lyd og består af lige dele kedsommelige øjeblikke og originale højdepunkter.
Superjeg: Øst/vest
Øst/Vest er en glimrende konceptplade, hvor electronica og rock stilles op over for hinanden. Heldigvis er der god balance mellem de to CD'er, og Superjeg ender med at have begået en af 2003's bedste danske udgivelser.
Tindersticks: Waiting for the Moon
Efter et par skuffende udspil har Tindersticks fundet storformen frem og leverer ganske overraskende et helt fantastisk udspil, der lover godt for deres besøg i Danmark til september.
Maximilian Hecker: Rose
Den rejse, som Maximilian Hecker inviterer os med ud på på hans anden plade Rose, er ikke længere eller mere interessant, end den du kommer ud på, når du render hen i kiosken. Rose er en plade med enkelte højdepunkter, der desværre hurtigt bliver dækket til af pinlige klichéer.
Grandaddy: Sumday
Da 2000 nærmede sig sin slutning, og det skulle gøres op, hvilke plader der var årets bedste, havde de fleste blade Grandaddys The Sophtware Slump med i deres top 5. Nu er Jason Lytle og co. tilbage med en opfølger, der skal vise, om de kan gentage succesen.
Love Shop: National
National rummer noget af det bedste, Love Shop nogensinde har begået, men er stadig en ujævn oplevelse. Man sidder tilbage med spørgsmålet, om bandet kunne have lavet en bedre plade, hvis de havde brugt længere tid på den.
Luke Haines: The Oliver Twist Manifesto
Et manifest over popindustriens sølle tilstand - men hvor er løsningen på problemet?