Hippie-idyl, punk-attitude og en rodløshed, som man kun finder hos en teenager, der bitter og såret leder efter en plads i tilværelsen. Lyder det som en underlig blanding? Følg Girls’ udlagte krummer gennem en skov af fortvivlelse, der dog også rummer lysninger.
Den velkendte Raveonettes-lyd eksisterer endnu, men har fået et nyt tvist på duoens femte album, hvor Sune og Sharin i samarbejde med Thomas Troelsen har skruet ned for støjen og op for melodierne.
The Blue God er en blandet oplevelse. Den er på sin vis charmerende, men den er ikke interessant. Melodierne er ganske vist catchy, men de er så polerede og radiovenlige, at der desværre ikke gemmer sig ret meget under overfladen.
80’er-forelsket pop fra tre tidligere medlemmer af Superheroes (inkl. Thomas Troelsen). For de, der virkelig ELSKER ’80’erne (og Superheroes). Alle andre gør klogt i at holde sig langt væk.
Vejret bliver mørkt og trist lige om straks. Det kan give behov for et skud lys og let energi, men Lægemiddelstyrelsen advarer mod brug af newzealandske The Brunettes' musikalske pendant til antidepressiva. Der er udtalt fare for kvalme og sukkerchok, skriver styrelsen.
Dansk tribute-plade til legendarisk pre-beat-producer. Det lyder ikke særligt spændende, vel? Tilsæt 80'er-sangerinden Nanna, en fremragende Keld Heick (!), en operasangerinde og glam-mesteren Torben Lendager. Så har du en virkelig god plade.
Johnny Boy, der med "You Are the Generation That Bought More Shoes and You Get What You Deserve" udgav den nok bedste popsingle i 2004, har mere end svært ved at holde dampen oppe på debutpladen til trods for evigtgrønne referencer og pletvist fabelagtige melodier.
Den tredje Raveonettes-plade er bygget på lån efter lån efter lån fra især den amerikanske musikhistorie. Det lykkes ikke altid for bandet at få tilføjet ny værdi. Ikke desto mindre er det Raveonettes' hidtil bedste plade.
Pop er ikke noget særligt uden gode melodier. Og det er hér, det halter på Next to Belugas debut-EP, der af og til viser potentiale, men også er så velspillet og retro-laber, at den bliver lige lovligt poleret.
Opløftende og lovende split-ep fra de to tidligere Posies-mænd, der begge har et godt tag i sangskrivningen – også selv om gennembruddet nok egentlig aldrig kommer.
Middelmådig guitarpop med humøret i højsædet. Sikkert meget interessant for fans af de svenske Accelerator-bands.
