Tag - ambient

Plader

Aphex Twin: Syro

Richard David James alias Aphex Twin lader efter 13 års tørke endelig musikken flyde igen. Hans IDM ser både tilbage til starten og ud i fremtiden.

Undertoner var på Phono og boltre sig i electronica fra halvandet til seks U'er. Læs anmeldelserne af The Field, Roly Porter, Pantha du Prince & The Bell Laboratory, Fuck Buttons og mange flere.

Darksides Nicolas Jaar og Dave Harrington leverede en overdådig optræden og skabte det perfekte soundtrack til det tiltagende tusmørket udenfor, mens publikum fik lov til at overvære en helt enestående koncertoplevelse på den anden side af teltdugen.

Ben Frost vender efter fem års ventetid tilbage med nyt til feinschmeckere med hang til elektroniske eksperimenter. Naturen står stadig for skud - denne gang i dens mindste og mest kraftfulde bestanddele.

På papiret ligner samarbejdet mellem Sunn O))) og Ulver et møde mellem to udfordrende og eksperimenterende kræfter, der begge har skubbet grænserne for hver sin afkrog af genrespektret. Tilsammen er Terrestials et halvfuldendt bud, og er man fan af bare en af de to parter, bliver man nok mere skuffet end fascineret.

Med ringlende elektriske guitarer og pludrende analoge synthesizere i fri arpeggio svøber Koen Holtkamp os i et uigennemtrængeligt tæppe af kosmisk lyd. Og selvom det er både behageligt og homogent, er det desværre også både unuanceret og ensformigt.

William Kudahl, aka Infants, får desværre aldrig rigtig fat i lytteren på sit debutalbum. Rungende guitar er der nok af, men desværre for lidt retning.

Plader

Vessel: Velocities

Der mangler en film til at løfte de akustiske ambient-eksperimenter og gøre Vessel til mere end et sideprojekt fra den halvdel af Murder, der ikke hedder Jacob Bellens.

Plader

V/A: SMM: Opiate

Den anden udgivelse i Ghostly Internationals serie af ambientopsamlinger trækker vintermelankolien tydeligt op med dødemandskor, ildevarslende radioer og dirrende strygere.

Live Footage fra Brooklyn har skabt en plade, der må siges at være helt sin egen. Hvad Doyers helt præcist er for en størrelse, er svært at sige, men den er ikke desto mindre en oplevelse værd.

Et sted mellem håndklam new age og maskinel opløsning udsender Daniel Lopatin aka Oneohtrix Point Never et nyt album. Når det lyder bedst, lyder det bedre, end Lopatin nogensinde har gjort.

Plader

Tim Hecker: Virgins

Også på sit syvende album under eget navn fornyer Tim Hecker sig. På Virgins er der flere åndehuller og færre ru overflader, og den opløsning, der truede lydbilledet på Ravedeath, 1972, har denne gang bevæget sig helt ind i kompositionerne.

Amerikanske Julianna Barwick leverer med Nepenthe et ambient, æterisk og intimt album, hvor loopede vokaler og konturløse arrangementer skaber en meditativ stemning. En elegisk eliksir, der desværre ikke helt har den rette virkning.

Georges Verts debutplade er en samling synthdrevne numre, som genkalder italodisco og uden at være voldsomt fascinerende dog har en del gode kvaliteter.

Matthew Cooper alias Eluvium forsøger at hive dig ud af mareridtet på en kærlig, men også for langsommelig og omstændig facon.

Lust for Youths tredje pladeudspil, Perfect View, er en kedelig, repetitiv omgang synth(pop?), der hverken formår at opmuntre til dans eller inspirere en spændende lytteroplevelse.

Boards of Canada lyder stadig som sig selv og dermed som ingen andre på sit fjerde album. Undergangen er dog mere truende end før på Tomorrow's Harvest, der er lige dele nedtrykt, paranoid og fremragende.

Den københavnske punk-supergruppe Vårs debutplade er en afstikker fra deres tidligere lo-fi-eurodance-klingende singler. Det er et forrygende ambientsynthpop-album, der elegant håndterer det kontrastfyldt sammenspil mellem industriel musik og følsomme vokaler og lyrik.