Tag - ambient

Brooklyn-kunstneren med de ordløse vokalarrangementer er klar med opfølgeren til Nepenthe fra 2013. Julianna Barwick har skabt endnu et organisk, vokalbaseret album, som har sine synthhøjdepunkter, men som savner retning.

The Orb skabte en bevidsthedsudvidende dansefest for de dansevillige, hyggelig baggrundsmusik for bargæsterne og en dårlig koncert for rockisterne. Desværre tilhørte Undertoners udsendte sidstnævnte gruppe, og han måtte forlade spillestedet fyldt med skuffelse over, at han ikke lå udmattet og kiggede op mod stjernerne.

Storladent er formegentligt det ord, der bedst beskriver Kentaurs debut-ep Vertebra by Vertebra. Et udspil der består af fem stærke numre, som både slår i gulvet og hiver ud i rummet. En storladen affære, som emmer af lige dele mystik og lige dele kraft.

Plader

Shiggajon: Sela

Shiggajon inviterer på Sela lytteren indenfor i et spirituelt og psykedelisk rum, hvor tiden næsten synes at ophøre, og de musikalske elementer anonymiseres i deres evige repetition. Der sker næsten ingenting, og det der sker, sker meget langsomt.

Color Therapys debutplade, Mr. Wolf Is Dead, har samarbejder med The Album Leaf, Helios, Ulrich Schnauss og Hammock, men i forsøget på at skabe det perfekte, bliver Mr. Wolf Is Dead i samme proces irrelevant.

Den fynske, elektroniske musikfestival Phono bød i år på åbningskoncert med danske Goodiepal og på diverse koncerter i FAF-siloen med bl.a. franske Black Zone Myth Chant & Low Jack, tyske Irmler + Liebezeit, amerikanske Sun Araw og britiske Beatrice Dillon.

Sarah Lipstate viser på Fantastic Planet vej i ørkenen med sin guitar. Desværre er hun en guide, der til tider kigger for meget på sine egne fødder.

Where Did Nora Go har med Shimmer leveret noget af det bedste musik fra danske hænder længe. En lytteoplevelse, man ikke skal snyde sig selv for.

A Winged Victory for the Sullens særkende er fusionen af neoklassisk og drone. Raffineret æstetik og eftertænksomme toner gør pladen til et intimt bekendtskab, der dog ikke er uden kritikpunkter.

Den sagnomspundne John Cage var hele sit liv fortaler for at indlemme alle verdens lyde i musikkens domæne og opfordrede lytteren til at skærpe sin sensibilitet overfor den enkelte lyds fænomenologi og subtile karakter. Han ville blive glad for at høre Band Anes nye album. Det ville du i øvrigt også.

Thom Yorkes andet soloalbum fletter på forrygende vis stemningsmættet ambient sammen med eksperimenterende electronica. Nogle steder bliver udtrykket for stillestående, men omvendt er denne passivitet klædelig i en tid, hvor verden bevæger sig så hurtigt.

Melankolske melodier og en stærk vokal gør, at Temple leverer et solidt debutalbum, der kun momentant mister styrken.

Plader

Aphex Twin: Syro

Richard David James alias Aphex Twin lader efter 13 års tørke endelig musikken flyde igen. Hans IDM ser både tilbage til starten og ud i fremtiden.

Undertoner var på Phono og boltre sig i electronica fra halvandet til seks U'er. Læs anmeldelserne af The Field, Roly Porter, Pantha du Prince & The Bell Laboratory, Fuck Buttons og mange flere.

Darksides Nicolas Jaar og Dave Harrington leverede en overdådig optræden og skabte det perfekte soundtrack til det tiltagende tusmørket udenfor, mens publikum fik lov til at overvære en helt enestående koncertoplevelse på den anden side af teltdugen.

Ben Frost vender efter fem års ventetid tilbage med nyt til feinschmeckere med hang til elektroniske eksperimenter. Naturen står stadig for skud - denne gang i dens mindste og mest kraftfulde bestanddele.

På papiret ligner samarbejdet mellem Sunn O))) og Ulver et møde mellem to udfordrende og eksperimenterende kræfter, der begge har skubbet grænserne for hver sin afkrog af genrespektret. Tilsammen er Terrestials et halvfuldendt bud, og er man fan af bare en af de to parter, bliver man nok mere skuffet end fascineret.

Med ringlende elektriske guitarer og pludrende analoge synthesizere i fri arpeggio svøber Koen Holtkamp os i et uigennemtrængeligt tæppe af kosmisk lyd. Og selvom det er både behageligt og homogent, er det desværre også både unuanceret og ensformigt.

William Kudahl, aka Infants, får desværre aldrig rigtig fat i lytteren på sit debutalbum. Rungende guitar er der nok af, men desværre for lidt retning.

boeger