Electrelane har samlet singler og B-sider og krydret med et par live numre. Singles, B-sides & Live er en samling, der lukker hullerne mellem Electrelanes tre fuldlængdealbums på fornem vis, uden dog at gemme på de helt store gemte perler.
Plader
Testbild!: Imagine a House
Der er skruet ned for tempoet og op for de mørke, dystre popmelodier på Testbild!'s tredje album. Og der er ikke mange numre, som ved de første gennemlytninger stikker frem og gør særligt væsen af sig. Men tag ikke fejl – albummets force ligger netop i at være ensartet uden at være baggrundsmusik.
Marsmobil: Minx
Med arrogante solbriller, lyserøde skrifttyper og kantede 70'er-frisurer på coveret til Marsmobils anden udgivelse er advarslen stukket ud. Det er cool og gennemført, men formen kommer lovlig ofte til at overskygge indholdet. Gode sange blander sig således med caféklingende lounge.
Pet: Rewind the Sofa Lady
På deres anden plade, Rewind the Sofa Lady, byder den tysk-italienske electrorockgruppe Pet på en række gode, iørefaldende melodier. Helhedsindtrykket er alligevel en plade på det jævne. Sangene er nemlig låst fast i et enkelt og ensformigt udtryk, der trætter i længden.
Band Ane: Anish Music
Det myldrer med sjove idéer, pudsige indfald og heroiske eksperimenter på Band Anes debutalbum Anish Music. Ikke alt er lige godt, men i sidste ende scorer albummet pluspoint på sin uknægtelige tillid til, at man kommer længst med leg.
The Lemonheads: s.t.
Efter 10 års pause er Evan Dando og The Lemonheads tilbage med en frisk blanding af poppunkede rockbolsjer. Med sig i bandet har han denne gang eks-Descendents-medlemmer, og sammen har de lavet en plade, der naturligt tager tråden op fra sidst. Intet nyt under solen, men den skinner dejligt.
Feu Thérèse: s.t.
Postrocken havde sin storhedstid fra 1998 til 2002, og siden er det gået ned af bakke for en genre, der skulle genføde rockmusikken. Det canadiske band Feu Thérèse kommer med et bud på endnu en fortolkning og udfordrer lytterens tålmodighed mere end rigeligt.
The Black Angels: Passover
Har du en ledig plads ved siden af dine Brian Jonestown Massacre-plader, kan du passende reservere den til debutpladen fra The Black Angels. Med referencer til Velvet Underground, Spacemen 3 og The Doors skuffer Passover ikke. Moderne psychrock, der rammer rigtigt.
The Loverz: Love
The Loverz' album Love er det første for både bandet og for deres pladeselskab, Noreal Original, og er en spændende start for begge. Pladen byder på minimalistisk electronica med de gode melodier i centrum - og dem er der mange af!
Nina Nastasia: On Leaving
På trods en forskrækkende ufokuseret start viser Nina Nastasia atter, at hun er blandt de mest betydelige kvindelige sangskrivere i øjeblikket. On Leaving er nedbarberet, kortfattet og mestendels uhyre smuk.
Sissel Vera Pettersen & Nikolaj Hess: By This River
Den norske sangerinde Sissel Vera Pettersen lægger sin lyse, svævende stemme til syv coverversioner arrangeret af den danske pianist Nikolaj Hess. Nyfortolkningerne er minimale og kønne, men mangler i høj grad intensitet.
Blood on the Wall: Awesomer
Blood on the Wall har lavet en glimrende plade, der byder på masser af god rock af den fineste skuffe. Desværre er den skuffe allerede overfyldt. Det gør Awesomer til en irrelevant udgivelse, der snarere giver lyst til at genopdage Pixies-pladerne.
Pixel: Set Your Center Between Your Parts in Order to
På sit andet album skærer danske Jon Egeskov endnu længere ind til benet i sin i forvejen minimalistiske electronica. Nu er der ingen melodier tilbage, kun massevis af evigt omskiftelige rytmer. Det er ikke lettilgængeligt, men til gengæld meget interessant.
Rhonda Harris: Tell the World We Tried
Alt er ved det gamle hos Rhonda Harris. Besætningen skifter konstant, og der kommer alligevel gode produkter ud af anstrengelserne. Afdøde Townes van Zandt fortolkes i 10 nydelige øjebliksbilleder, og selv om Nørlund & co. ikke rammer helt plet, har de fat i noget af det rigtige.
