Lazy Dayz er et trippy, bizart ræs i livets hurtigbane med drømmende plastikpunk og breakcorebaskere pumpende fra bilanlæget. En ironisk, men dionysisk hyldest til jagten på flygtig nydelse, når livets andre glæder har skuffet for mange gange.
Plader
Indigo De Souza: All Of This Will End
Det seneste album fra Indigo De Souza er måske ikke den mest originale indieudgivelse, verden har hørt. Men der er til gengæld ikke noget sløjt øjeblik blandt sangene, og det eneste, man sidder tilbage og mangler, er mere musik.
Oskar Krusell: Oskar
Debutpladen fra Kogekunsts Oskar Krusell er velsmurt, sympatisk navlepilleri. Skrøbelighed og hovmod mødes i hans krøllede, dansksprogede tekster over et vindblæst singer-songwriter-univers, der er bedst, når det ikke er alt for stillesiddende.
Silver Moth: Black Bay
Silver Moth er fostret af corona-nedlukningens kollektive ensomhed, og giver på Black Bay til tider glimt af noget både stort og smukt, men også en mangel på beslutsomhed, der resulterer i passager af støj og stilhed uden synderlig sammenhæng.
The National: First Two Pages of Frankenstein
På deres niende plade forsøger The National at ryste posen med et mere mildt udtryk og mange flere gæsteoptrædener end tidligere, hvilket klæder First Two Pages of Frankenstein .
Leizure: Heaven Is Full of Rotten Fruit
Leizure har været en tur i himlen og hentet rådne frugter. Men på vejen tilbage, fandt de noget så unikt, at de begynder at skille sig ud i det musikalske punklandskab.
Tender Youth: In the Hands of Broken Bonds
De fire gymnasievenner, som udgør københavnske Tender Youth, viser stor alsidighed og spilleglæde på In the Hands of Broken Bonds, der kommer rundt i et væld af stilmæssige og instrumentelle afkroge. Det er en overbevisende begyndelse for et band, der har både ambitioner og evnen til at prøve ting af.
Blondshell: st.
Den amerikanske artist Blondshell er klar med sin debutplade, som efter to stærke singler ikke helt efterlader det forventede aftryk.
Barbro: Bad Choices
Barbros fuldlængdedebut er en katarsisk rejse igennem et ungt menneskes følelsesliv. Fra forelskelse og passion til afsavn og sorg trækker de os ned i ungdommens rå virkelighed og alle de svære beslutninger, der måtte følge med – det er grimt, det er smukt, og det er rigtig godt.
Howl Baby Howl: Heavy on the Tongue
Efter ti års albumstilhed har den københavnske garageduo Howl Baby Howl igen slæbt guitar og trommesæt med i studiet. Guitar og trommer. Mere skal der ikke til for at skabe fundamentet for en sitrende, solid og ganske enkelt uovertruffen rockplade. Men det er i de små, musikalske detaljer, at magien for alvor opstår.
Yaeji: With A Hammer
Vreden og frustrationerne bliver ikke holdt tilbage på New York-baserede Yaejis debutplade With A Hammer. Men trods flere gode momenter føles det eksperimenterende album, som om Yaeji er så vred, at hun ikke ved, hvor hun skal starte.
Wednesday: Rat Saw God
Selvom der er flere gode idéer at finde på Wednesdays seneste album, så mangler bandet stadig både at oversætte dem til strukturerede sange samt at sortere de flade idéer fra.
Bodywash: I Held the Shape While I Could
Elektropopbangers og atmosfærisk shoegaze er i fin, ufarlig forening på den anden fuldlængdeudgivelse fra Montrealgruppen Bodywash. Et behageligt bagtæppe til det melankolske forårshjerte, der dog i sin albumform er en kende usammenhængende.
Facs: Still Life In Decay
Art rock-trioen FACS fremmaner dystopiske lydlandskaber med en urovækkende skønhed. På deres fjerde album Still Life In Decay lyder de som et modent band, der har skåret ind til benet af deres udtryk, alt imens de mediterer over menneskets skrøbelige eksistens.