Der er visse steder en ret fed klubstemning på High Places vs. Mankind, men det bliver aldrig overbevisende. Sammen med albummets mange småeksotiske numre med sukkersødt fraseret vokal, efterlader det mig i en tilstand, der er milevidt fra 'high'.
Tag - High Places
Maj-koncerter: Nikolaj er high i radioafdelingen, på Spot, med fugle og med harpe
Hver gang vi træder ind i en ny måned sætter Undertoner fokus på nogle af månedens koncertmæssige højdepunkter. We proudly present: Maj!
High Places – De hemmelige melodiers holdeplads
High Places spiller to koncerter i Danmark denne weekend. Her følger en hurtig introduktion til den elektroniske duo, der bliver overvældet af hiphop-beats' dansekommandoer og tiltrækkes af de samme lyde som deres katte.
Loppens forårsprogram
Loppen gør klar til et interessant koncertforår 2. juledag afholder Loppen årets sidste koncert med den næsten udsolgte koncert med Sune Rose Wagner, der lige har udgivet sit første dansk-sprogede solo-album. Men de er allerede ved at gøre klar til forårets komme og har en del interessante navne på programmet. Hvis man f.eks. vil høre en Bob Dylan-inspireret sangskriver, der ikke er bange for at få folk, blues og country til at lyde poppet, så spiller Pete Molinari fredag den 6. februar. Som tidligere nævnt spiller støjrockerne Crystal Antlers på Loppen den 12. februar, og den 8. marts spiller det navnelignende band Crystal Stilts deres postpunkede popsange. Midt i samme måned kommer de svenske psych-dyrkere Dungen og leverer en blød omgang svensk-sproget hashtåge. Japanske Mono kommer også igen med deres regelrette postrock, og to dage i træk i starten af april er der eksperimenterende electronica. Først med det multikunstneriske kollektiv Chicks on Speed og derefter det nyeste bud på subtil, syrlig, elektronisk pop, High Places. Koncertdatoer: 06.02.09 Pete Molinari 12.02.09 Crystal Antlers 08.03.09 Crystal Stilts 14.03.09 Dungen 30.03.09 Mono 02.04.09 Chicks on Speed 03.04.09 High Places