Fra det ene kvindeband til et andet. Jeg går ret opløftet fra Warpaint-koncert på Avalon mod Arena, hvor det ditto Californien-baserede kvindeband Haim spiller. Rå står de der med deres feminine udtryk og velspillede poprock, der kaster noget svingende bølger af energi ned gennem rækkerne på Arena.
Jeg prøvede ikke at skrive en lovprisende anmeldelse af Lykke Li. Men det lader sig ikke gøre. Lykke Li kan noget helt særligt, og det beviste hun endnu en gang på festivalens åbningsdag på Arena.
Med et smalt bagkatalog og kun få koncerter på bagen skulle Banks torsdag aften forsøge at leve op til den massive omtale, hun har været center for. Hun udstrålede dog desværre mere skræmt efterskole-sangerinde end overskudsagtig popdiva.
'Superduoen' Cancer river sig løs af hypen og leverer en debut, der er tæt på at være prototypen på et sideprojekt.
Konceptet fungerede ikke rigtig, men publikum havde en fest, da norske Röyksopp og svenske Robyn sammen gæstede NorthSide. Der var ambient electronica og electropop for alle pengene, og Robyn gik mest sejrrig ud af det nordiske topmøde i Aarhus.
I dansk pop leder jeg efter den mindre polerede kant. Og for én gangs skyld lyttede jeg til ordene på Rosensale, der ellers har musikalske lag-på-lag og labyrintiske principper, hvor det kan være svært at høre ordentligt efter, når noget bliver fortalt.
Det seneste soloalbum fra singer/songwriteren Mirah præsenterer sig selv som et 'break-up-album' og dirrer for det meste også af intensitet. Men Changing Light stikker i mange og til tider alt for poppede retninger - veludført, men lidt for uinteressant.
Öresundsfestival offentliggør i dag syv nye navne.
Debutalbummet er omsider udkommet, og MØ er på turné. Fredag blev Store Vegas sal indtaget af den både stærke og sårbare sangerinde med masser af vilje, mod og attitude.
East India Youth tegner sig som musikårets foreløbigt største overraskelse. Over albummets 11 numre ifører Doyle sig spids hat samt kappe og agerer elektronisk lydtroldmand ved at kreere et væld af såvel soveværelsesintroverte som svulstige electronica-produktioner.
Færøske Byrta skaber med deres debutplade en kombination af catchy 80'er-beats og atmosfæriske toner, der det meste af tiden baner vejen for en interessant lytteoplevelse. Banaliteten lurer dog lige om hjørnet.
Haim trådte ud af popmusikken søndag aften i Store Vega og nåede over i en anden, mere spændende afdeling. Desværre kammede det nogle gange over og efterlod Undertoners anmelder uden det helt store oplevelse, som man ellers kunne have håbet på.
Det blev en gensidigt kælen affære mellem newzealandske Connan Mockasin og publikum lørdag aften på Bremen Teater under Frost Festival.
Her til morgen serverer festivalen fem solide nye navne, der alle bidrager til et interessant alternativt musikprogram på hver sin måde.
Sig på gensyn til opvask og sure onsdagspligter og tag med Undertoner til koncert med Au Revoir Simone på Loppen. Quiz løs, men det gør det tjept, for konkurrencen er lynhurtig.
Der er gået lang tid, siden Blicher roste jydens egenskaber, og ordene har spredt sig siden. Den 7. februar bliver det svært at finde nogen, der ikke mener, at svensken, hun er stærk og sej. I hvert fald ikke i Store Vega, hvor Jenny Wilson giver koncert. Quiz med om billetter til dig og en ven.
"Kejserens Nye Klæder" bliver ufrivilligt genfortolket af "wonderteamet" Apperaat. En tynd omgang konceptuel poprock svøbt i grandios indpakning, der ikke formår at skjule himmelråbende mangel på kreativitet.
M.I.A.’s fjerde udspil rammer hårdt, men bliver aldrig rigtig relevant. Et overrumplende lydbillede reddes langtfra af en uengageret tekstside. En blanding, der efterlader en kedelig og noget tarvelig eftersmag.
Days Are Gone er på sin vis en helt klassisk popplade med poleret produktion og snorlige singler. Men den er også meget mere end det. Respekt til amerikanske Haim for en interessant debut med popsnedkeri, som kun få kan gøre dem efter.
Oh Land er steget ud af jernfuglen og flakser nu rundt på egne vinger. Gudskelov for det.
