Sufjan Stevens, Serengeti og Son Lux er Sisyphus; en trio af electrorap og sprudlende kreativitet. Men er kreativitet nok til at binde så forskellige stilarter sammen til ét sammenhængende værk? Og hvad har et kunstgalleri i Minnesota med det hele at gøre?
Der har været stille omkring Sufjan Stevens i fire år, men nu er han endelig tilbage i en trio med Serengeti og Son Lux. Det nye trekløver ved navn Sisyphus udgiver deres debutalbum den 18. marts, men allerede nu kan hele albummet streames via The Guardian.
Med lige dele tunge og dystre beat toner Serengeti frem på sit 11. soloalbum, der er blevet til sammen med Yoni Wolf fra Why?, Dee fra Thee More Shadows og Daddy Kev. Resultatet af deres anstrengelser er et skævt hiphop-album, der med mørk undergrundsstemning betager, men også kræver sit af lytteren.
Ustemte klavertoner, nærmest slibende eller hvæssende strygere holdt helt i mol og Yoni Wolfs ustemte guitar er det første, man møder på Family and Friends. Det her er indiehiphop, når det er fedest.
Serengeti & Polyphonic blander glitch-hop og blipblop-beats med rap på en meget indadvendt og desværre også stillestående ep, hvor højdepunktet er de medfølgende remixes af ældre materiale.
