Tag - prog

For et band, hvis omfattende lydunivers fortjener krystalklare rammer, var de udendørs omgivelser langt fra til Værkets fordel, da den københavnske progrocksekstet ellesr gjorde sit for at bevise, hvorfor de er et af de mest forfriskende tilføjelser til den danske rockscene i mange år.

Den islandske orgelrockgruppe (de findes!) Apparat Organ Quartets anden plade lever op til forventningerne. Der er gået ni år siden debuten, men den særegne Playmobil-lyd er intakt. Heldigvis for det.

Plader

Za!: Megaflow

Med et kaotisk virvar af eksotisme med spansk udsyn parret med en solid jazz-fod og ditto artrock forsøger Za! at få det til at hænge sammen. Det lykkes netop ikke.

Life of Love er en fin og sød titel til næsten 34 minutters blanding af jazz, prog og folk. Med en meget fremtrædende vokal udfordrer Callers lytteren, som desværre står tilbage som taber.

Plader

Obstacles: Dividual

Obstacles farer hen over sletterne på deres fremragende debut. Powerriff vælter i alle retninger, og det hele er pakket så tæt, at det er en fryd. Savner man tapping, der søger mod det vidtløftige, må man ikke gå glip af Dividual.

Plader

Hypnos 69: Legacy

Hypnos 69 leverer forrygende nedsmeltning i en smeltedigel af genrer. Momentvis. Enkeltstående, lange, enorme monumenter.

Plader

Microtia: Spacemaker

Portland-bandet Microtia spiller som begejstrede 12-armede blæksprutter. Desværre hæmmes de af migrænefremkaldende vokaler og så mange rytmeskift, at enhver Red Hot Chili Peppers-fan vil række efter kummen.

Outside Love er der ret højt til loftet. Det er storladent, men det er okay, for sangene er – trods en masse rumklang – dejligt nærværende. Derfor er pladen også et af denne sommers sikre lydspor.

Udover at turnere har Crystal Antlers åbenbart også tid til at indspille Når Crystal Antlers kommer og spiller på Loppen den 12. februar, har de ikke tænkt sig at nøjes med at spille de seks numre, der er på deres ep fra sidste år. De er nemlig ved at være klar med deres fuldlængde-debut. Det psykedeliske noiseprog-band udgiver Tentacles på Touch and Go den 6. april, og mon ikke vi får en hel del smagsprøver på sangene til koncerten. Det må man da håbe, ellers bliver det en meget kort koncert. Mulige live-oplevelser: 1. Painless Sleep 2. Dust 3. Time Erased 4. Andrew 5. Vapor Trail 6. Tentacles 7. Until the Sun Dies (Part One) 8. Memorized 9. Glacier 10. Foot of the Mountain 11. Your Spears 12. Swollen Sky 13. Several Tongues

Loppen gør klar til et interessant koncertforår 2. juledag afholder Loppen årets sidste koncert med den næsten udsolgte koncert med Sune Rose Wagner, der lige har udgivet sit første dansk-sprogede solo-album. Men de er allerede ved at gøre klar til forårets komme og har en del interessante navne på programmet. Hvis man f.eks. vil høre en Bob Dylan-inspireret sangskriver, der ikke er bange for at få folk, blues og country til at lyde poppet, så spiller Pete Molinari fredag den 6. februar. Som tidligere nævnt spiller støjrockerne Crystal Antlers på Loppen den 12. februar, og den 8. marts spiller det navnelignende band Crystal Stilts deres postpunkede popsange. Midt i samme måned kommer de svenske psych-dyrkere Dungen og leverer en blød omgang svensk-sproget hashtåge. Japanske Mono kommer også igen med deres regelrette postrock, og to dage i træk i starten af april er der eksperimenterende electronica. Først med det multikunstneriske kollektiv Chicks on Speed og derefter det nyeste bud på subtil, syrlig, elektronisk pop, High Places. Koncertdatoer: 06.02.09 Pete Molinari 12.02.09 Crystal Antlers 08.03.09 Crystal Stilts 14.03.09 Dungen 30.03.09 Mono 02.04.09 Chicks on Speed 03.04.09 High Places

70'er-retro-rock-rytterne Black Mountain er tilbage med endnu et riffelskende album til forkyndere og elskere af alt, hvad der smager af stonerpsych og hjerneudfordrende oplevelser. Men der er kommet en større renhed og mindre buldren over produktet denne gang, der dog på ingen måde er skuret fri for mørke.

Plader

31Knots: ep:Polemics

31Knots har en forkærlighed for mathrock og progrock, som de lader sammensmelte til sange, der vil en frygtelig masse på én gang. ep:Polemics er et mellemspil, mens vi venter på den næste fuldlængde – og den belyser bandets styrker og svagheder.

Storladent, prætentiøst – og alt, alt for pænt. Århusianske Maqiz holdt sig bestemt ikke tilbage, da de øste synthesizere ud over deres debutplade, og det kvæler alle tilløb til lovende takter. Lige nu har duoen meget langt igen, før deres synth-postrock bliver interessant – endsige fængende.

Plader

Southkill: s.t.

Bølgende støj-prog fra henholdsvis New York og New Zealand er stor og mægtig i lyden, men i bund og grund lidt kedelig"¦