Bag hvid cowboyhat og keytar, gennemførte den boliviansk-amerikanske DJ-shaman Chuquimamani-Condori en afmålt og charmerende udblæsning foran et forgabt publikum på ALICE i Vanløse, der hofterokkende lod sig overskylle af guddommelige synth-vinde fra Andesbjergene.
De californiske slowcore-møder-spacerock-legender Duster er i den grad tilbage, og klokken 23 torsdag aften skyllede deres skrattende guitareksperimenter indover Barcelonas havnepromenade.
Chicago-bandet Ratboys spillede lige præcis den slags alternative country-indierock, som passer så godt til solskin og kolde fadøl. Til åbningen af festivalpladsen var det en lækker forening af musik og stemning, men bandet endte også lidt som baggrundstæppe.
New Yorker-duoen Armand Hammer havde usandsynligt godt flow, da de rappede sig igennem politivold og uretfærdighed med soul, jazz og garagerock som underlæg. Trods de kun havde et backingtrack, var der indlevelse og aggression fra start til slut.
Abstract Concrete, et nyt projekt fra This Heat-multiinstrumentalisten Charles Hayward, kaster en lang række genrer op i luften og tilføjer et skud manisk improvisation. Ofte lander det i medrivende, hektiske avantrock-momenter, andre gange i lidt af en pærevælling.
The Jesus and Marcy Chain spillede næsten kun udødelige hits fra forrige årtusindes diskografi. Det var uden tvivl den rigtige beslutning til en koncert med fans primært fra den ældre generation. De helt nye sange truede dog momentant med at tage pusten ud af sættet.
Lussinger, en hårkam og massevis af hvinende lap-steel var alt sammen dele af lydbilledet til Swans magtdemonstration i Malmø. Havde man tålmodigheden og åbenheden overfor bandets knusende mørke, oplevede man en perfekt koncert.
Der var elementer af skønhed men også fodfejl, der trak helhedsindtrykket ned, da Baby in Vain gæstende Odense.
Anden dag på Sorte Firkant Musikfestival havde nok en gang en bred spændvidde, både når det kom genrer, intensitet og levering. Vi så koncerter med lo-fi-sangskriveren Jacob Faurholt, artrock-duoen Hackedepicciotto og ikke mindst kværnende industrial fra Trepaneringsritualen.
Første dag på 2024-udgaven af Sorte Firkant Musikfestival bød på vidt forskellige oplevelser fra singer/songrwriteren Anna Valgreen, dreamcorebandet Wildr og hybrid-metalmonsteret Ashenspire. Det var dog ikke dem alle, der havde gennemslagskraft nok til at levere memorable koncertoplevelser.
Der var flere gode øjeblikke på Le Guess Who?, som fortjener en omtale. Læs blandt andet om anonyme koncertoplevelser, indonesisk psychfolk og en overbevisende syvendegenerationsvokalist.
Avant-popveteranerne og Le Guess Who?-gæstekuratører, Stereolab, begik en udemærket koncert i Utrecht søndag aften. Ikke mere, ej heller mindre.
Model/Actriz havde tilsyneladende én mission, der var vigtigere end noget andet på Le Guess Who?: De ville spille festivalens mest rowdy og bedste koncert. Den mission lykkedes de med.
Det er obligatorisk at ryste røv til Phelimuncasis Gqom dansemusik. Vores anmelder siger det bare.
