Tag - elektronisk

Nyheder

Smagsprøve på Daft Punks “Tron: Legacy”-soundtrack

Har du ikke allerede hørt det, og er du også for utålmodig til at vente på selve filmen, kan du prøvehøre hele 21 minutter og 17 sekunder af soundtracket på en af Hollywood Records myspace-sider. Samtidig ligger titelnummeret “Derezzed”, der også har Daft Punks tydelige fingeraftryk, på youtube her. Virker denne her nyhed som sort snak, så lad os starte fra begyndelsen: Disney har, muligvis i et anfald af nostalgi, besluttet sig for at genindspille science-fiction kultfilmen “Tron” fra 1982, stadig ligeså neonfarvet og stadig  med Jeff Bridges på rollelisten. At Disney ansatte Daft Punk til at komponere soundtracket  kan muligvis blive det element, der forhindrer et flop. I den mere personlige afdeling, kan jeg ikke nære mig for at tilføje: Hvis du ligesom jeg ikke kan se, ihvertfald den gamle Tron, uden en blanding af ungdommelig fascination og ironisk distance, kan jeg kun anbefale, at man lytter til denne mands beretning om Trons indflydelse på hans liv. Og lad os så ellers lige være lidt seriøse.

Plader

The Gaslamp Killer: Death Gate EP

Sammenblandingen af elektronisk hiphop, jazz og sære psykedeliske lyde, der lige så godt kunne stamme fra et gammelt computerspil udgør til sammen dj'ens nye album, der på sin egen måde er særpræget, men alligevel ikke rammer plet.

Plader

Stereolab: Not Music

De legendariske krautpoppere sætter karrieren i bero med en ny plade, der ikke for alvor tilføjer noget nyt til deres sublime bagkatalog. Bandets ikonisk kølige retro-futurisme er også formlen denne gang, men lyder efterhånden mere bagudskuende end fremsynet.

Plader

Love Shop: Frelsens hær

Efter syv års albumpause, solokarrierer og Hilmer Hassigs død er Love Shop nu tilbage. »Er du redningsklar?« spørger Jens Unmack, men det er Love Shop ikke. De har for længst reddet sig selv med en glimrende ny plade.

Plader

Kiloton: Language Lost

På sit debutalbum, Language Lost, arbejder Mads Weitling alias Kiloton med en eksperimenterende og ambient klingende afart af elektronisk musik, som vækker mindelser om især østrigske Fennesz.

Nyheder

The xx-medlem klar med ny single

The xx’s Jamie Smith udgiver i løbet af oktober en spritny single ved navn “Far Nearer”. Det afslørede den unge beatmager i forgårs i et interview med den engelske radiostation Xfm, hvor nummeret desuden havde premiere. Om det nye nummer udtaler Smith. »Det er et nummer, jeg lavede i en af vores korte pauser fra at turnere, og jeg var ivrig efter at komme i gang med at lave noget ny musik«. “Far Nearer”, som bærer stærkt præg af Londons post-dubstep-lyd, kan høres via Abeano.

Nyheder

James Blake klar med ny ep

Det unge, elektroniske stortalent, James Blake, udgiver den 27. september en ny ep ved navn Klavierwerke på selskabet R&S. Klavierwerke følger i kølvandet på ep’en CMYK, der med sin stærkt r&b-påvirkede post-dupstep opnåede stor ros fra anmeldere verden over. Det er allerede nu muligt at forudbestille den nye ep via Blakes pladeselskab, og ovre på Juno er det desuden muligt at lytte til uddrag fra udgivelsen. Tracklisten til Klavierwerke kan ses forneden, og til højre ses coveret. Klavierwerke 01 Klavierwerke 02 Tell Her Safe 03 I Only Know (What I Know Now) 04 Don’t You Think I Do

Nyheder

Newbees Festival offentliggør de første navne

Den århusianske musikfestival, Newbees Festival, som i år løber af stablen fra den 23. til den 25. september, har netop offentliggjort de første navne til årets program. Bandlisten kommer bl.a. til at tælle Treefight for Sunlight, der året igennem har imponeret med stort anlagte og solskinsbefængte pophymner såsom “Facing the Sun”. Desuden spiller det unge stortalent Eim Ick hvis drømmende, chillwave-influerede, elektroniske kompositioner har indgydet store forhåbninger hos den danske musikpresse. Udover førnævnte navne bliver det ligeledes muligt at opleve IGNUG, Waldo & Marsha og Mescalin, Baby. Årets Newbees Festival finder sted i Stakladen ved Aarhus Universitet, og billetter kan købes i døren for 40 kr. Yderligere detaljer kan ses forneden. Newbees Festival 2010 Torsdag den 23. september Stakladen, Århus Pris: 40 kr. Fredag den 24. september Stakladen, Århus Pris: 40 kr. Lørdag den 25. september Stakladen, Århus Pris: 40 kr.

Nyheder

Wonky-talent varmer op for RJD2 i Århus

Når dj-ikonet RJD2 den 8. oktober lægger vejen forbi Train i Århus bliver det i selskab med californiske Chris Alvaros aka Free the Robots. Ligesom sine mere prominente, lokale kolleger specialiserer han sig inden for et samplerdelisk, elektronisk univers. Ikke desto mindre er Free the Robots endnu et forholdvist ubeskrevet blad i det efterhånden nærmest uoverskuelige vildnis af blogs og musikpublikationer, der huserer på internettet. Men på hans debutalbum, Ctrl Alt Delete, der udkom i marts måned, præsenterede han sig ikke desto mindre som en værdig eksponent for en elektronisk scene, der lige i øjeblikket emmer af kreativitet. Ved samme koncert optræder desuden Dokkedal/Dixen og Bang Bang Club.

Plader

Arp: The Soft Wave

På sit andet album under kunstnernavnet Arp rækker Alex Georgopolous tilbage til 70'ernes tyske synthesizerpionerer, men opererer med en snert af popelementer, der undertiden trækker hans synthdrone mod traditionel sangskrivning.

Nyheder

Stream albums fra The Walkmen, The Thermals, Junip og Neon Indian

Internettet er i sandhed et forunderligt sted. Med blot et enkelt klik har man adgang til et helt bibliotek af informationer og underholdning, men grundet fildeling har musikbranchen i mange år forsøgt at bekæmpe denne tendens. Ikke desto mindre ser det efterhånden ud til, at man er begyndt at tilpasse sig de nye distributionsvilkår, som internettet egenhændigt har skabt. I det sidste stykke tid er der nemlig skudt en lang række lyttertjenester op rundt omkring, og det har bevirket at afstanden mellem pladeselskab og forbruger nu er langt mindre end før i tiden. For at fejre denne nye landvinding følger her en lille oversigt over albums med tilhørende links, som kan streames online. Lisbon, det nye album fra The Walkmen, kan høres via NPR. Pop-rockerne fra The Thermals har også lagt deres kommende album, Personal Life, ud til fri afbenyttelse, og det kan også streames via NPR. Guitartroldmanden José González har netop startet et nyt band ved navn Junip. Deres debutalbum, Fields, udkommer den 14. september, men allerede nu kan det høres i sin fulde længde via NPR. Og til sidst kan med fordel slå et smut over til Spinner, hvor genudgivelsen af Neon Indians Psychic Chasms kan høres.

Nyheder

Brian Eno afslører albumdetaljer

Der er efterhånden blevet skrevet tusindvis af sider om Brian Eno og hans indflydelsesrige katalog. Og det er bestemt ingen tilfældighed, for igennem hans nu snart 40-årige karriere har Eno om nogen været med til at sætte nye standarder for rocksproget. Fra dagene som androgyn, og hidsigt eksperimenterende, synthtroldmænd i Roxy Music frem til hans legen med verdensmusik, har Brian Eno om nogen lagt grobund for meget af den musik, der bærer mærkatet ‘indie’. Kort sagt, uden hans bidrag til musikhistorien ville en publikation som Undertoner måske ikke have eksisteret! Nu er han så klar med et nyt soloalbum. Det har fået titlen Small Craft on a Milk Sea og er lavet sammen med Jon Hopkins og Leo Abrahams. Det udkommer den 15. november i Europa på Warp og vil blive udgivet digitalt og på cd samt i to overdådige deluxe-udgaver. Til højre ses coveret, og ovre på Enos site findes yderligere detaljer.

Nyheder

Ny ep på vej fra Flying Lotus

Wonky-genren synes for tiden at være overalt. Denne nye, spændende, elektroniske afart har med sine søsyge beats og abstrakte lydmalerier taget kreativt over i det nye årti efter dupsteppen. En af genrens mest originale tænkere, Flying Lotus, udgav i maj måned sit uomtvistelige mesterværk, Cosmogramma, der introducerede en elektronisk egenart, hvis lige ikke er hørt siden Aphex Twins og Boards of Canadas velmagtsdage. Men her blot tre måneder efter har Flying Lotus nu bebudet en ny ep. Titlen er Pattern+Grid World, og den bliver udgivet den 21. september på Warp. Forneden ses tracklisten, og til højre ses det stærkt psykedeliske cover, som fint komplimenterer den hallucinatoriske musik. Pattern+Grid World: 01 Clay 02 Kill Your Co-Workers 03 PieFace 04 Time Vampires 05 Jurassic Notion/M Theory 06 Camera Day 07 Physics for Everyone!

Nyheder

Stream albums online

I den sidste tid er det som musikelsker blevet nemmere at høre musik online. Og her tænkes der ikke på ulovlige fildelingstjenester, men derimod på diverse musikhjemmesider, eller måske endda kunstnerne selv, der har været så venlige at lægge albums ud til fri afbenyttelse. Derfor følger her en liste, med tilhørende links, naturligvis, over en række interessante udgivelser, der kan streames kvit og frit fra internettet. Vi begynder listen med dancepunkerne !!!’s kommende album Strange Weather, Isn’t It?, der kan streames via KCRW. Herefter følger Ra Ra Riots The Orchard, som kan streames via NPR. Matthew Dears dystre dansealbum Black City følger trop og kan høres ovre på Spinner. Et andet interessant album at stifte bekendtskab med kunne være Magic Kids’ solbeskinnede og flot orkestrerede Memphis, som kan nydes på bandets Myspace. Er man til mere abstrakte fornøjelser, så slå et smut forbi Kompakts hjemmeside, hvor Balam Acabs fremragende, elektroniske vidunder af en debut-ep kan høres. Og som rosinen i pølseenden kan man med fordel slå et smut forbi Spinner, hvor det er muligt at streame Brian Wilsons dugfriske Brian Wilson Reimagines Gershwin, hvor den aldrende poptroldmand fortolker en række af George Gershwins sange. Der er med andre ord nok at tage sig til, hvis man har brug for at slå et par timer ihjel i selskab med lidt god musik. God fornøjelse!

Plader

Rene Hell: Porcelain Opera

Tangerine Dream, Cluster og Ash Ra Tempel er for nylig blevet genopdaget af en række af vor tids elektroniske musikere. Nyeste skud på stammen hedder Rene Hell. Det er der kommet et godt og sanseudvidende album ud af.

Plader

The Chemical Brothers: Further

De kemiske brødre kommer vidt omkring i den elektroniske musiks mange hjørner på Further. Men i stedet for fokuseret leg med genrer trækker pladen os, nå ja, further ind i kedsomhed.