Tag - hiphop

Plader

Flume: s.t.

På australske Flumes debutalbum bliver energien fra hiphop og soul underbygget af det seneste årtis mest toneangivende elektroniske virkemidler. Det er intelligent, men yderst tilgængelig club-musik med velvalgte gæsteoptrædener og afstikkere i mange stilretninger.

Plader

Tyler, the Creator: Wolf

Frontmanden for Odd Future-kollektivet har sendt sin tredje soloplade på gaden. Wolf har en overraskende poleret og afdæmpet lyd. Der er dog også gjort plads til de vilde udbrud og mørke tekster, som man kender fra hittet ”Yonkers”, der med et fingerknips gjorde Tyler verdensberømt i 2011.

Plader

Pede B: Over askeskyen 2

Glem alt om at forbinde Pede B med freestyle og battlerap. For andet år i træk puster han lidt liv i dansk rap med et velskrevent og ambitiøst album.

Plader

Dialekten: Stiplede linjer

Dialekten, der består af to rutinerede rappere fra Echo Out-kollektivet, leverer på deres albumdebut en omgang boom bap-rap med masser holdninger og stillingstagen til dagens Danmark, og det de kalder ”prestigens tidsalder”.

Plader

ASAP Rocky: Long. Live. A$AP

Harlem-rapperen ASAP Rocky skulle ikke udgive mere end et mixtape for at score sig en pladekontrakt til et tocifret millionbeløb. På Long. Live. A$AP leverer han den forventede, dovne swagger-rap, men ikke uden at eksperimentere med andre dele af hiphoppen undervejs.

Plader

Young: Picasso med en afro EP

Young viser på sin debut-ep eksempler på det umiskendelige talent, han besidder. Men er det nok til at få lytteren op af stolen og måske endda give nyt liv til den danske hiphop-scene?

Koncerter

Killer Mike, 29.01.13, Lille Vega, København

Killer Mike var både voldsom, vred, glad og hyggelig, da han spillede i Vega. Han leverede en god optræden og snakkede lystigt, men mistede aldrig fokus: Hvad han står for var krystalklart, og det bidrog til en oplevelse, der matchede forventningerne.

Plader

Roc Marciano: Reloaded

Selvom hiphop-undergrunden i den senere tid i høj grad har indfanget et større publikum, ligger der stadig mange talenter gemt i genrens hemmelige kamre. Roc Marciano er et af dem.

Plader

Captain Murphy: Duality

Captain Murphy er Flying Lotus, Flying Lotus er Captain Murphy. Med Duality melder han sig som rapper, og resultatet er et syretrip af obskure kultsamples, tegneseriereferencer, rap-blær og vilde beats. Med Madlib om bord er stilen lagt mod den skæve samplebaserede hiphop, og Duality er rodet, men spændende og ambitiøs.

Plader

Apollo Brown & Guilty Simpson: Dice Game

Apollo Brown & Guilty Simpson leverer Detroit-hiphop, som vi kender det. Ingen panik i det, ej heller nogen overraskelser. Begge parter gør arbejdet gnidningsfrit, selvom Guilty sommetider drukner i Apollos øredøvende beats.

Plader

Sean Price: Mic Tyson

'The best rapper, the worst rapper' aka. "The brokest rapper you know" aka. Sean Price er tilbage med sit tredje soloalbum efter fem års pause. Flere rim om at uddele lussinger til rappere i stramme bukser, skæve referencer og gaderim kan forventes, men er det i samme boldgade som de tidligere succeser, Monkey Barz og Jesus Price Supastar?

Plader

Macklemore & Ryan Lewis: The Heist

Macklemore & Ryan Lewis' debutalbum har mange kvaliteter, og der er utvivlsomt indhold, der appellerer til alle. Men pladen er langtfra perfekt, og det samlede produkt har svært ved at leve op til det, som de mange stærke singler lovede.

Plader

Flying Lotus: Until the Quiet Comes

Flying Lotus har gang på gang flyttet grænser inden for både hiphop og elektronisk musik med sine tre tidligere album. På det fjerde soloalbum eksperimenterer han også, men på en anden måde end tidligere. FlyLo forsøger sig med et indbydende og simpelt album, men lykkes det?

Plader

P.O.S.: We Don’t Even Live Here

Punk-rapperen P.O.S. er tilbage med sit fjerde album, og som altid er han garant for komplicerede tekster og flows. Derudover er det nu også kombineret med lettilgængelige omkvæd og elektroniske produktioner af de andre Doomtree-medlemmer og Boys Noize.