Tag - hiphop

Plader

Grieves: Winter & the Wolves

Der er egentlig intet nyt under solen for Rhymesayers-rapperen Grieves: stadig et tykt lag sorte skyer. Selvom der ikke er ændret noget drastisk ved den engang så lovende opskrift på den fængende fortvivlelses-hiphop, har Grieves' musik dog aldrig lydt mere anonym og kedelig.

Plader

Per Vers: DNA

Per Vers' nye album kæmper til tider med klichéer, originalitet og gennemslagskraft. Det er i sandhed nye toner fra et af landets mest garvede rimsmede...

Plader

Mund de Carlo: Frit fald

Gode intentioner, sproglig kreativitet og teknisk overskud sikrer, at Mund de Carlos debutalbum forbliver en positiv oplevelse trods flere bump på vejen.

Nyheder

Flere navne til Apollo Countdown

For fjerde gang i denne uge løfter Roskilde Festival lidt mere af sløret for årets line-up. Det er endnu en gang til campingscenen Apollo Countdown, som vil blive indtaget af nye up-coming, nordiske navne i løbet af festivalens første tre dage.

Konkurrencer

Vind billetter til Jenny Wilson i Store Vega

Der er gået lang tid, siden Blicher roste jydens egenskaber, og ordene har spredt sig siden. Den 7. februar bliver det svært at finde nogen, der ikke mener, at svensken, hun er stærk og sej. I hvert fald ikke i Store Vega, hvor Jenny Wilson giver koncert. Quiz med om billetter til dig og en ven.

Plader

Run the Jewels: s.t.

Run the Jewels formår El-P og Killer Mike at bygge bro. El-P’s produktioner rammer en lyd, der ligger i forlængelse af genrens væsentligste produktioner gennem de seneste år, og med Killer Mike med på mikrofon er det åbenlyst, at de udgør en kompromisløs duo, som i rutine såvel som teknik er blandt genrens allerbedste.

Plader

M.I.A.: Matangi

M.I.A.’s fjerde udspil rammer hårdt, men bliver aldrig rigtig relevant. Et overrumplende lydbillede reddes langtfra af en uengageret tekstside. En blanding, der efterlader en kedelig og noget tarvelig eftersmag.

Plader

Pusha T: My Name is My Name

Siden Pusha T debuterede kommercielt som en del af Clipse i 1997, har han formået at forblive relevant som kun de færreste. Trods de 16 år siden debutalbummet er My Name is My Name ikke noget nostalgisk tilbageblik. Snarere er det en original fortolkning af tidens mainstream-tendenser, der dog lider en smule under ambitioner i lidt for mange retninger.

Plader

Drake: Nothing Was the Same

Nothing Was the Same kulminerer Drakes hidtidige karriere i et brag af et popalbum, der repræsenterer lige dele musikalsk snilde og lyrisk håndværk i verdensklasse, og vejen til den storhed, som altid har været prædestineret for ham, er hermed banet.