Med en minimalistisk lyd, der til tider kan forveksles med fænomener som James Blake og the XX, blander Iori's Eyes falset-vokal, varme synths og lækre basgange over dejligt tilbagelænede beat. Det er følsomt. Og det bliver aldrig corny.
Tag - minimalistisk
The xx: Coexist
For tre år siden lagde britiske The xx verden ned med deres debut. Nu er de tilbage, og spørgsmålet er, hvad der har ændret sig i trioens intense, minimalistiske elektropop. Svaret har bl.a. noget at gøre med kærlighed.
Graf – minimalistisk electronica med naturlyd og menneskelighed
Den elektroniske duo Graf er gået tilbage til rødderne af elektronisk musik. Med analoge synthesizere, som da far var dreng, og store aber på nethinden gør de klar til sensommerens tour de Danmark. Undertoner har mødt den ene halvdel af to-mands-hæren.
Piano Magic: Life Has Not Finished With Me Yet
Livet har endnu ikke gjort det af med Piano Magic. Alligevel emmer det fransk-engelske kultbands 11. plade Life Has Not Finished With Me Yet af død og dommedag. Her er Piano Magic, som vi kender dem bedst: yderst deprimerende selskab, men til tider også uhyggeligt poetisk.
Ukendt under andet navn: Ekskursion EP
Under aliasset Ukendt under andet navn har Henrik Olesen (Olesen-Olesen) udgivet en lille samling minimalistiske sange, der i sine bedste stunder er poetisk pop af høj kvalitet.
Roskilde Festival 2012: Elektro Guzzi, 06.07.12, Cosmopol
Glem Trentemøller, Deadmau5 og alle de andre verdensstjerner, der har trykket på knapper og spillet elektronisk musik på Roskilde Festival. Østrigske Elektro Guzzi beviste, at guitar, bas og trommer kan gøre det lige så vellykket, og koncerten på Cosmopol både indfriede alle forventninger.
Roskilde Festival 2012: Oneohtrix Point Never, 06.07.12, Gloria
I gråzonen mellem de sene nattetimer og tidlige morgentimer gav et lille kvarter med tekniske vanskeligheder Oneohtrix Point Never svære betingelser, når det kom til at fastholde publikums koncentration - dog uden at have indflydelse på selve musikken.
The xx, 15.06.12, NorthSide Festival, Aarhus
Britiske The xx kæmpede en brav kamp mod den lunefulde danske sommer og det fortjener de anerkendelse for.
Primavera ’12: Pegasvs, 31.05.12, Pitchfork, Parc del Fòrum, Barcelona
Spanske Pegasvs satte fokus på Pitchfork-scenens undersøgelse af den nye lyd ved at invitere os med ind i en vellykket, kølig og minimalistisk genskrivning af krautrock for synthesizere.
Prinzhorn Dance School: Clay Class
Prinzhorn Dance Schools overdrevent ensartede og skrabede setup gør det vanskeligt for alvor at blive grebet af Clay Class, men monotonien og en tør humor undgår alligevel ikke at gøre indtryk.
Peter Broderick: http://itstartshear.com
Peter Broderick, der er kendt for sin medvirken i Efterklangs liveopsætning, står endnu en gang på egne ben. Albummet rammer med sine smukke strygere og rytmiske klavergange et sted, der giver følelsen af ro og tryghed, og det er svært ikke at blive smittet af den empatiske og nærværende stemning.
Windy & Carl: We Will Always Be
De mørke skyer er gledet til side hos den mesterlige guitarambient-duo, og ægteparrets nyeste plade er lys, varm og gribende smuk.
Troels Abrahamsen: Unset
Unset er på mange måder typisk Troels Abrahamsen, men er mere houset, end man er vant til. Pladen viser også en mere minimalistisk side af Abrahamsen, der desværre ender med at trække helhedsindtrykket lidt ned.
The Boy the Man the Pale: White Mountains EP
Giv mig mere af det grimme, mere af det hæslige, så kontrasten til den skønne vokal står stærkere. Kom nu. Please.
Wooden Shjips: West
Lidt har også ret – men uendeligt lange spacerockkompositioner fungerer altså bedst i Wooden Shjips' tilfælde. Derfor er West desværre et stykke under det niveau, som kvartetten tidligere har leveret.
Wild Beasts: Smother
Wild Beasts synger om sex, begær og alt, der følger med i den pakke. På Smother tager de temaet til nye højder, samtidig med at melodierne er blevet drastisk minimalistiske. Det er frækt og godt.
Pikara: Constellations
Constellations er en vovet opfølger på Pikaras solodebut med en stringent strategi og et afslappet blik for violinen, der det ene øjeblik tager erotiske kvælertag for derefter at forløse lytteren i åbne, men statiske klange.
Greg MacPherson: Disintegration Blues
Greg MacPhersons syvende studiealbum er en småkedelig oplevelse blottet for videre interessante bekendtskaber. Dertil er instrumentering og i særdeleshed producering for slatten.
Takumi Uesaka // Peter Broderick: Glimmer
Superskrøbelig new age og melankolsk minimalklaver mødes i midnatten på Takumi Uesaka og Peter Brodericks opdelte konceptalbum.
S: I’m Not As Good at It As You
Jenn Ghetto lægger alt tydeligt frem: druk, narko og hjertesorg. Hendes tredje soloalbum er fyldt med tvivl, afsked og banale håb, og på sin egen underspillede måde er det glimrende singer/songwriter-folkpop.