Svenske The Soundtrack of Our Lives har udgivet en utrolig sympatisk rockplade, som er gået forholdsvis stille forbi Danmark. Og det er synd, for hvis man trænger til et skud velspillet og energisk rock, så er Origin Vol. 1 absolut et lyt værd.
Tag - rock
One Hundred Years: Lindenow EP
Australsk kulde og regntung rock. Kan du lide danske Amber, vil One Hundred Years så afgjort falde i god jord.
The Good North: Life Outside Our Walls EP
Ikke helt ueffen Smiths-inspireret emo fra USA.
TV on the Radio: Desperate Youth, Blood Thirsty Babes
TV on the Radio har lavet et af årets bedste albums, der ikke rigtigt lyder som noget andet. Gruppen tager afsæt i new wave og postpunk, men formår at udvide formlen med en række elementer fra den amerikanske musiktradition, som man normalt ikke hører i indierocken.
Spoof: White Lines in a Livingroom
Tillad mig at stille et fundamentalt spørgsmål: Hvad vil de os egentlig, alle disse vindere af musikkonkurrencer? Det bliver gang på gang bevist, at det kvalitetsmæssigt ikke er vejen frem. Danske Spoof spiller en dirrende blanding af pop, rock og sovemedicin.
The Panoply Academy: Everything Here Was Built to Break
The Panoply Academy er gået hver til sit og findes således ikke mere. Men kompilationen Everything Here Was Built to Break vidner om et band, som i høj grad har haft sin eksistensberettigelse inden for postpunk-genren.
The Paper Chase: God Bless Your Black Heart
Har du nogensinde set et menneske vendt på vrangen? Det er, metaforisk set, tilfældet på The Paper Chases seneste afkast. Vi får et indblik i en forpint sjæl, hvor specielt den stærke følelse af had spiller sig ud. Og musikken? Veludført eksperimenterende rock!
V/A: This Is Indie Rock: The Best Bands You’ve Never Heard – volume one
Indieselskabet Deep Elm Records indleder med denne plade en række udgivelser – dels med bands fra egen stald, dels med usignede navne. Pladen fremstår uundgåeligt som en rodebutik, men det er spændende at gå på opdagelse i collageværket – også selv om man ikke finder sit nye favoritband.
Joycehotel: s.t.
Joycehotel debuterer med et album, som indeholder lidt af det hele og en hel del af det samme.
The Fiery Furnaces: Blueberry Boat
The Fiery Furnaces har med Blueberry Boat leveret et af årets mest specielle albums. Et virvar af ideer, melodier og stilarter der roder sig ind og ud mellem hinanden. Investerer man lidt tid i pladen, er den fascinerende og lyder ikke som noget andet for tiden.
Sahara Hotnights: Kiss & Tell
»Hej, vi hedder The Bangl... ahem... jeg mener... Vi hedder Sahara Hotnights. Vi har lige lavet en ny plade, hvor alt, hvad vi havde af energi og nerve, er blevet fjernet til fordel for et pænt udtryk. Tjek os ud!«
Halph: Answering Machines
To musikere fra hver sin genre mødes og spændende musik opstår. Den tidligere bassist i Pluto og Wynona, Thomas Nygaard, har smidt bassen og allieret sig med jazztrommeslageren Karsten Bagge. Under navnet Halph har de begået en debutplade, der både er ulmende, støjende, melankolsk og sær – på den fede måde!
Baby Woodrose: Dropout!
Gruppen optræder sikkert og stilfuldt iklædt deres egne inspirationskilder. Denne hyldest til 60’ernes garagerock får ikke én til at falde bagover, men der er masser af spilleglæde og energi i de 10 covernumre, der alle har fået deres lille dosis af Baby Woodrose.
Tom Waits: Real Gone
Bare en tur op til toppen af bakken. Så tilsyneladende uskyldigt begynder Tom Waits’ nye album Real Gone. Men før du ved af det, er du hevet med ind i en sælsomme verden, som ud over at være dybt fascinerende er helt og aldeles tidløs. Det er skramlet, det er forvrænget, og det er fremragende.
Nick Cave and the Bad Seeds: Abattoir Blues/The Lyre of Orpheus
Den australske mørkemand er tilbage i stærk stil. Han markerer et fremtog med en dobbeltudgivelse, der både rummer det rockende og det stille. Selv om pladen indeholder fornyende elementer, præsenteres lytteren stadig for et gammelkendt univers.
Autumdivers: s.t.
Amerikanske bands, der spiller stærkt britisk-lydende musik, har det med at falde i en andenrangssortering med melodier, arrangementer og det generelle udtryk, der bare ikke er lige så stærkt. Autumdivers er ingen undtagelse.
The Coral: Skeleton Key EP
The Coral beviser med en aldeles uregerlig omgang psykedelisk rock, at hypen bestemt ikke er fejlagtig.
Juliana Hatfield: In Exile Deo
In Exile Deo er en noget skuffende sag, hvor Juliana Hatfield på knastør vis forsøger at give den som etableret sangskriver. Det er ikke just ophidsende.
Atombombpocketknife: Lack and Pattern
Fra Chicago kommer bandet Atombombpocketknife, der efter to albums og en ep leverer et sammenhængende studium af drævende og meditativ rock.
V/A: På danske læber
Et snapshot af familien Auditorium med venner og bekendte? Ja, men hvad skal Leonard Cohen ret beset blandes ind i det for? Her er skidt og kanel, som der uvægerligt vil være det med så mange musikere under samme tag, men først og fremmest efterlyses her en dybere mening bag konceptet.
