Der er ikke sket de store revolutionære tiltag fra Laura Veirs, siden man sidst hørte fra hende, men hvad gør det, når hun nu leverer overbevisende folkpop gang på gang.
Tag - singer/songwriter
Benjy Ferree: Come Back to the Five and Dime Bobby Dee Bobby Dee
Benjy Ferree har kreeret et konceptalbum til Disneystjernen Bobby Driscolls ære og hylder samtidig 1950'ernes rock'n'roll og americana ved en kreativ afvejning af blues og rock tilsat rigelige mængder doowop.
Hymns from Nineveh: Uncomplicated Christmassongs EP
Hvert år udgives de samme gamle julesange på en dobbelt-cd, hvilket er fint, men til dig, der er træt af ”Last Christmas”, ”All I Want for Christmas is You” og ”Søren Banjomus” udgiver Hymns from Nineveh her et rigtig godt alternativ.
Daniel Johnston: Is and Always Was
Eneste anke mod Daniel Johnstons nye album er i virkeligheden den måde, hvorpå det slutter. Nemlig med pladens dårligste sang. Resten af tiden er Is and Always Was både rørende og strålende.
Tom Waits: Glitter and Doom Live
Tom Waits trakterer med liveperler fra sin "Glitter and Doom"-tour. Det er blevet til et velfungerende dobbeltalbum, der både byder på sørøverløjer, fængende ballader og veloplagt komik.
Simon Finn: Rats Laugh, Mice Sing
Hermed fjerde album fra det akustiske ”The Second Coming”-fænomen Simon Finn, der med sin patos og sans for det indadvendte drama forsøger at udvide udtrykket og ikke mindst følge op på mesterværket Accidental Life fra '07.
Emily Loizeau: Pays Sauvage
Emily Loizeau spiller på alle tangenter, når hun blander country, folk, verdensmusik og opera med store doser af hæs fransk charme. Tag med ud i et 'pays savage', hvor det ikke er vilde dyr, der er temaet, men derimod en alsidig tour de force i musikalsk kreativitet.
Lisa o Piu: When This Was the Future
Svenske Lisa Isaksson udgiver jævnt debutalbum, der bærer hendes stockholmske rødder med sig som tunge fodtrin. Der er noget ægte over det, men det er ikke nok til at gøre den akustiske produktion interessant.
Dawn Landes: Sweet Heart Rodeo
Rodeo er ikke for alle. Man skal turde give slip på sine hæmninger og turde være sårbar, for sårbar er man uanset hvad – og hellere indse det end ignorere det. ... Snakker vi stadig om rodeo?
Badly Drawn Boy udgiver nyt album
I starten af dette årti var Badly Drawn Boy det nye sangskriver-talent fra England. Med et fedtet hjemløs-look sang han sig ind i mange anmelderes hjerter med sin debut The Hour of Bewilderbeast, og da han lavede lydsporet til filmatiseringen af Nick Hornbys “About a Boy”, var det måske i virkeligheden højdepunktet af hans karriere. Siden er han i hvert fald faldet mere og mere i glemslen, selvom han udgav Born in the U.K. for kun tre år siden. Men nu er der måske chance for, at han igen kommer på alles læber, når han laver lydsporet til TV-filmen “The Fattest Man in Britain”. Hov, ja, TV-film, det lyder ikke så prestigefyldt, hva’? Fornuftigt nok har han valgt at kalde albummet noget helt andet, nemlig Is There Nothing We Can Do. Albummet udkommer 14. december, og så må vi jo se til den tid, om det får mistegnede dreng i rampelyset igen.
Langhorne Slim: Be Set Free
På Be Set Free er der skruet ned for banjoen og den forvrængede klang til fordel for nærværende og lystige pop/rock-numre blandet med forskellige genreelementer. Resultatet er en stor del vellykkede numre og en mindre del knap så vellykkede.
Alec Ounsworth: Mo Beauty
Alec Ounsworth har brugt sin fritid på at flirte med New Orleans' jazzede miljø. Det er en udflugt, der har resulteret i et album, som skøjter lige så let hen over hukommelsens vande, som en sten slår smut.
Seán Needham: Time Is a Friend
Dansende rytmer, langsomme stemningsspredere og feelgood-tekster. Historier om længsel, kærlighed og håb. Følelsesmæssige tilståelser og humørpiller til folket. Seán Needham breder sig bestemt ud og rammer næsten ikke forbi.
Windmill: Epcot Starfields
Indtryk fra barndommens ferieture bearbejdes og danner baggrund for et særegent konceptalbum baseret på en tur i Disney World. Nu venter vi på den danske kunstner, der kan sætte barndommens oplevelser i Legoland i perspektiv.
Ane Brun, 04.11.09, Lille Vega, København.
Ane Brun er talentfuld livemusiker og med udsolgt Lille Vega, stor vokal og en guitar, der hedder Baby Martin, kan det ikke gå helt galt.
Brett Anderson: Slow Attack
Det kunne være så rart, hvis Brett Anderson fra hedengangne Suede lavede et fantastisk album. Men på hans tredje soloalbum fortsætter han den afdæmpede stil, og selvom det er sympatisk, gør Slow Attack desværre ikke indtryk.
Anders Thrane: Ildsjael
Artworket på Anders Thranes debut er psykedelisk på Christania-måden, og den dansksprogede popfolkplade egner sig da også bedst som klichefyldt baggrundsmusik til brunch på Morgenstedet.
Strawberry Blonde: Glorious
To danske tvillingesøstre med rødblondt hår (deraf bandnavnet) har udgivet et debutalbum, hvis ukomplicerede poprock på countrymåden er kedeligt og ensformigt og derfor ikke fænger.
Rain Machine: s.t.
TV on the Radios Kyp Malone vækker glæde, eftertænksomhed, danselyst og kedsomhed med soloprojektet Rain Machine. Et charmerende bekendtskab, der blander rock, folk og country med vekslende held.
Cate Le Bon: Me Oh My
Cate Le Bon har udgivet en hypnotisk-fængende debut-cd, der med folkede singer/songwriter-elementer og en dragende vokal hjemsøger min Ipod.