Tilhører du den befolkningsgruppe, der jubler ved tanken om et genopdaget album fra den danske, psykedeliske undergrund? Så er juleaften kommet tidligt i år. Orpheus Records har støvet en gammel kending af.
Tag - singer/songwriter
Alexi Murdoch: Time Without Consequence
Tv-producerdarling og singer/songwriter Alexi Murdochs debutplade udgives nu i Europa. Det er et værk, der blamerer skønhedens banaliteter, hylder monotonien og giver ordet kedsomhed nye, bredere og bedre dimensioner.
Mark Eitzel spiller på Musikcaféen
Ja, det er ikke nogen decideret nyhed, men i højere grad en påmindelse om, at en af indierockens store, melankolske stemmer besøger Musikcaféen i weekenden. Mark Eitzel fra American Music Cluc kommer nemlig til Musikcaféen i Århus fredag, og lørdag spiller han på stedet med samme navn, der dog ligger i Huset i Magstræde i København. Det var American Music Club, der i første omgang gjorde Eitzel kendt, men solo har han også gjort sig bemærket med sine mørke, næsten depressive og tunge sange i singer/songwriter-traditionen. Med sig har han keyboardspilleren i The Hold Steady, Franz Nicolay, og det er relativt billigt at se disse to kendisser, nemlig 90 kr. i Århus og 80 kr. i København.
Lou Barlow: Goodnight Unknown
Lou Barlow beviser endnu en gang, at han kan noget med lo-fi og ballader. Men det er ved at være et lige lovligt sikkert kort at spille igen og igen.
Quist: Ws – From London E8
Titlens Ws henviser til det håndtegn, der pryder forsiden af Quists album, og som sammen med ytringen »Whatever!« bruges af london'ske teenagere om noget, man er komplet ligeglad med. Ironisk, men sandt.
Karo: Sing Out, Heart
Ærlige og kærlige Karo har fået fingrene i en guitar, lært et par akkorder og klimprer nu ellers derudad i klassisk singer/songwriter-stil.
The Mountain Goats: The Life of the World to Come
På sit nyeste album har The Mountain Goats taget et grundigt tag i Biblen, og det er der kommet et lille, stille, underfundigt og underspillet konceptalbum ud af. Her skal lyttes godt efter, så er man advaret, men det er bestemt umagen værd.
Claus Handberg: In a Sense
Digter, billedkunstner, fotograf og nu også musiker. Claus Handberg har mange jern i ilden, men måske der skulle fyres lidt mere op under det musikalske, hvis det virkelig skulle brænde igennem.
Niceland: Make No Sound
Nicelands brune debutplade Make No Sound kunne jeg godt have været foruden.
Willard Grant Conspiracy: Paper Covers Stone
Rå, intuitiv og minimalistisk. Det niende album fra Willard Grant Conspiracy er en retrospektiv rejse ind i bagkataloget, hvor nye og gamle sange bliver præsenteret i et live-lignede format, med løse strukturer og plads til eksperimenter.
Julie Maria: Yaguar
Forestil dig Sys Bjerre i en mere voksen og retorisk stærkere udgave og med nogle mere interessante indrømmelser bag sig. Det bidrager til en ganske velproduceret plade, hvor der er plads til at være øm lillepige og stærk og selvstændig kvinde.
Owen Tromans and the Elders: The Fall of Acre
Owen Tromans imponerer med fabelagtigt indierock-epos om ravne, slanger og smukke ungmøer.
J. Tillman: Year in the Kingdom
Fleet Foxes-trommeslageren J. Tillman har med sin akustiske guitar skabt en samling fine singer/songwriter-sange – uden de store armbevægelser, men med ærlighed og enkelhed.
Noah and the Whale: The First Days of Spring
Hjerte rimer på smerte på Noah and the Whales opfølger til debutalbummet Peaceful, the World Lays Me Down fra 2008, og det er desværre blot én kliche ud af mange.
Nikolaj Nørlund, 03.10.09, Copenhagen Jazzhouse, København
Nørlunds musikalitet, lyd og skrevne ord er altid noget, der enten kan forbindes med sommerskør majforelskelser eller hjerteskærende kærestekollaps. Vælg selv, hvilket hold du vil være på.
Taxi Taxi!: Still Standing at Your Back Door
Taxi Taxi! imponerer med et nærmest fejlfrit debutalbum, men bliver aldrig mere end en behagelig afledning.
Undertoners september
September er smuttet ud af hænderne på os som en regnvåd træstub. Vi kigger tilbage på nogle af højdepunkterne.
Richard Hawley: Truelove’s Gutter
Richard Hawley crooner videre i en noget ensformig reflektion over kærlighed og menneskelige relationer. Det er en velproduceret klassisk komponeret plade, der ikke lægger skjul på Hawleys talent, men ikke byder på hverken variation eller spænding.
David Sylvian: Manafon
David Sylvian vender efter seks år tilbage med en opfølger til Blemish og rammer med en række improviserede stykker nådesløst plet i sin afbildning af ramponerede skæbner.
Sleeping States: In the Gardens of the North
Sleeping States bruger forholdsvis simple virkemidler til at brede sig over hele følelsesregistret. Udgivelsen er spændende, men en frasortering af nogle af de stille numre ville have hævet albummets kvalitet.