Det skandinaviske ensemble, der modtog en DMA Jazz Award tilbage i 2006, er tilbage med den ubesværede toer, der i den grad genoptrækker linjerne fra debuten og samler jazz, folk og den småt støjende rock i en dejlig mystisk transfusion til alle kolde hjerter nordpå.
Hvis du gerne vil føres nænsomt gennem den musik, du hører, skal du gå langt uden om denne særprægede, evigt omskiftelige omgang støj-postjazz. Trio Trashs andet album er yderst interessant, men lige så svært for alvor at holde af. Og titlen er misvisende.
