Tag - pop/rock

Plader

Spillemændene: Nationalsange

Dansksproget musik har det godt i disse dage. En af grundene er Spillemændenes nye plade, Nationalsange. Her finder du nemlig en fin samling sange, der ganske vist ikke er særligt nationale, men til gengæld meget menneskelige.

Plader

Wampire: Curiosity

Det ville være en anelse frækt at påstå, at der ikke sker noget på musikscenen i Portland, Oregon for tiden. Den lille amerikanske vestkyst-by, som i manges øjne har været ophav til de stærkt fortærskede hipster- og indiebølger, oplever for tiden noget nær en renæssance på den internationale musikscene. Således har 2013 begunstiget både Roskilde-aktuelle Unknown Mortal Orchestra, STRFKR og den albumdebuterende duo Wampire med en ganske betydelig mængde omtale på alverdens undergrund-musikblogs. Omtale, der unægtelig må ses i lyset af navne som The Gossip, The Dandy Warhols og Elliot Smith, der gennem 90’erne og 00’erne holdt fanen højt for Portland og omegn. At sammenligne Wampire med ovenstående navne, der alle har fået en form for ny-legendarisk status, er måske noget af et langskud. Dog bærer duoen visse fællestræk med ikonerne, hvilket giver anledning til konspirationer om en mulig Portland-vibe; positive stemninger med en noget kantet tilgang til hit-skabelonen og et krampagtigt håndfast tag om musiktendensernes aorta er i hvert fald et gennemgående træk. Således er også Wampire mere eller mindre eksponenter for summen af den lyd, som har floreret på de mere trendsættende blogs gennem de seneste år. For Curiosity er en noget spraglet affære, som langt hen ad vejen forsøger at rumme en hel del. Således lægger albummet ud med den ganske uptempo og noget MGMT’ske “The Hearse” for derefter at bevæge sig ud på mere udsyrede bølgelængder med phaser-guitar en masse i “Orchards”, der tværtimod er som taget ud af et Ducktails-album. Det er svært at sige, om det er duoens fortid som en slags house party-orkester, der trænger igennem, men langt hen ad vejen synes musikkens underholdningsværdi med allestedsnærværende, danseopbydende basgange at komme det kunstneriske og eksperimenterende i forkøbet. Når man lytter til det ni numre lange debutalbum får man som lytter et indtryk af et band med vidtrækkende ambitioner. Hvert eneste nummer synes frembragt med det eneste formål at sikre duoen airplay på radiostationer. Kun få numre inde i albummet bliver det tydeligt, at gruppen ikke har den fornødne musikalske kapacitet til at begå en sådan debut. Ligegyldigt hvor mange gange man endevender albummet, bliver den røde tråd ved med at være fraværende. Når det så er sagt, medfører ambitionsniveauet dog også, at Curiosity indeholder decideret mindeværdige stunder. Heriblandt kan “The Hearse” nævnes, mens også den tilbagelænede og sært 50’er-inspirerede “Trains” samt den kitschede kærlighedssang “Magic Light” gør indtryk. Wampires debut må dog overordnet siges at være en noget spraglet affære. Idéerne stikker i alle retninger, hvilket i albumformatet desværre ikke fungerer særlig godt. Modsat vidner Curiosity dog også om et band, som ligefrem sprutter af spilleglæde. Hvor albummet fejler som selvstændigt værk, fungerer det tværtimod fremragende som en teaser for, hvilket energisk band man unægtelig vil opleve til en Wampire-koncert. I Danmark har vi endnu den første koncert til gode. Men når den kommer, vil mange forhåbentlig være på pletten. Den mulighed bør man ganske enkelt ikke snyde sig selv for.

Plader

Mother Lewinsky: s.t. EP

Violinen indtager indiegenren på den københavnske gruppe Mother Lewinskys første ep. Den er på mange måder et unikt bekendtskab, og resultatet er lettilgængelig musik, der appellerer til det brede poppublikum, men som stadig udfordrer en mere krævende lytter.

Plader

Jonas Alaska: If Only As a Ghost

Er man til let og lækkert swingende jazzpop, er Jonas Alaskas If Only As a Ghost et rigtig stærkt bud på soundtracket til denne sommer. Graver man et lag dybere, er der masser af alvor og dybde i på den unge nordmands andet albumudspil.

Plader

Håkan Hellström: Det kommer aldrig va över för mig

Det moderne Sveriges nationalskjald, Håkan Hellström, er pladeaktuel for syvende gang. Det nyeste skud på stammen hedder Det kommer aldrig va över for mig og er en traditionel poprockplade, der tematisk kredser om livets gang, om døden, der kommer til os alle - og sidst og selvfølgeligt: kärleken.

Plader

On An On: Give In

Amerikanske On An On eksperimenterer på sit debutalbum, og det munder ud i en rejse fuld af overraskelser, nogle mere positive end andre. Man keder sig i hvert fald ikke, og det er spændende at følge med i, hvad der virker for trioen.

Plader

Delphic: Collections

Delphic opnåede stor succes med sin alternative dance-plade Acolyte. Men med sit nye udspil har gruppen bevæget sig i en helt ny retning - eller rettere: mange nye retninger.

Plader

Maria Timm: I Come Undone

Maria Timm er langt om længe klar med sit andet album. I Come Undone er en eksperimenterende poprockplade, der både har sine gode og mindre gode numre, men som i sidste ende forekommer en anelse fragmenteret.

Plader

Nightlands: Oak Island

1970'erne står for mange som en ikonisk periode for musikken, og Nightlands henter tyk inspiration i periodens synth-lyd. Når det bliver for nostalgisk, bliver det kliché, men når musikken bliver mere unik er det et interessant møde mellem moderne og klassiske lyde.

Plader

Veto: Point Break EP

Veto har skåret ind til benet og fastholder ep'en som det format, deres forrige plade, Sinus, også udkom på. Bandet besidder den velkendte energi og deres karakteristiske tone, der bliver fastholdt gennem deres elektroniske rocklyd og via Abrahamsens levende vokal.