Albarn smider pop-håndklædet i ringen og cementerer sig som den følsomme virtuos, han også er. Hans seneste album er dragende og i et overraskende format, hvor de enkelte små rytmiske spirer konstant trues med at blive smidt ned i en mørk, symfonisk afgrund, men er også en smule svært at lytte til.
Det var det gakkedes aften på Loppen i aftes. Frigjort Festivals anden lille del af deres tre-trins-afløser for årets festival fandt sted i de allerbedste rammer. Göteborgbaserede MAG og aalborgensiske Kogekunst excellerede i skøre indfald og vanvid.
Tilbagevendt med det første studiealbum efter syv år, har Efterklang fornyet sit udtryk, der nu ligger et sted mellem det elektroniske og orkestrale. Det er skrøbeligt og flydende, men albummets udviklingskurve mangler et ryk og kræver tålmodighed af sin lytter.
Den 68-årige avantgardekunstner Lonnie Holley finder både plads til samfundskritik og livsglæde på sit tredje album. Et album rigt på historier og musikalske lag.
Yves Tumor leverer med Safe in the Hands of Love ud af den blå luft et eksperimenterende og visionært avant-popalbum, der er et seriøst bud på et af årets vigtigste albums.
Lost Girls' spage, avantgardistiske syntheksperimenter havde desværre ikke en chance mod overmagten i publikums knevren og en vanvittig varme på den lukkede scene.
Seneste udspil fra Anna Von Hausswolff har en mastodontisk lyd, og er en gennemført emotionel rejse på 47 minutter. Turen byder både på opbrudte orgelakkorder, fyldige kompositioner, fjerlette melodier og paniske skrig, som gør stien der bliver betrådt dynamisk og smuk.
Gennem Glasset er en ambitiøs eksperimenterende debut-trilogi bestående af kassettebåndet Lapsus, digitaludgivelsen Syner og LP'en Spejlinger. Jeppe Højgaard er ikke blot i front, men alene og efterladt i eget eksperimenterende lydunivers.
Where Did Nora Go har med Shimmer leveret noget af det bedste musik fra danske hænder længe. En lytteoplevelse, man ikke skal snyde sig selv for.
Russiske Olga Bell er et mystisk bekendtskab, der cirkler om rent instrumentale udtryk samt de russiske ord og dyriske lyde, hun selv fremkalder. På sin vis distancerende, men der er meget at hente, hvis man lader sig fange ind af Krais varierede, labyrintiske lydbillede.
OOIOO har med Gamel skabt et progressivt og eksperimenterende album, der kræver, at man umiddelbart er tiltrukket af lydbilledet eller er klar til at lege med på præmisserne. Et noget modsatrettet lydbillede gør det dog svært at finde rundt på Gamel.
Minimalistiske, krautede og overraskende iørefaldende saxofoneksperimenter fra Colin Stetson og en tur med specialklassen med Synd og Skam. Dobbeltkoncertens to navne klædte hinanden overraskende godt, og resultatet var tæt på fremragende.
Den erfarne thereminspiller, Dorit Chrysler, har bedrevet et fem numre langt dystert mareridtsoundtrack – på den fede måde.
Det var højt, det var tungt, og det sluttede lige så underligt, som det måske burde. Mandag aften gæstede The Melvins Lille Vega, og grungepionererne kunne have blæst salen omkuld, men gav heldigvis en fornuftig optræden.
Lørdag stod i foyer-scenens tegn. Et amplificeret piano, en portugisisk guitartroldmand samt en musikklasse-opførsel slog benene væk under resten af nattens syrerockacts.
24. september afholder Nørrebro-pladebutikken Æter og Neh-Owh Records en minifestival på spillestedet Mayhem. Her kommer hele 12 forskellige bands, der genremæssigt spænder bredt mellem krautrock, experimental electronica, folk og shoegazer.
Hvordan formår man at genskabe sit hjertebarn efter ni års inaktivitet - og hvad får man tiden til at gå med imens? Det fik jeg mig en snak med Primus' g(eni)ale Les Claypool om.
Les Claypool og de andre bastarder i den evigt ekspermienterende trio Primus viser tegn på alderdom på bandets første album i 12 år, der er fuld af gentagelser og mangel på tidligere pladers maniske kreativitets- og energiniveau.
Amon Tobins nyeste album er et soundtrack til udstillingen "ISAM: Control Over Nature", og det fungerer aldeles fremragende til formålet. I den eksperimenterende electronica kan man ligefrem fornemme de kriblende myrer og blotlagte knogler.
Det længe ventede gensyn med Les Claypool og resten af bastardtrioen Primus bød på tydelige tegn på alderdom ved en nostalgisk, men dog noget svingende præstation.
