Talib Kweli kommer til København, og det skal man ikke gå glip af, hvis man er til amerikansk alternativ hiphop. Her kan man få alt, hvad hiphophjertet begærer: gode beats, forrygende fortællinger og et gyldent flow.
Tag - hiphop
Undertoners januar
Januar startede koldt med nyheden om Jay Reatards død, men heldigvis har måneden også bragt gode oplevelser.
Murs og 9th Wonder udgiver nyt album
En af de mest kvalitativt sikre hiphop-duoer, Murs og 9th Wonder, har planer om at udgive nyt album. Det har Prefix Mag læst på Murs Twitter. Det bliver i så fald det fjerde album fra duoen, hvor især det første, Murs 3:16: The 9th Edition, er en lille klassiker. Generelt er Murs en travl herre. I 2008 udgav han den fremragende Murs for President, og sidste år udkom det tredje album med Felt, som er et samarbejde med Slug, der til denne plade havde Aesop Rock som producer. Det er vist unødvendigt at nævne, at det er et solidt album. Nå, men tilbage til det nye album med 9th Wonder, så er der ingen titel endnu, men albummet udkommer i hvert fald 30. marts, så spændingen er sat i vejret.
Fredagsvideo: Kid Cudi: Cudderisback
Indie er virkelig blevet et hit i de mere poppede hiphop-kredse. Beyonce og Jay-Z har allerede erklæret deres kærlighed til genren, hvis man kan kalde den det, og nu har Kid Cudi kastet sig ud i en fængende sag bygget på Vampire Weekends “Ottoman” fra lydsporet til filmen “Nick and Norah’s Infinite Playlist”. Videoen handler mest om, at Kid Cudi ryger fede og synes, det er fedt, men nummeret hiver i mundtøjet for at få det til at synge med. God weekend!
Per Vers’ favoritter i 2009
Undertoner har været på hiphopfarten og bedt Per Vers levere lidt supplement til de mange årslister. Er du til beats og rim, kan du med sindsro kigge med her.
Fredagsvideo: Grouper: “Sputnik”
Vi tager lige en pause fra de traditionelle musikvideoer og smider en kortfilm i stedet. Dens musiske relevans er, at Liz Harris, der er bedre kendt som Grouper, har lavet lydfladen i denne sært forskruede film instrueret af Weston Currie. Grouper brød igennem til en større overflade i 2008 med albummet Dragging a Dead Dear Up a Hill, som blev en af årets oversete plader for Undertoners vedkommende. Filmen vil jeg ikke sige mere om, da jeg selv helst vil se film på så blankt et grundlag som muligt. Så nyd den: Hvis det var for dystert, kan du her more dig over stand-up-komiker Aziz Ansaris’ møde med Kanye West: Tak til Prefix Mag, Pitchfork og Nah Right for fredagens underholdning og god weekend til jer alle.
Lucy Love – »selvtilliden har jo aldrig fejlet noget«
Lucy Love er læssevis af attitude og talent. Hun elsker at få folk til at gå amok. Og hun er kunstner med stort k. Hendes evner udi flere kunstarter gennemsyrer universet Lucy Love. Således også dette interview.
Nyt navn til Roskilde Festivalen
Roskilde Festivalen leverer virkelig mange navne her et halvt år før, festivalen skal afvikles. I sidste uge blev NOFX første navn på festivalen, snart efter fulgte snart album-aktuelle The Kissaway Trail som første danske navn, og lige i hælene på det kom offentliggørelsen af C.V. Jørgensen, der ikke har været aktiv på live-scenerne i en del år efterhånden, det nyligt gendannede Dizzy Mizz Lizzy og ikke mindst de populære Muse, der med sikkerhed kan spille Orange scene op. I dag afslører festivalen så i deres julekalender, at den tyske balkan-dj Shantel dukker op. Navnet er måske lidt ukendt for de fleste, men hvis man har en svaghed for den i disse år så populære folkemusik fra balkan-området, er der god grund til at glæde sig. Shantel startede som almindelig dj, men fandt så ud af, at publikum godt kunne lide det, når han mixede sit hjemlands toner ind i musikken. På det sidste er han også begyndt at halvrappe/synge ind over sangene, så hvis man er til en hiphop-version af Gogol Bordello, skal der i hvert fald sættes en streg i programmet her.
Themselves: CrownsDown
Doseone og Jel teamer igen op i Themselves og leverer en overrumplende, innovativ cocktail af indierock, electronica, tunge, fremragende beats og speed-rap.
Selvmord: s.t.
Selvmord er en dejlig potent hiphop-plade, der med moderne synth, pop og elektrojuice rammer ulykkelig kærlighed ind med store, fede bogstaver. Men, men, men. Selvom temaet er barskt, så bløder hjerterne ikke nok.
Blakroc: s.t.
»Rock’n’roll, I loose control / fuck the white ones but Black Keys got so much soul.« Det har de bestemt, og The Black Keys' soulsjæle og en samling passionerede rappere er ingredienserne i en lytteværdig fusion mellem bluesrock og hiphop.
Damon Albarn er flittig Lise
Siden Blurs opløsning har tidligere forsanger Damon Albarn været en geschäftig herre, der som en anden Mike Patton har kastet sig over det ene projekt efter det andet. Det stopper ikke nu, hvis man skal tro et interview med The Guardian, som Spin leverer et resumé af. Her fortæller Albarn, at der snart kommer en opfølger til Gorillaz’ storsælgende Demon Days. Albummet kommer til at hedde Plastic Beach og får som sædvanlig masser af gæsteoptrædender af bl.a. Snoop Dogg, Lou Reed, Barry Gibb (The Bee Gees), The Horrors, Bobby Womack og Mos Def. Albummet skulle være inspireret af X Factor og det aspekt, at det mest essentielle i folks liv i dag er berømmelse og voyeurisme. Jeg tror, det er fair at antage, at Albarn er kritisk overfor X Factor og deslige. Men Gorillaz er ikke det eneste jern, han har i ilden. For det første laver han noget med tegneserietegner Alan Moore for det Det Kongelige Operahus, for det andet er han næsten færdig med at indspille et album med afrobeat-trommeslager Tony Allen og Flea fra Red Hot Chili Peppers, og for det tredje vil han gerne lave et nyt album med The Good, The Bad, The Queen. Albarn har åbenbart fundet en kilde med uendelig kreativ energi.
Gift of Gab: Escape 2 Mars
Gift of Gab rejser til Mars med sit rap-rumskib. Til trods for dystre tanker om den kære jord, er der sprogligt overskud og varme i lydbilledet og rigeligt med grunde til at hoppe med om bord.
DOOM: Unexpected Guests
Unexpected Guests er den anden udgivelse fra DOOM i år, men ligesom på forårets Born Like This er det indtrykket af en sammenskrabet plade fra en kunstner på tomme batterier, der strømmer ud af højtalerne.
Specktors: Shanksville
Specktors springer frem med knyttede næver, molotovcocktails og electrohiphop på debutalbummet. Det er dog slet ikke den gennemførte, slagkraftige succes, som det kunne have været.
Anti-Pop Consortium kommer til København
Først var det noget af et scoop, at Ljud fik hentet Anti-Pop Consortium til Århus til en koncert, der bliver spillet 1. december. Så meget endda, at Christian Klauber skrev sin begejstring ud. Så udgav de deres comeback-album Fluorescent Black, der muligvis ikke er noget mesterværk, men dog stadig af høj kvalitet. Og nu kommer gruppen minsandten også til København. Det er ikke blevet slået stort op. Faktisk er det bare blevet listet ind på Loppens kalender uden øvrig palaver. Men måske er det også kun her hos Undertoner, vi bliver begejstret over nyheden. De spiller i hvert fald 2. marts for 150 kr., så de sjællændere, der gerne vil spare togbilletten til Århus, må lige vente tre måneder mere, før de får Anti-Pop Consortium at se. Det er så spørgsmålet, om de kan vente så længe og tør håbe på, at gruppen stadig er sammen til den tid.
November-koncerter: skotter, rødder, Bukki, bjørne, møv og NYC
Hver gang vi træder ind i en ny måned sætter Undertoner fokus på nogle af månedens koncertmæssige højdepunkter. Vi er stole af at kunne præsentere: November.
Raekwon: Only Built 4 Cuban Linx… pt. II
Fremtiden åbner sig på vid gab, når man lytter til Only Built 4 Cuban Linx… pt. II. Her er alt, hvad dit hiphop-hjerte begærer.
Jamie T: Kings & Queens
Så er der mere guf fra indiepop-rock-punk-reggae-hiphopperen Jamie T, der med sit andet album fortsætter stilen fra debuten Panic Prevention. Dog appellerer han denne gang lidt bredere og fremstår lidt mere målrettet.
Fredagsvideo: The Roots: “How I Got Over”
I sommer kunne vi her på Undertoner rapportere, at The Roots nok snart var klar med deres nye album, men nu fortæller de ovre hos Prefix, at pladen er blevet udskudt til februar. Februar!? Helt ærligt. Nå, men i stedet kan vi glæde os over videoen til titelnummeret “How I Got Over”, der lige er blevet offentliggjort. Det lyder som klassisk The Roots, hvilket vil sige, at det er pissefedt. Faktisk en meget fængende sang, der giver varme langt ind i sjælen, så man har noget at stå imod med weekenden over.