Tag - hiphop

Artikler

Plader vi overså 2008 (del 3)

Nogle albums har vi bare ikke tid til at anmelde, andre kommer først til vores kendskab sent på året. Derfor hiver vi nu oversete plader ned fra 2008-hylden og giver dem et par ord med på vejen. Her er tredje og sidste del af "Plader vi overså i 2008".

Plader

Cyne: Pretty Dark Things

Cyne spiller på alle tilgængelige tangenter på hiphopklaveret og leverer i den grad overbevisende, moderne hiphop, der i et overflødighedshorn af alternative input og hæsblæsende rap med et fingerknips lukker munden på selv Hanne Vibeke Holst.

Plader

Q-Tip: The Renaissance

Med sin kun anden soloplade, The Renaissance, leverer Q-Tip et yderst bemærkelsesværdigt comeback. En personlig, elegant og fejlfri plade, der sætter en stopper for flere års pladeselskabsproblemer og lover en glorværdig fremtid. Simpelthen en af årets allerbedste udgivelser og en nydelse fra start til slut.

Nyheder

Fredagsvideo: Lady Sovereign: "I Got You Dancing"

Fredagsvideo: Lady Sovereign: “I Got You Dancing” Så er det årets sidste fredagsvideo her på Undertoner. Vi går nemlig snart på juleferie for at skrue en årsliste sammen, vi kan præsentere for jer efter nytår. Men mere om det senere. Nu skal vi nemlig have varmet ørene med den nye video fra Lady Sovereign. “I Got You Dancing” er en ægte club-banger og det første nummer fra hendes kommende album, der skulle være ude i april 2009. Videoen burde være noget for enhver, der har manglet en podning af Marilyn Manson, The Village People og Michael Jacksons dansende zombier. Og vi er da vist et par stykker, hva’? Nyd den og god fredag. Lady Sovereign – I Got You Dancing

Plader

The Mighty Underdogs: Droppin’ Science Fiction

Det velproducerede – nogle steder tilsat et skud stikkende vanvid – præger hiphopkollektivet The Mighty Underdogs’ første udspil. Konstellationen med bl.a. Lateef the Truthspeaker og Gift of Gab er interessant og spændende, men levede i første omgang ikke helt op til mine forventninger. Men de var så heller ikke afstemt med virkeligheden.

Plader

Murs: Murs for President

På et letflydende popalbum leverer Murs en skrantende præsidentkampagne uden diplomatisk berøringsangst. Det her er hiphop med sjæl og klassiske dyder, hvor der både bliver pralet, leveret moralske opsange og klaget over verdens tilstand. Det er samtidig hiphop, der undrer sig over kærlighedens væsen og tager kampen op. Murs som præsident.

Plader

Jake One: White Van Music

Jake One er høj på musikken, og så er det hele jo bare godt. Det har han så forsøgt at vise os ved at producere et utal af vidt forskellige hiphopkunstnere og blande det sammen til en uformelig masse af det alternative, det ghetto-ficerede og så det, der bare kører rundt midtimellem og rundt om. Det er for meget af det gode, og det er også godt nok.

Nyheder

Fredagsvideo: Black Milk: "Give the Drummer Some" + bonus

Fredagsvideo: Black Milk: “Give the Drummer Some” + Tilly and the Wall i børnetime Det er så pokkers nemt at fyre en hiphop-video af på de her fredage, fordi hiphop ofte har en positiv fest-vibe. Well, jeg er endnu engang faldet for den nemme løsning og giver jer her “Give the Drummer Some” fra Black Milks nye album Tronic. Black Milk er det nye wunderkid fra Detroit, der brød igennem sidste år med Popular Demand, og han har været ekstremt produktiv i år. Foruden Tronic har han udgivet et ret solidt mixtape og en plade med Fat Ray. Derudover har han sikkert også produceret et par numre. Jeg er holdt op med at tælle. På den nye video her giver han den som slick dick i bedste 70’er-psykedelisk videostil med højtblæste horn som det bærende element. Men hey, der er også børnetime. Tilly and the Wall stepdanser og synger alfabetet på Sesame Street i denne lille underholdende video. Så er der fjernsyn for dig. Tilly & the Wall on SESAME STREET from Team Love on Vimeo

Nyheder

Dälek udgiver nyt album til januar

Dälek udgiver “Gutter Tactics” i januar 2009 Så skulle den være sikker. Hiphop-gruppen Dälek er klar med opfølgeren til Abandoned Language. De er kendte for deres usædvanligt støjende hiphop og har lige været forbi Aalborg og Århus og spille live. Albummet udkommer 27. januar næste år på Ipecac og kommer til at hedde Gutter Tactics, hvilket indikerer, at gruppen ikke er blevet mindre sortsynede med tiden. Det kan man også forsikre sig selv om ved at lytte til “2012 (The Pillage)” og “No Question” fra det nye album på deres Myspace-side, der indikerer, at de har taget noget af støjen tilbage fra Absence-albummet. Trackliste for Gutter Tactics: 1. Blessed Are They Who Bash Your Children’s Heads Against A Rock 2. No Question 3. Armed With Krylon 4. Who Medgar Evers Was”¦ 5. Street Diction 6. A Collection Of Miserable 7. Thoughts Laced With Wit Los Moacheteros/Spear Of A Nation 8. We Lost Sight 9. Gutter Tactics 10. 2012 (The Pillage) 11. Atypical Stereotype

Nyheder

Gratis sampler fra Anti-

Anti- giver gratis sampler væk Pladeselskabet Anti-, der i år har udgivet plader med bl.a. Nick Cave og Cadence Weapon, er i gavehumør og har derfor udgivet en sampler, der kan downloades gratis på deres blog. Den indeholder numre med førnævnte navne, men man har også mulighed for at høre sange med Man Man, Jolie Holland, Islands, Bob Mould, DeVotchka, Billy Bragg og Lyrics Born. Så her er en god mulighed for at finde ud af om Anti- har nogle plader, der skal på ønskesedlen.

Nyheder

RJD2 kommer til Danmark

RJD2 kommer til Danmark i 2009 Nu kan onsdagsklubben Heat på Rust minsandten prale af, at RJD2 aflægger dem et besøg. Det bliver godt nok først 4. februar næste år, men så er der også længere tid at glæde sig i. RJD2 står som hiphop-producer for et ret soulet og varmt lydbillede og har været løst tilknyttet til Definitive Jux i en del år, men har de sidste mange år som solo-artist bevæget sig mere og mere over mod indierock i sit udtryk. Han dyrker dog stadig sine rytme-skabende skills i gruppen Soul Position sammen med Blueprint, der sidst udgav et album i 2006. Rettelse: RJD2 spiller ligeledes på Studenterhuset i Aalborg lørdag den 7. februar sammen med Den Sorte Skole og dagen før i Århus på Train.

Nyheder

Kinski rapper for Operation Dagsværk

Per Vers og Oliver Ravn støtter Operation Dagsværk med en sang I går samlede landets gymnasie-elever ind til Operation Dagsværk, hvor overskuddet i år går til at bygge skoler i Niger. I den forbindelse har Kinski, som består af Per Vers og Oliver Ravn, lavet årets kampagnesang “Badunk Gadunk” i samarbejde med to nigerianske stjerner, Idi Sarki og Diezz D. De kan alle sammen opleves på denne video, der er optaget på et marked i Nigers hovedstad Niamey.

Nyheder

J Dillas lillebror debuterer

J Dillas lillebror albumdebuterer J Dilla, den efterhånden legendariske afdøde hiphop-producer, der om nogen har været skyld i fokusset på Detroits rap-scene med folk som Guilty Simpson og Black Milk, får nu igen opmærksomhed. Eller det vil sige, det er nok nærmere John Yancey, der får ekstra opmærksomhed, fordi han er den 12 år yngre lillebror til J Dilla, som udgiver pladen Yancey Boys i dag på Delicious Vinyl, hvor han rapper over J Dilla-beats. Han kalder sig passende nok Illa J, og albummet lyder ganske lovende. Der er desuden gæsteoptræden af Guilty Simpson. Her er en trackliste: 1. Timeless 2. We Here 3. R U Listenin’ [ft. Guilty Simpson] 4. Alien Family 5. Strugglin 6. Showtime 7. Swagger 8. Mr. Shakes (skit) 9. DFTF [ft. Affion Crockett] 10. All Good 11. Sounds Like Love [ft. Debit Nova] 12. Everytime 13. Illasoul 14. Air Signs

Plader

Gang Gang Dance: Saint Dymphna

Gang Gang Dance udkommer nu på electronica-selskabet Warp, men det har ikke ændret meget på deres spirituelle lydafsøgninger. Der er stadig både dansable, men svært håndgribelige sange og deciderede eksperimenter. Og så er der et højst usædvanligt hiphop-nummer.

Nyheder

De 20 bedste bands i New York

De 20 bedste bands i New York lige nu Lister! Ja, vi elsker lister, så hvad med en liste over de 20 bedste bands i New York lige nu ifølge New York Press. Det skal dog understreges, at deres definition af band er lidt sær. Medmindre folk som El-P og Danger Mouse har udvidet. 1. Animal Collective Essential track: Fireworks 2. The Walkmen Essential track: In The New Year 3. TV on the Radio Essential track: Stork and Owl 4. Sonic Youth Essential track: Teenage Riot 5. Gogol Bordello Essential track: Wonderlust King 6. Department of Eagles/Grizzly Bear Essential track: Teenagers by Department of Eagles, Little Brother by Grizzly Bear 7. Marnie Stern Essential track: Transformer 8. Battles Essential track: Atlas 9. Dirty Projectors Essential track: Fucked for Life 10. El-P Essential track: Up All Night 11. Yeasayer Essential track: No Need to Worry 12. Parts & Labor Essential track: Ghosts Will Burn 13. Obits Essential track: Widow of My Dreams 14. Les Savy Fav Essential track: Patty Lee 15. LCD Soundsystem Essential track: All My Friends 16. The National Essential track: Apartment Story 17. Apes & Androids Essential track: Hot Kathy 18. Motel Motel Essential track: Coffee 19. Danger Mouse Essential track: “œThe Mask” by Dangerdoom 20. Magnetic Fields Essential track: Take Ecstasy With Me Det er jo ikke nogen dårlig liste, men det må alligevel anses som en eklatant fejl, at Gang Gang Dance kun er blandt boblerne.

Nyheder

Murs ny kandidat i præsidentvalget

Murs ny kandidat i præsidentvalget For ikke så længe siden udgav Murs et nyt album, der fungerer som en kampagne for at få ham som præsident. Det hedder i hvert fald Murs for President, men det er vist ikke McCain og Obama, han kæmper mod, men nærmere to andre rappere i hvad, der ligner en falsk kamp om at være hiphop-præsident, hvis man skal tro de videoer, der kan findes på Youtube. Nå, men han har i hvert fald smidt en video på gaden for sin single “Can It Be”, hvor han bliver jagtet af to af de der gadesurfere, der hopper på mure og den slags.