Kate Tempest leverede en koncert med en eksponentielt positiv udvikling, der pegede mod stjernestatus som en værdig arvtager efter The Streets på den britiske hiphopscene.
Tag - hiphop
Roskilde Festival 2015: Kendrick Lamar, 03.07.15, Orange
Der gik for meget fællessang og for lidt rapopvisning i den, da kong Kendrick holdt hof på den mastodontiske Orange Scene. Compton rapperen faldt ikke igennem, men han formåede heller aldrig at løfte stemningen over hyggepunktet.
Roskilde Festival 2015: Run The Jewels, 03.07.15, Arena
Til alt held for Run The Jewels, var det fredag aften, de skulle indtage Arena. Med et show, der havde en hårdtpumpende bas som altoverskyggende omdrejningspunkt, forsvandt mange nuancer i lyden, og særligt El-P's speedrap druknede. Publikum virkede dog tilfredse, og når koncerten alligevel blev en succes, kan æren nok i højere grad tilskrives arrangørerne end de to rappere selv.
Roskilde Festival 2015: Die Antwoord, 02.07.15, Orange
Die Antwoord gav langefingeren til regler og performede som en kæmpe hyldest til det skæve og kitschede!
Roskilde Festival 2015: Young Fathers, 01.07.15, Apollo
Med basarmen højt hævet præsterede Young Fathers onsdag aften at skabe et brag af en alternativ hiphop-fest på Apollo. En fest med et energiniveau, der uden tvivl tog nuancerne ud af gruppens produktioner, men som samtidig lagde baren særdeles højt for aftenens resterende acts med hang til dans og tunge beats.
Wu-Tang Clan, 12.06.15, NorthSide Festival, Aarhus
Der var både højt at flyve og dybt at falde, da Wu-Tang Clan fredag aften indtog NorthSide. Typisk for den notoriske rapgruppe var der tre medlemmer, der slet ikke var med og én, der hellere ville tjekke sin mobiltelefon, mens de resterende leverede en energisk koncert.
Per Vers: TÆT
Efter sidste års lunkne DNA er det en glædelig overraskelse allerede at høre Per Vers tilbage i ypperlig storform. TÆT er alt i alt noget af det mest eksemplariske danske rap, du kan støve op i dette første halvår.
Kendrick Lamar: To Pimp a Butterfly
Kendrick Lamar sprænger med To Pimp a Butterfly rammerne for, hvordan hiphop i 2015 kan og bør lyde. Med en lydside fyldt med jazz, funk og soul-referencer, samt Kendricks aggressive socialkritiske lyrik, efterlader albummet ingen tvivl om, hvem der kommer til at indtage hiphoptronen mange år fremover.
Boone & Trepac: De forkerte spor
»Det' Boone og det' Pac / det' boom bap rap / det' umiddelbare bars, ingen udenomssnak / karate på lydspor, fuld kontakt / det' fuldstændig formidabel fuldemandssnak / og det slutter ik' brat / det går fuld fart frem / men aldrig ude af … takt... « Den er god nok!
Pede B: Byggesten
Solide Pede B har både gjort det magen til og bedre end han formår på sit seneste album, Byggesten.
Kværn: Turen ned ad trappen
Man kan kort sagt sige, at Turen ned ad trappen er dansksproget hiphop med tekst og fortælling i fokus over organiske, melodiske produktioner. Det er i sig selv et fornuftigt fundament. Men faktum er at jeg ikke får meget ud af Turen ned ad trappen, der desværre generelt har en knusende og afgørende evne til at blive mindre og mindre givende jo flere gange jeg trykker play.
Elliphant, 02.02.15, Lille Vega, København
Den svenske sanger og rapper Elliphant lægger ikke en voldsom original musikstil for dagen, men hendes oprigtighed trækker stikket hjem. Også en kold mandag i februar.
Echo Out – Selvforsynende hiphop-kollektiv
Undertoner har talt med Echo Out – et af den danske hiphopundergrunds mest produktive pladeselskaber. Resultatet blev en snak om hippie-hop, pladeselskabers relevans og musikken som fællesskab.
Undertoner og Stengades adventskalender: Højspændt højtid
Julen byder på andet end trætte julesalmer og bløde flæskesvær. Undertoner og Stengade er i år gået sammen om en adventskalender, hvor du hver adventsweekend kan du vinde en musikalsk og Undertoner-approved præmie.
A$AP Mob, 03.11.14, Store Vega, København
Der var dømt fest og kaos i et Store Vega, hvor publikum til tider stjal showet fra den flamboyante amerikanske mob med A$AP Rocky og A$AP Ferg iblandt.
A$AP Mob rykker dansk koncert
Den eneste skandinaviske koncert fra det succesfulde hiphopcrew er rykket til et mindre spillested. Se også ny video fra frontfiguren A$AP Rocky.
Le1f, 01.08.14, Trailerpark Festival, København
På Trailerpark Festival fyrede den amerikanske queer rapper Le1f fredag op under festen med perleakrobatik og pikachus.
Karl William: Døende & Flemming: På gensyn med gåsehud
Den danske undergrund er spillevende. To af de nyeste skud på stammen knopskyder fra pladeselskaberne Hukaos og Psykofarmakarisma og byder på hhv. skarptskårne popballader og leftfield-influeret hiphop.
Roskilde Festival 2014: World’s Fair, 05.07.14, Pavilion
Det seks mand store hold af rappere fra Queens skulle lørdag eftermiddag forsøge at hæve niveauet for et svagt hiphop-år. Det gik dog både op og ned for den uerfarne festmaskine.
Roskilde Festival 2014: Pusha T, 04.07.14, Avalon
Avalon var pakket til bristepunktet, og massen var klar på hård hiphop fra den ene halvdel af Clipse. Pusha T's præstation var dog ikke så overbevisende som det begejstrede fremmøde.
