Rigmor står nøgen og skrøbelig foran dig på en single om, at det er okay, ikke at være okay.
Tag - indie-rock
The National: First Two Pages of Frankenstein
På deres niende plade forsøger The National at ryste posen med et mere mildt udtryk og mange flere gæsteoptrædener end tidligere, hvilket klæder First Two Pages of Frankenstein .
Ulrika Spacek: Compact Trauma
Britiske Ulrika Spacek er ikke uefne, men de genopfinder hverken sig selv eller den alternative rock på deres længe ventede tredje plade. Tværtimod lyder de som et band, der er havnet i en kunstnerisk blindgyde.
Alex G – God Save The Animals
Selvom de 13 farverige sange på God Save The Animals kredser om store religiøse temaer, har Alex G sandsynligvis ikke fundet Gud, men han har fundet noget større: Håb.
Roskilde Festival 2022: Brimheim, Rising
Brimheim leverede ren stadionrock og publikum var vilde med det. Der var fyldt helt op foran Rising, men koncerten manglede roen og muligheden for at dvæle ved detaljerne, der druknede i den hektiske støj.
Roskilde Festival 2022: Rigmor, Rising
Rigmor ejede Rising. I kraft af deres dynamik, deres charme, deres velspillenhed og dét faktum, at teksterne stod så krystalklart i lydbilledet og i sommeraftenen, med dens skyer der så småt var begyndt at samle sig, men endnu ikke havde fået has på solen, der stadig hang deroppe over det hele og sendte varme og glød ned over os i et væk.
Roskilde Festival 2022: Barbro, Rising
På trods af en lidt langsommelig start i eftermiddagsheden, endte Barbros Rising-koncert med at være en fængslende, forløsende og rørende oplevelse.
Quiet Sonia: Wild and Bitter Fruits
Danske Quiet Sonia's debut-EP er en vanvittig velkomponeret musikalsk rejse gennem både melankoli og eufori. 25 minutters eksperimenterende indie-folk-forløsning for dit sørgelige lille hjerte.
Nilüfer Yanya, 11.06.22, Syd for Solen, København
Nilüfer Yanya leverede nydelig kantet indierock i solskinnet, men indlevelsen forblev gemt bag solbrillerne.
Wet Leg: st.
Britiske Wet Legs debutalbum er nok lidt af et déjà-vu-album for alle dem, der kan huske 00'ernes indierock. Iørefaldende og humoristisk, men også for homogent og forglemmeligt.
Shame, 08.04.22, Lille Vega, København
Lille Vega fik kam til sit punkhår, da Shame indtog en udsolgt sal med en energi og intensitet, der gav genklang i alle hjørner. En fremragende aften leveret af et fremragende post-punk band.
Baby In Vain + Yung, 23.03.22, Lille Vega, København
To Undertoner-darlings fyldte onsdag aften Lille Vega med melodisk rock og forførende støj. Både Baby In Vain og Yung leverede op til flere nye numre med en betændt energi, der viser, at ingen af de to bands er gået all-in på velsmurt indierock endnu. Det burde tænde en ild i de fleste, men publikum virkede en anelse tilbageholdende.
Porridge Radio, 05.03.22, Musik Loppen
Efter to års venten og utallige udsættelser kunne vi endelig på lov til at opleve slacker-indierockerne fra Porridge Radio på dansk jord. Koncerten var heldigvis lige så meget fremsynet, som det var en forsinket fejring af gruppens album fra 2020.
Rigmor: Glade blinde børn
Den poetiske Århus-kvartet er efter to års intenst arbejde endelig klar med debutpladen. En storebror til deres stærke Rebel-EP, der byder på masser af guitarsoloer, kuldegysninger og melankolsk indiepop/rock.
Spoon: Lucifer On the Sofa
Texanske Spoon er tilbage med et dejligt helstøbt indierockalbum, der langsomt åbner sig op for lytteren. Ikke fordi det er svær musik, snarere tværtimod. Musikken kan ved et første lyt synes at være lidt letbenet, men det er den ikke! Det er et stærkt værk Britt Daniel og co. har ude nu. Ingen tvivl om det.
Big Thief: Dragon New Warm Mountain I Believe in You
Efter tre år med soloprojekter er Big Thief tilbage med deres femte, længste og mest eksperimenterende album til dato. En dobbelt-LP, der beviser, hvor meget mere end rocket indiefolk, Big Thief kan være.
Black Country, New Road: Ants From Up There
På Black Country, New Roads andet album har briterne valgt at gå en ny, mere indie-rocket vej – og har overgået sig selv. Gruppens brede musikalske skuldre bærer de storladne ballader på Ants From Up There med lethed, og forvent at fælde en tåre eller to.
Yard Act: The Overload
Britiske Yard Act indløser på The Overload ikke helt forventningerne med et postpunk/spoken word-album, der rummer en del virkeligt stærke numre, men også for meget, der glider ind ad det ene øre og ud ad det andet uden rigtigt at efterlade sig noget. Det er en skam, for når Yard Act er bedst, er de altså virkelig gode.
Courtney Barnett: Things Take Time, Take Time
En mere voksen, velbalanceret og mere australsk lydende Courtney Barnett er tilbage med sit tredje album, som er en omgang omsorgsfuld og janglet Biedermeier-indierock, der måske egner sig bedre som baggrundsmusik til opvasken end til koncentreret lytning.
Younolovebunny: Monster Jazz
Younolovebunnys nyeste album Monster Jazz, er en omgang hjemmelavet tweepop, der charmerer sig direkte ind i sommerhjertet. De gode melodier er i overflod, og musikken emmer af 70’ernes folk og især 90’ernes lo-fi rock og pop. Dovenskab og opstemthed på en og samme gang.