Tag - Mike Patton

Nyheder

Faith No More til Roskilde Festival

De gamle funkmetalhoveder er tilbage Rygterne har svirret længe, men nu er det endelig blevet officielt: Faith No More spiller på dette års udgave af Roskilde Festival. Det beretter festivalen selv i dagens nyheder. Bandet blev opløst i 1998 og har ikke spillet på Roskilde siden 1992, så det bliver et kærkomment gensyn. Forsanger Mike Patton har holdt sig i form de sidste mange år med bands som Fantomâs, Tomahawk, Peeping Tom og mange flere, så der skulle være en god chance for, at de kan opretholde deres gamle ry som et forrygende liveband. Det bliver en fryd at genhøre “Midlife Crisis”, “Easy” og “Evidence” live. Det er den slags nyheder, der kan gøre sådan en solrig onsdag endnu bedre.

Nyheder

Nyt projekt med Tunde Adepimpe, Mike Patton og Doseone

Nyt projekt med Tunde Adepimpe, Mike Patton og Doseone Ifølge The A.V. Club Blog er der et ret usædvanligt projekt under opsejling. I et interview med The A.V. Club har Tunde Adebimpe fra TV on the Radio afsløret, at han har planer om sammen med Mike Patton og Doseone (kendt fra 13 & God, cLOUDDEAD, Subtle osv.) at udgive en plade, hvor de alle sammen spasser ud med deres ret beset fantastiske vokaler. Det var Doseone, der kom med ideen, og hvis den bliver til virkelighed, kan vi nok forvente en af de mest udfordrende vokalbaserede plader i lang tid.

Plader

Peeping Tom: s.t.

Med sit nye projekt Peeping Tom formår Mike Patton (Faith No More, Mr. Bungle) at skabe en stor kogende blanding af genre og lyde, og nogle af ingredienserne hedder Norah Jones, Rahzel og Massive Attack. Albummet er tungt og hiphop-influeret, og det vil glæde både nye og gamle Patton-fans.