Tag - The Informations

Nyheder

The Informations udgiver debutalbum

Frederik Nordsøs studieprojekt, The Informations, udgiver den 1. november debutalbummet, Noah’s Ark, hvor han bl.a. får hjælp af medlemmer fra Oh No Ono, Chimes & Bells, Choir of Young Believers og Jong Pang. The Informations har siden 2009 været spået en lys fremtid af de danske musikmedier og laver en sær og ganske uforklarlig musik, der undviger alle former for genrekategoriseringer. Gruppen opnåede desuden en del opmærksomhed med musikvideoen til nummeret “Strange Habits”, der indeholder klip fra Jørgen Leth og Ole Johns kunstfilm Motion Picture. Noah’s Ark udgives på Frederik Nordsøs eget pladeselskab, Speed of Sound, som han til dagligt leder i fællesskab med Kristian Leth og Fridolin Nordsø, der, ligesom Frederik Nordsø selv, udgør kernen i The William Blakes.

Plader

The William Blakes: The Way of the Warrior

Man kommer aldrig helt ind under huden på The William Blakes på deres tredje studiealbum. Måske er det de synthede overtoner og stærke reminiscenser fra 80’erne, der gør det; måske er den store forskel mellem både numrenes kvalitet og udtryk.