I dag starter Primavera Sound for alvor, men for de mere friske festivalgængere har der heldigvis været rig mulighed for at tyvstarte på flere af Barcelonas mange spillesteder i løbet af de forgangne dage. Vi gør derfor status over nogle af højdepunkterne fra tre dages Primavera a la Ciutat, inden turen går mod Parc del Forum.
Black Country, New Road byder stadigvæk på nogle af tidens mest interessante kompositioner, men en næsten 1:1 gentagelse af sidste års sætliste – blot leveret tilbageholdent og forstyrret af et snakkesaligt publikum – var ikke ligefrem nogen magtdemonstration.
Molchat Doma har turneret hele Vesten efter Tik-Tok-succesen med ”Судно (Борис Рыжий)”, og det har gjort dem til et noget stærkere liveband end hidtil. På Primavera Sound var de veloplagte og energiske, men de lukkede måske også en anelse for meget lys ind i deres mørke univers.
I anledning af Undertoners 20-årsjubilæum på Roskilde Festival mødes tidligere og nuværende skribenter og redaktører på tværs af Undertoner-generationerne og (gen)besøger deres mest mindeværdige Roskilde-koncerter. I tredje og sidste del kureres lørdagstømmermændene bedst med gratis rosévin, mens der bliver sat gang i en halv snes bare fødder underneden grå jakkesæt – og spillede Outkast overhovedet nogensinde på Orange Scene?
Snuggle forener de kælne vokaler, et godt popøre og let skramlet guitarspil på en single, der emmer af den døsige sommervarmes komme.
Der blev spillet et væld af gode koncerter på A Colossal Weekend, som bød på en eklektisk pærevælling af alt fra polyrytmisk math-metal til den lede doom.
Med uendelig moshpit, en gymnastisk og skrigende frontmand og et hæsblæsende tight band, satte Eyes gang i en festlig omgang hardcore-smadder. Det blev leveret lige som det skulle, men variationen udeblev desværre lidt for meget.
Det alsidige japanske metalband Boris larmede sig ikke bare ind i ørerne på publikum, men også hele vejen ind i hjerterne. Med genial scenetilstedeværelse, en evigt overraskende sætliste og et monster højt bundniveau cementerede de sig som de legender, de er.
Et vildt SVIN i en feberdrøm blev sluppet løs på Basement fredag aften. Brutalt, støjende og frådende gik det grassat på publikum, men da det tabte fokus for en stund, blev man kort i tvivl om, hvor vildt et SVIN, det nu var.
Liturgy åbnede porten til deres helt egen version af såkaldt transcendental black metal, og helvede brød løs. Pinagtige skrig, mageløst dynamisk guitarspil og gennemtæskede trommer var nogle af de komponenter, der gjorde koncerten til en ud-af-kroppen-oplevelse, jeg sent vil glemme.
I al deres ydmyghed, afslappethed og uprætentiøse fremtoning er Yo La Tengo et af de mest sympatiske bands i hele verden. At de så samtidig spiller røven ud af bukserne og kan blæse et siddende publikum bagover i næsten to og en halv time, gør ikke noget værre.
Barbros fuldlængdedebut er en katarsisk rejse igennem et ungt menneskes følelsesliv. Fra forelskelse og passion til afsavn og sorg trækker de os ned i ungdommens rå virkelighed og alle de svære beslutninger, der måtte følge med – det er grimt, det er smukt, og det er rigtig godt.
Førstesinglen fra Mija Milovics kommende album er et stilfærdigt insisterende rocknummer, der tilbyder en udstrakt hånd til en angstramt ven. En musikalsk førstehjælpskasse pakket ind i moderne indiegrunge.
Galaxie 500-frontmanden tryllebandt et udsolgt Loppen med et sæt bestående af det lille mesterværk On Fire og andre udvalgte ”hits”. Det var en fænomenal og rørende koncert, hvor drømmende guitar, Dean Warehams underskønne vokal og nostalgi gik op i en højere enhed.
Ungt, dumsmart og overraskende forfriskende. Post-Brexit-bølgens nyeste skud på stammen, Cowboyy, debuterer med en mathrocket indiepunk-EP, der både griner ad og med dig.
Barbro blotter sit porøse sind og deler ud af selvomsorg på sin nye, intime single, der på én gang er deres mest rå og inderlige sang pakket ind i smuk guitarmelankoli.
Lowly har skåret ind til benet på deres ellers så fyldige musik, og med “Seasons” beviser de, at der under alle de farverige tapetlag ligger en simpel, men skøn popsang om tidens gang.
Of the Wand and the Moon indhyllede Loppen i sit mørke på en råkold onsdag aften. Dunkel neofolk og singer-songwriter var musikken, der skulle sende publikum tilbage til en svunden tid. Den stemningsmættede musik lykkedes i sin mission, men koncertens dynamik udeblev desværre osgså.
Iceage er ustoppelige i deres mission om at være Danmarks fedeste rockband. I Amager Bio understregede de, at missionen bliver ved med at lykkedes igen og igen. Med en energi, der sad lige i skabet, og en setliste, der bød på undervurderede skatte fra bagkataloget samt nye sange, der kan agere lydtapet til dit næste barslagsmål, leverede de en klasse rockkoncert.
Depeche Mode og Blur er blandt hovednavnene, mens der også er rigeligt med Undertoner-favoritter at finde blandt de mindre navne på Primavera Sound 2023, der samtidig også udvider med en weekend i Madrid.
