For tredje år i træk uddeles Underground Music Awards, der sætter fokus på talentmassen i den danske undergrund. Nu er det muligt at tilmelde sit band.
Tag - pop
Plader vi overså i 2010 (del 1)
Så begynder nedtællingen til Undertoners årsliste. Her er første del af de plader vi overså i 2010, som derfor lige får et par ord med på vejen.
Lyrics Born: As U Were
As U Were er den innovative producer og rappers svageste album til dato.
Munch Munch: Double Visions
Munch Munch er progressivt som bare pokker, men selvom kvartetten stedvis har noget at byde på, fremstår Double Visions i sin helhed som uforløst, da det maskinelle og synthesizerbårne univers ikke kan bære albummet.
The Informations: Noah’s Ark
Frederik Nordsø, der er guitarist i The William Blakes, har været i gang med sit debutprojekt i tre år. Det er lang tid, men de hypnotiske popsange har været ventetiden værd.
Love Shop: Frelsens hær
Efter syv års albumpause, solokarrierer og Hilmer Hassigs død er Love Shop nu tilbage. »Er du redningsklar?« spørger Jens Unmack, men det er Love Shop ikke. De har for længst reddet sig selv med en glimrende ny plade.
Sufjan Stevens: The Age of Adz
Sufjan Stevens er tilbage med sin første regulære fuldlængdeplade i fem år, og det er ikke kedeligt. The Age of Adz er en af årets absolut bedste og mest betydningsfulde udgivelser fra den anden side af Atlanterhavet.
Fredagsvideo: Holy Fuck: “Red Lights” + bonus
Dyr, der opfører sig menneskeligt. Vi elsker det. Små replicas af os selv. Vores måde at føle os som guder på. “Se, de vil være som os. De synes, vi er seje”. Det er nuttet. Indrøm det, du synes det også. Det er i hvert fald svært at stå for kattene i Holy Fucks video til “Red Lights”. En ting er, at den ene kat kører som en wild cat i en ond biljagt. Noget andet er backingbandet, der groover mere overlegent end noget menneskeligt band. Nummeret er fra Latin, der udkom i foråret. Bandet spiller på Loppen 11. november, angiveligt sammen med Buck 65, hvis man skal tro hans Myspace, men vi har ikke kunnet få det bekræftet andre steder fra. Og så lige en bonus: For tre uger siden postede jeg en video med vidunderknægten P-Nut, der syv år gammel spiller benhård gangsta, mens han rapper kærlighedssange. Mens han var sej på den søde måde, så er ni-årige Willow Smith decideret hjernemosende. Seriøst, hvor svedig kan man være som ni-årig? Dengang gik jeg stadig kun i joggingtøj og synes det sandfarvede med hjulspor på, som min mor havde syet til mig, var det sejeste. De der tweens er godt nok veludviklede. Nu er lige denne tween så også genetisk destineret til succes, da hun er datter af Will Smith og Jada Pinkett Smith. Hot damn!
Magnetic Man: s.t.
Dubstepstjernerne Benga og Skream står bag Magnetic Man. De debuterer med et virvar af upersonlig, men catchy radiopop, metallisk basmusik og spøgelset af for længst afdøde 90'er-trends.
Aloe Blacc: Good Things
»How did you get to be so evil, girl?« Aloe Blacc souler sig igennem et helt igennem forrygende album, der får englene til at både synge og græde.
Teitur: Let the Dog Drive Home
Det nye udspil fra den dansk/færøske nationalskjald er hyggeligt, harmløst og ret kedeligt. Det vil næppe skaffe ham nye fans, men de gamle skal nok blive tilfredse.
CEO: White Magic
Eric Berglund kender vi nok bedst fra det fremragende pop-orkester The Tough Alliance. Nu er han klar med sin solodebut, der formentlig vil glæde både tidligere fans og dem, der kommer til.
Philip Selway: Familial
Der findes nyskabende og skelsættende udgivelser, og der findes også anonyme og middelmådige. Philip Selway kan nu bryste sig af at være en del af begge lejre.
Treefight for Sunlight: A Collection of Vibrations for Your Skull
Har man stillet ind på P3 over sommeren, er det nærmest utænkeligt, at man ikke er stødt på den isvaffelsøde "Facing the Sun". Men Treefight for Sunlights debut har langt mere at byde på, både af store musikalske opsætninger og skarpe tekster.
Figurines: s.t.
Figurines har udgivet et spændende og potent album, der viser, at bandet mestrer langt mere end blot skæve indievirkemidler og charmerende kompositioner. Bandets mest helstøbte og i mine ører også bedste udgivelse.
The New Pornographers + The Morning Benders, 16.09.2010, Loppen, København
Nogensinde læst "Den uendelige historie"? The New Pornographers bød på koncertudgaven. 20 numre blev det til, men serveret i et fængende setup med powerpophits skudt af til højre og venstre.
Museum of Bellas Artes: Svensk collagepop med et stænk af sydens varme
Med bands som The Embassy, Studio, The Tough Alliance og Air France oplevede den svenske indiescene i sidste årti en musikalsk renæssance af de helt store. Væk var den melankolske og fyrreskovsensomme visesang, der ellers altid har været forbundet med det kolde nord, og ind kom lige pludselig tropiske pop- og beatlandskaber, der satte bloggere over hele verden på den anden ende. Centrum for nybruddet var Göteborg, der med selskaber som Service, Information og Sincerely Yours formulerede en ny, spændende, og helt igennem gådefuld, tilgang til musikmediet. Her var ingen distributive mellemled, men derimod mystiske internetbutikker, der udgav paradispop akkompagneret af pressemeddelelser om afskaffelsen af andenserven i tennis! Kritikere og bloggere kaldte stilen for balearisk – efter den spanske øgruppe i Middelhavet – og med ét blev al solskinsramt musik kædet sammen med Sverige og Volvo-byen i nord på den kolde vestkyst. Trioen Museum of Bellas Artes er også svenske. De kommer dog ikke fra Göteborg, men derimod fra hovedstaden, Stockholm, hvor et nyt, lovende pladeselskab, Force Majeure, er skudt op. Her lyder musikken dog en anelse mindre som caribiske olietønder og mere som hvis Neu! var genopstået i den svenske skærgård. Men hos Museum of Bellas Artes, er der nu alligevel noget umiskendeligt sydlandsk gemt under de skæve, og undertiden klodsede beats, der pryder numrene “Watch the Glow” og “Who Do You Love” fra deres kommende 7″-udgivelse. Det hele lyder mest af alt som en Micachu, der desillusioneret udvandrer fra Londons dystre undergrund for at slå sig ned på en tropeø, hvor palmerne lifligt svajer i takt med den varme tropiske vind, og hvor kølige cocktails trøstesløst flyder i stride strømme i skyggen fra strandparasolen. Museum of Bellas Artes selv startede gruppen ud af kedsomhed i den svenske hovedstad. Alle deres venner var rejst mod mere eksotiske himmelstrøg og tilbage stod de så mutters alene i Stockholm med længslen efter måske selv en dag at have modet til at gøre deres venner kunsten efter og kvitte den grå skandinaviske hverdag. Og det udtrykkes klart i deres musik. Fra de funklende og legende melodier over til de udtryksløse og lettere opgivende vokaler, har Museum of Bellas Artes skabt det perfekte soundtrack til det grå, skandinaviske efterår. “Watch the Glow” og “Who Do You Love” udkommer i oktober på Transparent, men kan allerede nu streames fra gruppens Myspace.
Festival of Endless Gratitude 2010, 12.09.10, København
Søndag er familiedag på Festival of Endless Gratitude, så Undertoners udsendte leger med tarotkort og bliver reddet fra den sikre frituredød af en anderumpe fra New Jersey.
Hypnos 69: Legacy
Hypnos 69 leverer forrygende nedsmeltning i en smeltedigel af genrer. Momentvis. Enkeltstående, lange, enorme monumenter.
Pernille Gunvad: Doing Right
Århusiansk popsangerinde er på opfølgeren til debutalbummet garant for genrevirvar og perverse tekster. Fedt? Ikke rigtigt.
