Mørk pop med pletvist geniale afstikkere. It’s Frightening har sine fantastiske øjeblikke, men desværre lige så mange knapt så gode.
Tag - pop
The Irrepressibles: Mirror Mirror
Jamie McDermot hedder frontmanden bag bandet The Irrepressibles. Endnu et skud på stammen af vokalister med ekstravagante, androgyne stemmer. Skulle der laves en musical over Antony Hegarty, ville Irrepressibles være det perfekte soundtrack.
Ellie Goulding: Lights
Ellie Goulding smider med lige dele uskyldig naivitet og ben i næsen et indiepoppet debutalbum på gaden, som det er svært ikke at lade sig rive med af.
Gorillaz til Roskilde Festival
Så klarede Roskilde Festival det, der forventes af dem. De har skaffet noget usædvanligt. Det er måske lidt unfair at forvente det af dem, men de har selv været med til at indgyde den forventning i deres publikum, fordi de tidligere år har præsenteret unikke oplevelser. I år har de anskaffet Gorillaz, der dermed giver den ene af to festival-optrædender på Roskilde Festival. Det er noget af et scoop for den aldrende festival, da deres live-optrædender skulle være ret usædvanlige. Vi taler jo her om et fiktivt band, hvorfor det skulle være en overflod i multimedia. Ifølge festivalen er det en fuld produktion med videoanimationer, udsmykning og film, så der er god grund til at glæde sig.
Broken Bells: s.t.
James Mercer fra The Shins og Brian 'Danger Mouse' Burton giver den som odd couple i Broken Bells, som (under)spiller tilbagelænet lettilgængelig pop på 10 numre af høj kvalitet.
Target inviterer til påskekalas
For folk, der ikke er for trætte af at puste æg og lede efter dem i haven bagefter, sammen med irriterende småsøskende, byder Targets tre pladeselskaber (Mighty Music, Tactic Records og Target Records) i påsken indenfor i Råhuset, Onkel Dannys Plads 7, til Target Label Nights. Fra torsdag d. 1. april til lørdag d. 3. […]
The Soft Pack: s.t.
The Soft Pack er rock i den reneste form. Ingen trommemaskiner, autotuner, programmeringer eller tilsætningsstoffer. Det er en befrielse at lytte til, især når man får serveret den ene gode melodi efter den anden.
Vind det nye album med Alcoholic Faith Mission
Danske Alcoholic Faith Mission satser på 2010. Masser af god omtale, masser af turné-virksomhed og masser af succés, og det der hører til. Hør succesen, deltag i konkurrencen!
Alcoholic Faith Mission: Let This Be the Last Night We Care
Alcoholic Faith Missions tredje udspil er et fremragende bud på tidssvarende, underspillet indierock, der nok trækker veksler på den næsten rustikke amerikanske indierockscene, men gør det på en både engagerende og selvstændig måde.
Yeasayer, 08.03.10, Lille Vega, København
Tribalpop goes Justin Timberlake goes rave. Med deres musikalske kludetæppe, inciterende danseglæde og et skønt vokalarbejde bragte Yeasayer foråret til Vesterbro.
RebekkaMaria: Sister Sortie
»Fordi hun vil og kan 'mere'.« Sådan lyder det gudhjælpemig i pressemeddelelsen til RebekkaMarias nye album. Mere? Ja, måske, hvis der med 'mere' menes mere kliché, mere skabethed og mere metervare.
Spoon: Transference
Amerikanske Spoon både forkæler og forskrækker med denne perle af en indierockplade.
For Against: Never Been
Et ubeslutsomt navn til et band med dybe rødder. En selvudslettende titel til en darkwaveplade, der aldrig peaker. En anmelder, der er både for og imod.
U.S. Girls: Go Grey
2050's Brian Eno er U.S.-pigen Megan Remy dejligt dumt blevet kaldt. Forhåbentligt kommer den vildledende overkompensation ikke til at afholde alt for mange fra at lytte til hendes dystre østrogen-noise.
Hot Chip: One Life Stand
Med et arsenal af blottede følelser siddende uden på cardiganen og mere kontrol over deres virkemidler end nogensinde før forfølger Hot Chip den store kærlighed på deres hidtil bedste og mest helstøbte plade.
Ginger Ninja: Wicked Map
Ginger Ninja har været udsat for noget, som minder om hype i løbet af det sidste år. De holder, hvad hypen har lovet: friskfyragtig dansabel electrorock/-pop. Men mere har de altså ikke rigtig at byde på.
Fallulah: The Black Cat Neighbourhood
Bag Fallulah gemmer Maria Apetri sig, og hun har både danske og rumænske rødder, og det er også især i kraft af sine balkanprægede rytmer, hvor man næsten kan mærke et bælte af klokker vokse frem gennem hofternes rytmer, at hun er bedst.
Picastro: Become Secret
Melankoli og mol i rigelige mængder kombineres på Become Secret med sorgfulde celloer og verdensfjern skønsang. Negativiteten bliver for overvældende.
Fredagsvideo: Kid Cudi: Cudderisback
Indie er virkelig blevet et hit i de mere poppede hiphop-kredse. Beyonce og Jay-Z har allerede erklæret deres kærlighed til genren, hvis man kan kalde den det, og nu har Kid Cudi kastet sig ud i en fængende sag bygget på Vampire Weekends “Ottoman” fra lydsporet til filmen “Nick and Norah’s Infinite Playlist”. Videoen handler mest om, at Kid Cudi ryger fede og synes, det er fedt, men nummeret hiver i mundtøjet for at få det til at synge med. God weekend!
Ditbandmitband: Ren Kliché
Ren kliché lyder som Kristen Bjørnkjær-digte med let pop som underlægningsmusik. Noget siger mig, at melodierne og arrangementerne faktisk er fine, men det drukner i platte metaforer og en oplevelse af, at alle teksterne er voldsomt konstruerede.