Copenhagen Popfest byder fra den 16. til den 18. april på uforfalsket indiepop i Råhuset på Vesterbro. Og arrangørerne af den spritnye festival har nu de tre første navne klar. Engelske Rose Elinor Dougall, svenske The Electric Pop Group samt danske The Boombox Hearts er de første bands på programmet. Så er det musikalske sigtekorn også indstillet: pop, pop, pop. Pop af den absolut klassiske, Matinée Records-skuffe. Pop for fans af Sarah Records, sweatre, t-shirt-vejr, en kop the og 7″-singler. Rose Elinor Dougall har tidligere været med i The Pipettes, men solo er lyden bredt lidt mere ud mellem pigegruppe-sødme, Scott Walker-patos og Broadcast-leg. Hun har udgivet tre singler til dato, og der skulle være et debutalbum på vej. Her hos Undertoner har vi lige sat et stort kryds i kalenderen hen over den 16., 17. og 18. april. Vi glæder os til popfesten. Lyt – og se videoen – til Rose Elinor Dougall-singlen “Start/Stop/Synchro”
Tag - pop
Delphic: Acolyte
Delphics debut, Acolyte, er elektronisk (radio)pop, der går lige ind ad ørerne og nogle gange ud igen, mens deres kunstreferencer kan få selv den bedste akademiker til at trække på smilebåndet. Som de selv siger: »Art is cool.«
Ecovillage: Phoenix Asteroid
Ecovillages perlende, psykedeliske pop med masser af nutidige hippie-vibrationer fænger ikke helt.
The xx, 15.01.10, Store Vega, København
xx. Navnet siger det hele: alt og ingenting. Det er fredag aften, og om lidt går det engelske orkester på scenen, og her skal en væsentlig detalje så afsløre sig: Om der er bund i hypen.
Lawrence Arabia: Chant Darling
Chant Darling er som at ligge på en græsplæne med hænderne foldede bag hovedet og kigge op himlen, mens Lawrence Arabias luftige vokalharmonier glider forbi i takt med skyernes lethed.
Alicia Keys: The Element of Freedom
Alicia Keys skal endnu en gang leve op til sit enorme potentiale, og endnu en gang har hun rykket sig endnu længere mod poppen og væk fra R&B'en. Det er dog heldigvis et interessant, omend ikke helt vellykket, ryk, hun denne gang har foretaget.
Freelance Whales: Weathervanes
Nogle af 2009's raketter har været flotte og farverige og har lyst nattehimlen op, andre har været fusere eller ligegyldigt larmende. Ét stykke fyrværkeri er dog værd at huske. Det er de dugfriske indiepoppere Freelance Whales.
Animal Collective: Fall Be Kind EP
Ep-opfølgeren til årets mest hypede plade er en fokuseret og indadvendt oplevelse, til trods for bassen, trommerne og lidt for glade fløjter. Animal Collective løber næppe tør for idéer i den nærmeste fremtid.
McIntoshRoss: The Great Lakes
Dette skotske ægtepar gør, hvad de kan, for at give lytteren en guidet tur i de smukke skotske landskaber. Desværre når man aldrig til den vilde natur – man når kun til souvenirboden og må nøjes med et postkort.
Blända: Minnesmissbruk
Svensk country/folk, som vi kender den. Man kan ikke undgå at forestille sig et band bestående af mænd med fuldskæg, skovmandsskjorte og hat. Og det er bare godt.
Alexis Gideon: Video Musics
Lo-fi beats. Farverige musikvideoer. Dejlig dovent rap. Inspireret af ungarske folkehistorier og myter. Frit fortolket som fabler af Alexis Gideon. Finurligt er det, og faktisk er det også godt.
Deleuran: Love Lost City
Peter Deleurans seneste udspil er et forsøg på at fange storbyen og dens beboere, men resultatet er blevet en ligegyldig platte af fløjlsindpakkede kærlighedsskriblerier.
Fredagsvideo: Yeasayer: “Ambling Alp”
Yirh! Der er god grund til at glæde sig til Yeasayers nye album, der som allerede nævnt udkommer 9. februar 2010 og kommer til at hedde Odd Blood. I hvert fald hvis man skal dømme efter den første single fra albummet “Ambling Alp”. Den antyder, at bandet går samme vej som de fleste andre for tiden. Flere rytmer, mere rave, mere dans. Og så ligner videoen en eller anden hippie-version af David Lynchs sci-fi-klassiker Dune fra 1984. Det lover godt for det kommende album. Døm selv og ha’ så for pokker da en god weekend! (fra Pitchfork)
Royal Bangs: Let It Beep
Med Let It Beep uddeler Royal Bangs energikanyler til den eventyrlystne lytter. Det går ikke stille for sig, når elektronikken, guitarerne og trommerne brager derudad.
Tutankamon: s.t.
Sverige barsler for gud ved hvilken gang med et stærkt hold, og det er er svært at modstå Tutankamons impulsive indierock, der sætter en tyk streg under landets evner inden for det musikalske.
No More Heroes: The Modest House EP
Glem alt om Blue Foundation. Ab Mannov har trukket sit triphop-stik ud og bruger i stedet energien på et 80'er-landskab præget af synth og emotionelle arrangementer. Ep'en skal nok tiltrække købere til et kommende album.
The Soundcarriers: Harmonium
The Soundcarriers imponerer med psykedelisk pop og analog nostalgi på et fantastisk gennemført debutalbum.
Solander: Since We Are Pigeons
Since We Are Pigeons er en papvin, to guitarer, en mørk skov, et uldent tæppe, en at holde i hånden og nogle gode venner at grine sammen med. Since We Are Pigeons er dit livs bedste oplevelser komprimeret og set i skæret fra et lejrbål.
Port O’Brien: Threadbare
En blanding af messende melankoli og poppede rytmer danner rammen om Port O'Briens fængende Threadbare. Et passende soundtrack at gå vintersæsonen i møde med. Et album med et nostalgisk islæt, uden at være ekkoer fra arkivskabet.
Simon Gylden: Stoopid Love Songs
Stoopid Love Songs er det første album i en trilogi, der kredser om kærlighed, død/sex og ensomhed. Om det ikke er tre sider af samme eksistentialistiske sag, kunne man nok diskutere, men albummet tager i hvert fald sit emne ganske let.
