Bradford Cox' øre for uimodståelige popmelodier er i dén grad intakt på andet album under aliaset Atlas Sound, men trods tre af årets måske bedste numre, er det ikke det mesterværk, det mere og mere virker, som om Cox blev sat på jorden for at levere.
Tag - pop
Yeasayer klar med opfølger
Say “Yeah!” (undskyld) for Yeasayer er klar med opfølgeren til deres anmelderroste debutalbum All Hour Cymbals. Der er desværre ikke nogle rygter om, hvordan de vil følge op på deres mildt psykedeliske tribal-pop-numre, men lad os håbe, det er mere af det samme, men alligevel lidt anderledes. Det plejer at være en skudsikker formel for en opfølger til et succesfuldt album. Nå, til detaljerne: Albummet kommer til at hedde Odd Blood, bliver udgivet 9. februar og indeholder følgende sange: 1. The Children 2. Ambling Alp 3. Madder Red 4. I Remember 5. ONE 6. Love Me Girl 7. Rome 8. Strange Reunions 9. Mondegreen 10. Grizelda
Giana Factory: Bloody Game EP
Giana Factorys debut-ep Bloody Game rummer nogle lovende elementer og en pæn portion ambition, men hvad bandet rent faktisk vil med denne udgivelse, er stadig en smule uklart.
Niceland: Make No Sound
Nicelands brune debutplade Make No Sound kunne jeg godt have været foruden.
Bad Lieutenant: Never Cry Another Tear
Never Cry Another Tear bliver – på trods af vellyd og smukt sammensatte popsange – hurtigt ligegyldigt og upersonligt. Et album, der smukt beviser, at tekniske evner og dygtige producere ikke er nok, hvis ens værk skal huskes længere end sæsonen ud.
The Parlotones: A World Next Door to Yours
The Parlotones er på banen med et lidt ligegyldigt album, som forkæler med velkomponeret radiorock. Desværre bliver det ikke til mere end det.
I Got You on Tape: Spinning for the Cause
I Got You on Tape leverer på deres tredje udspil et potpourri af interessante elementer fra deres repertoire. Det resulterer i et album, der virker en anelse for bekendt og monotont, men som med tiden åbenbarer sit potentiale.
The xx: xx
Den unge engelske kvartet The xx debuterer med et formfuldendt album med velkomponerede og dygtigt udførte minimalistiske popsange. The xx imponerer, men er alligevel ikke fuldt ud overbevisende.
Girls: Album
Hippie-idyl, punk-attitude og en rodløshed, som man kun finder hos en teenager, der bitter og såret leder efter en plads i tilværelsen. Lyder det som en underlig blanding? Følg Girls’ udlagte krummer gennem en skov af fortvivlelse, der dog også rummer lysninger.
The Raveonettes: In and Out of Control
Den velkendte Raveonettes-lyd eksisterer endnu, men har fået et nyt tvist på duoens femte album, hvor Sune og Sharin i samarbejde med Thomas Troelsen har skruet ned for støjen og op for melodierne.
Jay-Z: The Blueprint 3
Det tredje udspil i det, der efterhånden kan kaldes The Blueprint-serien, er en ordentlig omgang crunk, synth og Kanye West-protohiphop. I længden holder det ikke niveau.
Roof on Fire: s.t.
Det er sjældent, at debuterende danske artister kaster sig over powerpop. Umiddelbart kan jeg ikke komme i tanker om andre bands, der minder om Roof on Fire. Har de virkelig fundet deres helt egen niche?
YACHT: See Mystery Lights
»So move your feet to the summer song / so move your feet to the summer song / so move your feet to the summer song / so move your feet to the summer song.« Der er glæde at spore på See Mystery Lights, og der er da også nok at glæde sig over.
Buffy Sainte-Marie: Running for the Drum
Efter 17 års pause er canadiske Buffy Sainte-Marie tilbage med et album, der dels viser hendes store musikalske talent og erfaring, dels viser en overdreven iver efter et comeback.
Grand Avenue: Place to Fall
Grand Avenue har muligvis forfinet deres lyd en anelse og tilført lidt mere elektronisk kant til deres arrangementer, men i bund og grund lyder de, som de altid har gjort. Det kan man så vælge at tolke, som man vil...
The Minus 5: Killingsworth
Worth killing for? Måske ikke, men det er solide, varme, countryinspirerede popsange, der flyder fra The Minus 5-forsanger Scott McCaughey.
Elbow – skilsmisser og velovervejet succes
Undertoner forsøgte at finde ud af hvor voksne og ordentlige de nordengelske progpoppere egentlig er. Ganske voksne, viste det sig.
CrystalSkyButterfly: Family Silver
På deres debut lover CrystalSkyButterfly en masse, de ikke kan holde. Family Silver huskes derfor mest for det, der er let at glemme igen.
Nikolaj Nørlund: Tid og sted
En af Danmarks mest feterede indieveteraner har begået sit til dato bedste album.
Janus Hecht: All in Your Hands EP
Singer/songwriteren Janus Hecht har allieret sig med Frederik Thaae (A Kid Herafter), der har produceret All in Your Hand ug-lækker. Desværre modvirker det ikke følelsen af at stå tilbage med nupret nittepapir fra en tombola.
