Green Concorde og Viva Vertigo udsender nye albums i 2009 Green Concorde er klar med opfølgeren til Ten Cities fra 2007. Albummet kommer til at hedde noget så prætentiøst som Down The Corridor,To The Exit, Through The Gates, Out Into Safety så mon ikke der er mere formørket storbyrock i vente. Pladen er bl.a. indspillet i medlemmernes lejligheder og i et sommerhus i Vestjylland og forventes at være ude i marts/april 2009. Et andet dansk band, nemlig Viva Vertigo, er klar med deres opfølger til Vulcan Gas Company som ligeledes er fra 2007. Deres nye plade kommer til at hedde Vicious Echo og skulle ifølge pladeselskabet rocke hårdere og støje mere. Sune Wagner, der lige har udgivet sin solodebut, gæsteoptræder. Også den plade skulle være ude i marts 2009.
Tag - postpunk
Sister Chain & Brother John: Darkness to Warm Your Heart
Darkness to Warm Your Heart er et 10 numre langt album. Desværre. Havde den været en kort ep, som bestod af de fire første halvlovende numre, ville den have været spændende og love godt for bandets fremtid. I stedet er albummet alt for langt, og den sidste halvdel er fuldstændig ligegyldig.
V/A: Sopa Curiosa
En mand med en mærkelig musiksmag har lavet et pladeselskab. Der har han samlet noget musik, han godt kan lide. Nu har han så udgivet en opsamling, men det er ikke en, så man kan finde ud af, hvad han egentlig har gang i. Det er en introduktion til smukke, intime sange og simple, eksperimenterende skitser.
Women: s.t.
Støj i musik kan være mange ting. Canadiske Women finder den frem med både forstærkere, indspilningsmetoder og tilfældige instrumentanslag. Fra et udgangspunkt i postpunken, der peger helt tilbage på The Velvet Underground, forsøger de at sætte et gammelt udtryk ind i en ny kontekst. Det lykkes langt hen ad vejen.
Late of the Pier: Fantasy Black Channel
Kulørte lamper. Engelske Late of the Pier arbejder sig igennem en musikalsk forlystelsespark med debuten Fantasy Black Channel. Der bliver ikke kørt op og ned i Ronan Keatings rollercoaster, men svimmelt rundt i en catchy karrusel på ryggen af forfædre fra Frank Zappa til Franz Ferdinand.
31 Knots + Bellafea + Marvins Revolt, 18.10.08, Lades Kælder, København
De amerikanske bands, 31 Knots og Bellafea, gæstede i weekenden Lades med nylige plader i bagagen. Danske Marvins Revolt åbnede ballet, og der var ikke den store slinger i valsen denne aften, hvad enten den gik i 3/4, 6/8 eller 7/8.
Wildbirds & Peacedrums: The Snake
En umanerligt smuk og skræmmende dyb kvindevokal møder et tribalt rytmeritual og udfolder sparsomme arrangementer, der netop styrkes via deres minimalisme. Med få virkemidler slås et afgrundsdybt hul i luften, der suger alt lys ind i intime omgivelser.
Woven Hand: Ten Stones
På Woven Hands nye album Ten Stones går den mørke americana igen, men albummet er underligt inkonsistent. Nogle steder mangler tidligere tiders intensitet. I andre langt mere rockede sange, end man er vant til fra den kant, kommer den i rigt mål. Og så er der et bossanova-nummer.
Bloc Party: Intimacy
Hurtigere! Højere! Stærkere! Bloc Partys tempofyldte indierock rummer tilstrækkelig energi til at belyse London frem til OL i 2012. Den musikalske selvsikkerhed er kun øget siden sidst, men miksningen lægger en fin løkke om halsen på Bloc Party, der står skælvende på en tobenet skammel midt på et krængende dansegulv.
Woven Hand spiller på Vega
Woven Hand spiller på Vega Måske er vi lidt langsomme her på Undertoner, men i tilfælde af, at der er nogen, der er langsommere end os, kan vi nævne, at Woven Hand spiller på Vega 15. november. Efter at David Eugene Edwards tilsyneladende har pensioneret sine 16 Hestekræfter, så er det jo glædeligt, at verden ikke skal undvære hans kraftfulde vokal. Koncerten er dog ikke en almindelig trang til at komme ud og svinge banjoen. Den 9. september udkommer nemlig et nyt album med den bibel-namedroppende titel Ten Stones på Sounds Familyre, og man kan allerede nu svælge i lydfiler fra albummet via bandets MySpace-side.
Envelopes: Here Comes the Wind
Envelopes’ anden plade indeholder dynamiske og energiske popsange, der med markante basgange og maniske og livlige vokaler er enormt inciterende. Men det bliver aldrig irriterende at være i selskab med det svensk-franske band. Here Comes the Wind er så underholdende og melodistærk, at den ikke trætter lige med det første.
These New Puritans: Beat Pyramid
These New Puritans er et symptom på tiden. Unge og viltre, intellektuelt sortklædte og udstyret med både dekadent club-appel og britisk-regionale idiosynkrasier. Overdrevne ambitioner og indholdsløshed går hånd i hånd hos det nyeste brit-rock-fænomen.
Pylon: Gyrate Plus
Det kan godt være, at R.E.M.s trommeslager Bill Berry engang har udnævnt new wave-bandet Pylon til at være verdens bedste band, men det er ikke rigtigt. Denne opspædede genudgivelse af albummet Gyrate fra 1980 er berettiget og fin nok. Men Gyrate er heller ikke verdens bedste plade i plus-udgaven.
The Floor Is Made of Lava: All Juice, No Fruit
The Floor Is Made of Lava spiller dansabel postpunk, som vil derudad. Uden svinkeærinder.
Editors: An End Has a Start
Engelske Editors følger op på den store succes med et album, der ikke tilføjer så meget nyt til gruppens musikalske univers, men til gengæld perfektionerer udtrykket. Storladen rockmusik i den dystre ende – af absolut bedste slags.
Interpol: Our Love to Admire
Efter to fremragende plader er de coole new yorkere i Interpol tilbage med nye sange, gamle toner, blå melankoli og lånte fjer. Desværre synes gruppens interne ægteskab at knirke, og Our Love to Admire er lyden af et band, der ikke længere spiller som et kollektiv og prøver at køre på hjul af de forrige albums bedste sange.
Decorate. Decorate., 07.06.07, Musikcaféen, Århus
Den københavnske sekstet knoklede, så sveden haglede af dem, for at få deres sortsynede storbyrock til at bide sig fast i århusianerne. Men lydforholdene gjorde så stor modstand, at Decorate. Decorate. aldrig rigtig fik fat.
The Mary Onettes: s.t.
Svenske The Mary Onettes er gode sangsmede, som tager arven op fra de storladne engelske 80'er-popbands. Selv om svenskerne er forbilledlige tronfølgere, balancerer deres debutplade mellem god retropop og ren nostalgi. Faretruende tæt på at falde til den forkerte side.
Decorate. Decorate.: Normandie
De seks gutter i Decorate. Decorate. har fundet sammen om en forkærlighed for storbymørkerock, som vi kender fra Joy Division og Interpol. Med styr på virkemidlerne formår debutanterne at fremmane et iskoldt tungsind, men arven fra forbilleder formår de ikke at løfte.
The Ponys: Turn the Lights Out
Det er en stor kvalitet, når en plade bliver bedre og bedre for hver gennemlytning. Den modsatrettede proces er lige knap så hensigtsmæssig, og af den grund er det tredje album fra Chicago-bandet The Ponys ikke den helt store succes.
