Tag - postpunk

Nyheder

Nye albums fra Green Concorde og Viva Vertigo

Green Concorde og Viva Vertigo udsender nye albums i 2009 Green Concorde er klar med opfølgeren til Ten Cities fra 2007. Albummet kommer til at hedde noget så prætentiøst som Down The Corridor,To The Exit, Through The Gates, Out Into Safety så mon ikke der er mere formørket storbyrock i vente. Pladen er bl.a. indspillet i medlemmernes lejligheder og i et sommerhus i Vestjylland og forventes at være ude i marts/april 2009. Et andet dansk band, nemlig Viva Vertigo, er klar med deres opfølger til Vulcan Gas Company som ligeledes er fra 2007. Deres nye plade kommer til at hedde Vicious Echo og skulle ifølge pladeselskabet rocke hårdere og støje mere. Sune Wagner, der lige har udgivet sin solodebut, gæsteoptræder. Også den plade skulle være ude i marts 2009.

Plader

V/A: Sopa Curiosa

En mand med en mærkelig musiksmag har lavet et pladeselskab. Der har han samlet noget musik, han godt kan lide. Nu har han så udgivet en opsamling, men det er ikke en, så man kan finde ud af, hvad han egentlig har gang i. Det er en introduktion til smukke, intime sange og simple, eksperimenterende skitser.

Plader

Women: s.t.

Støj i musik kan være mange ting. Canadiske Women finder den frem med både forstærkere, indspilningsmetoder og tilfældige instrumentanslag. Fra et udgangspunkt i postpunken, der peger helt tilbage på The Velvet Underground, forsøger de at sætte et gammelt udtryk ind i en ny kontekst. Det lykkes langt hen ad vejen.

Plader

Late of the Pier: Fantasy Black Channel

Kulørte lamper. Engelske Late of the Pier arbejder sig igennem en musikalsk forlystelsespark med debuten Fantasy Black Channel. Der bliver ikke kørt op og ned i Ronan Keatings rollercoaster, men svimmelt rundt i en catchy karrusel på ryggen af forfædre fra Frank Zappa til Franz Ferdinand.

Plader

Wildbirds & Peacedrums: The Snake

En umanerligt smuk og skræmmende dyb kvindevokal møder et tribalt rytmeritual og udfolder sparsomme arrangementer, der netop styrkes via deres minimalisme. Med få virkemidler slås et afgrundsdybt hul i luften, der suger alt lys ind i intime omgivelser.

Plader

Woven Hand: Ten Stones

På Woven Hands nye album Ten Stones går den mørke americana igen, men albummet er underligt inkonsistent. Nogle steder mangler tidligere tiders intensitet. I andre langt mere rockede sange, end man er vant til fra den kant, kommer den i rigt mål. Og så er der et bossanova-nummer.

Plader

Bloc Party: Intimacy

Hurtigere! Højere! Stærkere! Bloc Partys tempofyldte indierock rummer tilstrækkelig energi til at belyse London frem til OL i 2012. Den musikalske selvsikkerhed er kun øget siden sidst, men miksningen lægger en fin løkke om halsen på Bloc Party, der står skælvende på en tobenet skammel midt på et krængende dansegulv.

Nyheder

Woven Hand spiller på Vega

Woven Hand spiller på Vega Måske er vi lidt langsomme her på Undertoner, men i tilfælde af, at der er nogen, der er langsommere end os, kan vi nævne, at Woven Hand spiller på Vega 15. november. Efter at David Eugene Edwards tilsyneladende har pensioneret sine 16 Hestekræfter, så er det jo glædeligt, at verden ikke skal undvære hans kraftfulde vokal. Koncerten er dog ikke en almindelig trang til at komme ud og svinge banjoen. Den 9. september udkommer nemlig et nyt album med den bibel-namedroppende titel Ten Stones på Sounds Familyre, og man kan allerede nu svælge i lydfiler fra albummet via bandets MySpace-side.

Plader

Envelopes: Here Comes the Wind

Envelopes’ anden plade indeholder dynamiske og energiske popsange, der med markante basgange og maniske og livlige vokaler er enormt inciterende. Men det bliver aldrig irriterende at være i selskab med det svensk-franske band. Here Comes the Wind er så underholdende og melodistærk, at den ikke trætter lige med det første.

Plader

These New Puritans: Beat Pyramid

These New Puritans er et symptom på tiden. Unge og viltre, intellektuelt sortklædte og udstyret med både dekadent club-appel og britisk-regionale idiosynkrasier. Overdrevne ambitioner og indholdsløshed går hånd i hånd hos det nyeste brit-rock-fænomen.

Plader

Pylon: Gyrate Plus

Det kan godt være, at R.E.M.s trommeslager Bill Berry engang har udnævnt new wave-bandet Pylon til at være verdens bedste band, men det er ikke rigtigt. Denne opspædede genudgivelse af albummet Gyrate fra 1980 er berettiget og fin nok. Men Gyrate er heller ikke verdens bedste plade i plus-udgaven.

Plader

Editors: An End Has a Start

Engelske Editors følger op på den store succes med et album, der ikke tilføjer så meget nyt til gruppens musikalske univers, men til gengæld perfektionerer udtrykket. Storladen rockmusik i den dystre ende – af absolut bedste slags.

Plader

Interpol: Our Love to Admire

Efter to fremragende plader er de coole new yorkere i Interpol tilbage med nye sange, gamle toner, blå melankoli og lånte fjer. Desværre synes gruppens interne ægteskab at knirke, og Our Love to Admire er lyden af et band, der ikke længere spiller som et kollektiv og prøver at køre på hjul af de forrige albums bedste sange.

Plader

The Mary Onettes: s.t.

Svenske The Mary Onettes er gode sangsmede, som tager arven op fra de storladne engelske 80'er-popbands. Selv om svenskerne er forbilledlige tronfølgere, balancerer deres debutplade mellem god retropop og ren nostalgi. Faretruende tæt på at falde til den forkerte side.

Plader

Decorate. Decorate.: Normandie

De seks gutter i Decorate. Decorate. har fundet sammen om en forkærlighed for storbymørkerock, som vi kender fra Joy Division og Interpol. Med styr på virkemidlerne formår debutanterne at fremmane et iskoldt tungsind, men arven fra forbilleder formår de ikke at løfte.

Plader

The Ponys: Turn the Lights Out

Det er en stor kvalitet, når en plade bliver bedre og bedre for hver gennemlytning. Den modsatrettede proces er lige knap så hensigtsmæssig, og af den grund er det tredje album fra Chicago-bandet The Ponys ikke den helt store succes.