The Strokes-stjernen Julian Casablancas leger med både pop, rock, synth, punk og blues, men det føles på én gang både overpakket og luftigt og flyder sammen til en uinteressant samling sange.
Tag - postpunk
Paul Haig: Relive
På Relive har Paul Haig fundet ny inspiration i den funkede postpunk, han brillerede med for næsten 30 år siden som frontmand for det indflydelsesrige skotske band Josef K. Resultatet er en samling effektivt pulserende sange.
Interpol vender tilbage til form
Nu indrømmer de det selv. Our Love to Admire var et svagt album. Det siger trommeslager Sam Fogarino fra Interpol i hvert fald i et interview med Paste Magazine. Mere præcist siger han, at det ikke var bandets mest sammenhængende øjeblik, og det var dér virkeligheden gik op for bandet, og de fandt ud af, hvor de var, og hvor de aldrig vil tilbage til. Derfor er planen at reproducere lyden fra den første Interpol-plade, nyklassikeren Turn on the Bright Lights. Daniel Kessler genfandt tonen i sin oprindelige lyd ved at spille alene på et loft i et år (det lyder lidt ensomt), så der er masser af reverb på det nye album. Et album, der i øvrigt er planlagt til at udkomme på Capitol i starten af 2010. Nå, så var Paul Banks Julian Plenti-projekt alligevel ikke nådestødet for Interpol, og vi afventer med skepsis endnu et mesterværk.
Iceage: s.t.
Københavnske Iceage har udgivet lige omkring otte minutters musik. Men hvilke otte minutter!
Eddy Current Suppression Ring: Primary Colors
"Our songs aren't really brain surgery. You've got one riff, maybe two, and everything's pretty much written in half an hour." Ja, for helvede! Der er langt fra Brooklyns blog-balustrader til outbacken i Australien på Primary Colours. Forfriskende langt.
The Horrors + S.C.U.M., 09.11.09, Lille Vega, København
For nylig varmede de op for Muse i Parken. Og mandag aften besøgte The Horrors København på egen hånd, da de spillede i et halvfyldt Lille Vega. Trods få publikummer og lydkiks fejlede koncertpræstationen ikke noget.
Martin Hall: Relief/Cutting Through
Jeg føntørrede håret, tog ghettoblasteren på skulderen og rejste tilbage til 80’erne; her stødte jeg på et af de bedste argumenter mod synspunktet om, at dette var lortemusikkens årti.
Liars udgiver nyt album og mærkelige videoer
Liars er nogle nørder. Så er det sagt. For nogle dage siden lancerede de hjemmesiden Sisterworld, hvor der er tre naturvideoer, der ikke rigtig gør andet end at eksistere. Siden Animal Collectives virale markedsføring af Merriweather Post Pavilion, skal vi åbenbart trækkes med nogle sære indfald, før nutidens musikere vil afsløre, at de udgiver et nyt album. Det er forhåbentlig en trend, der dør snart. Nå, men bandet har nu afsløret, at de udsender deres femte album i starten af næste år. Pladen kommer åbenlyst til at hedde Sisterworld og bliver produceret af Tom Biller, der tidligere har arbejdet sammen med Kanye West og Beck. I en pressemeddelelse udtaler nørderne: »Vi er interesserede i de alternative rum folk skaber for at fastholde en identitet i en by som L.A. Miljøer, hvor udstødte og enegængere hylder et forskruet forhold til samfundet«. Jep, Liars holder fast i deres gode, gamle temaer. Så må vi høre, hvordan den lyder ift. deres selvbetitlede fra 2007.
The Silent Section: A Final Delirium
Megalangt og megaambitiøst. Normalt to positive beskrivelser, men på A Final Delirium, danske The Silent Sections første udspil, kammer det over. Det er dygtigt og velspillet, men lyden bliver for kompliceret, og albummet er for svært at komme igennem.
The Raincoats udsender dokumentar om sig selv
Ja, hvis der er ikke er andre, der gider, så må man jo selv tage handling. Derfor har Gina Birch, der var bassist i The Raincoats, lavet en dokumentar om sit band. The Raincoats var en usædvanlig postpunkgruppe, der startede i slut-70’erne og over tre album udviklede sig fra skramlet punk til sfærisk tribalpop. De skulle eftersigende have været stor inspirationskilde for mange bands, og især Kurt Cobain var erklæret fan. Fairytales: A Work in Progress bringer interviews med mange af de inspirerede samt live-optagelser, hvoraf meget af det ikke tidligere har været offentliggjort. Der vil bl.a. være interviews med Geoff Travis fra Rough Trade Records, Beth Ditto fra The Gossip, Peaches, Chicks on Speed, Sonic Youth og Andy Gill fra Gang of Four. Man kan se en trailer for filmen her.
The Fine Arts Showcase: Dolophine Smile
Den svenske gruppe er tilbage med sit tredje album, hvis grundtone er præget af kærestesorger. Kombineret med efterårets regn og rusk er der udsigt til en lettere deprimerende omgang. Heldigvis skinner solen for enden af tunnelen.
A Scream in the Dark Festival i weekenden
Ugen er lige begyndt, og du er allerede begyndt at tænke på weekend? Det kan jeg godt forstå, for næste weekend bliver Huset i Magstræde fyldt med skyggesiden af dansk rock. Den 16.-17. oktober præsenterer A Scream in the Dark-festivalen nemlig en hel række bands, der spiller alle mulige varianter af punk, samt foredrag, film og en masse andet. Det koster 60 kr. pr. dag og for den sjat penge, er der masser af indhold. Her er programmet for de to dage: Fredag: Melting Walkmen Joy Chainsaw Eaters AMPHIPODS feat. Giuseppe De Bellis & Miss Fish Nuclear Family Lørdag: Shocking White Obstacles The City Kill Trust Skind og Ben Cola Freaks Derudover er der foredrag om start-80’ernes musikscene af Fritz Fatal, “Panserkrydseren Potemkin” med lydspor af Peter Peter og Christian Rønn og mere i samme dur. Festivalen er arrangeret af pladeselskabet Red Tape.
Fredagsvideo: Mission of Burma: “1, 2, 3, Partyy”
Det er respektindgydende, når et band gør comeback uden at have mistet forrige tiders magi. Det er decideret overjordisk, at Mission of Burma brød op pga. guitarist Roger Millers tiltagende tinnitus og så alligevel finder sammen igen hele 20 år efter og lyder mere energiske end de fleste samtidige bands. Nu er bandet ude med deres tredje album efter gendannelsen, The Sound The Speed The Light, og det lyder stadig som om, de 20 år slet ikke har eksisteret. Som om bandet har været frosset ned, og nu bare spiller videre som var det 1984. Jeg kan i hvert fald ikke nævne mange bands, der forstår at kværne en fængende punksang ud med den energi, Mission of Burma ligger for dagen i “1, 2, 3, Partyy” her. Satme, man får lyst at kvæle knuder og slå på tæven. Pas på jer selv derude.
Ebony Bones: Bone of My Bones
Ebony Bones' debutalbum er dekonstrueret, smittende og legende, og det er en flot start, der dog nok deler vandene rent publikumsmæssigt.
Death to Frank Ziyanak: We Are Not Kids EP
Death to Frank Ziyanaks nyeste udspil indeholder én fin dynamisk og lyrisk ide. Desværre gentages den på samtlige af pladens skæringer, og pladen skændes også af en uheldig coverversion af en udødelig klassiker.
Undertoners september
September er smuttet ud af hænderne på os som en regnvåd træstub. Vi kigger tilbage på nogle af højdepunkterne.
Singvogel kravler ud fra Gellerups beton med ny plade
Så er der snart tid til skumle sange og finurlig dansk lyrik. Den århusianske gruppe Singvogel har nemlig været gravet ned under Gellerups beton med producer Troels Bech (Sort Sol, Olesen-Olesen) for at indspille et nyt album, der bliver opfølger til Doktors Dosis fra 2007. Det vil sige, at Peter Laugesen endnu engang er holdt ude fra det gode selskab, og teksterne bliver sunget af A. Hansn, »landets måske ringeste sanger«, som bandet så nydeligt betegner ham. På Singvogels Myspace kan man allerede nu høre tre sange fra det nye album, “Ud efter noget”, “Ud ad døren”, og “Kong Henrik”, men nogen decideret udgivelsesdato vil bandet ikke ud med. Til gengæld kan de opleves live i oktober på følgende steder: 15. oktober: Lobby, Århus 16. oktober: 1000Fryd, Ålborg 17. oktober: Kontrast, Herning 23. oktober: Gimle, Føllenslev 29. oktober: Elværket, Helsingør 30. oktober: Drone, København 31. oktober: Kulturmaskinen, Odense
No wave i Kødbyen
Kødbyen. Smag på ordet. Råt kød. Det skriger på koncerter med ekstreme bands. Derfor er det passende, at det københavnske pladeselskab Red Tape har arrangeret en koncert med no wave-bandet No God. Historisk reminder: No wave var en protest mod pladeselskabernes kommercialisering af punk under navnet ‘new wave’, hvorfor musikken var harsk som daggammel kaffe. Nå, det foregår nu på torsdag den 24. september kl. 21 i Warehouse 9, Staldgade 23 på Vesterbro og koster sølle 40 kr. Og for den pris får man tyske No More, danske City Kill, Amphipods og film med i købet. Ifølge en pressemeddelelse fra Red Tape har de lavet en voxpop på No God og fundet følgende udtalelser: Lydmanden: Hold kæft hvor jeg trængte til det spark i røven! Pige fra København: Det er som at være i Berlin. Fyr fra København: I gør mig rasende! Fyr fra Marokko: Det lyder sgu som Miles Davis. Pige fra New York: You are the fucking best band I’ve ever heard! Fyr fra Amager: Det er shoppingmusik! Action-packed pee wee!
Fredagsvideo: Sunset Rubdown: “Black Swan”
Det er ikke længe siden, at Sunset Rubdown besøgte Loppen og leverede en energisk version af “Black Swan” i en i øvrigt engageret koncert. Her var alle de lurende og skumle momenter komprimeret, så sangen fremstod meget mere ligefrem. Nu kan man opleve sangen sådan som den tager sig ud på bandets fremragende Dragonslayer-album fra i år. Der er nemlig blevet lavet en syret og urovækkende video til det mørke og frembrusende nummer. Med sådan pomp og pragt går vi weekenden i møde:
Undertoner introducerer: Flipper
Flipper fra San Francisco er et af de mere indflydelsesrige punkbands fra 80’ernes hardcore-scene, og Undertoner introducerer nu dette omfangsrige omend dovne band igennem en lille guide til fire centrale værker.