Danmarks gladeste misantroper er tilbage med en ep, der er ligeså god, som den burde være. De Høje Hæle dykker tekstmæssigt endnu længere ned i sølet, og det lider sangene ingen skade af. Man forstår, hvorfor gruppen er så elsket, som den er. Det handler meget om genkendelighed.
Til en udsolgt koncert viste amerikanske Cass McCombs, at han både er en mesterlig og en utrolig dårlig sangskriver. Og at de to ting ikke lader sig blande til en god koncert-cocktail.
De høje hæle beviser igen og igen, at de er blandt de fineste sangskrivere her til lands. Der var ikke mange fingre at sætte på deres Roskilde-debut.
De Høje Hæle har sluppet de skramlede kassettebånd og leverer en af årets bedste danske plader. Lyden er blevet pænere, men teksterne er stadig grimme sammen med Hælenes elskelige toner af powerpop, punk og røvballe. Rock for mennesker.
