Puumaja har udgivet en velspillet, men lidt uaktuel debut-cd, der i kraft af sit finske sprog og musikkens storladne dramatik er mystisk indadvendt. Under alle omstændigheder er Meriselityksiä hurtigt glemt.
Tag - rock
Blända: Minnesmissbruk
Svensk country/folk, som vi kender den. Man kan ikke undgå at forestille sig et band bestående af mænd med fuldskæg, skovmandsskjorte og hat. Og det er bare godt.
She Keeps Bees: Nests
Jens Blendstrup savner bier fra Naturcenter Vestamager, men alligevel forbistrer She Keeps Bees på fremragende vis med deres mørktflydende indiepop.
Deleuran: Love Lost City
Peter Deleurans seneste udspil er et forsøg på at fange storbyen og dens beboere, men resultatet er blevet en ligegyldig platte af fløjlsindpakkede kærlighedsskriblerier.
Jookabox: Dead Zone Boys
Tjuhej, hvor der smides krydderier i gryden, og jeg skal love for, at Jookabox laver noget af en spicy cocktail. Men det er ikke nok at være crazy og eksperimenterende, og et formål med skævheden er lidt en mangelvare på Dead Zone Boys.
Esther Maria & The Song Horse: My Black Heart EP
Esther Maria & The Song Horse er klar med deres debut-ep, My Black Heart, og den skuffer bestemt ikke. Esther Maria synger som en engel, og sammen med det dygtige musikalske akkompagnement skaber hun med disse fem numre en næsten fuldendt musikoplevelse.
Why Write?: s.t. EP
Danske Why Write? står bag en ep, der indeholder noget af det mest interessante fra den danske musikscene i år og vidner om et projekt, som har potentiale.
Nick Cave & Warren Ellis: White Lunar
Nick Cave og Warren Ellis præsenterer udvalgte filmkompositioner. Det er overordentligt smuk og billeddannende, men også en smule kedeligt. Heldigvis slippes Ellis fri en gang imellem.
Syreregn: OCD
Syreregns debut album OCD låner (sagde nogen stjæler?) ganske skamfrit deres musikalske og lyriske udtryk fra en stribe højt besungne 60'er-grupper. Det er ikke med det store held.
The Sons: Visiting Hours
Måske er The Sons et af de få stenede navne, der var tilbage på 60’er-hylden, og måske er det derfor, dette navn er blevet valgt. Under alle omstændigheder er bandet yderst overbevisende med henblik på både attitude og talent.
Eddy Current Suppression Ring: Primary Colors
"Our songs aren't really brain surgery. You've got one riff, maybe two, and everything's pretty much written in half an hour." Ja, for helvede! Der er langt fra Brooklyns blog-balustrader til outbacken i Australien på Primary Colours. Forfriskende langt.
The Longcut: Open Hearts
Umiddelbart leverer The Longcut en spændende udgivelse, der byder på hybrider af rockens rødder og snerter af indie og drum'n'bass. I længden bliver deres lyd dog en anelse monoton, idet deres lange instrumentale passager bliver for indadvendte.
Wolfmother: Cosmic Egg
Wolfmother kender deres rockhistorie, og selvom de i uhørt grad lever højt på andres meritter, så lyder de stadig ganske charmerende på dette tungrockende album med syng med-omkvæd.
A Mountain of One: Institute of Joy
I pressemeddelelsen står der, at A Mountain of One har kreeret et af årets bedste album, med en eksperimenterende blanding af psychrock, gospel, folk og pop. Det er ikke sandt. De har leveret et halvkedeligt album uden gode sange.
Baby Woodrose + Radio Saigon, 06.11.09, Loppen, København
Efter en cirkulerende turné gennem Danmark, hvor løjerne blev sparket i gang på Lille Vega vendte Baby Woodrose tilbage til København og stod for et uforligneligt brag, der lover godt for de kommende koncerter i blandt andet Grækenland, Norge og Spanien.
Rain Machine: s.t.
TV on the Radios Kyp Malone vækker glæde, eftertænksomhed, danselyst og kedsomhed med soloprojektet Rain Machine. Et charmerende bekendtskab, der blander rock, folk og country med vekslende held.
Fruit Bats: The Ruminant Band
Med The Ruminant Band leverer Fruit Bats glad og velklingende indiepop. Hverken mere eller mindre.
Jay Reatard, 26.10.09, Musikcaféen, Århus
Tre kvarters punkrock og en fadøl i fjæset på publikum. Undertoner var til Jay Reatards debutkoncert med danske Cola Freaks som rytmegruppe.
Jarvis Cocker: Further Complications
Rock'n'roll! Ungdommens idol er blevet voksen, og i stedet for at dyrke freden giver Jarvis Cocker den fuld gas på Further Complications. Det klæder ham godt.
Alberta Cross: Broken Side of Time
Det er langhåret, det er guitarstøj, det er bækkenslag. Det er rock, som vi elsker det, men for en gangs skyld beholdes nerven og energien, og på intet tidspunkt mister man troen på bandet.