På mange måder leverer Highway Child en rå og tiltalende lyd på deres anden udgivelse, men alligevel falder de gode intentioner til jorden, og man får som lytter fornemmelsen af, at bandet ikke udnytter deres potentiale fuldt ud.
Tag - rock
N.A.S.A.: The Spirit of Apollo
Et stjernebesat album forsøger at forene verden i én stor fredsfest med nogle højtflyvende tanker, der drukner i et ugennemført projekt. Der er en del gode hiphop-sange, men budskabet synker til bunds i overfloden af samarbejder.
Mellemblond: Ude af mine hænder
Mellemblonds poetiske brug af det danske sprog tilraner sig naturligt nok allerførst opmærksomheden. Men trioens bluesinfluerede rocksange er så facetterede og fængende, at Ude af mine hænder også er en grundlæggende god rockplade.
Gala Drop: s.t.
Portugiske Gala Drop bringer Afrika nærmere musikpolitisk hegemoni, når de blænder op for deres tribale blandingsprodukt af krautrock og psykedelisk rock. Det er indsmigrende, tempofyldt og noget af en lydmæssig opdagelsesrejse.
The Gaslight Anthem: The ’59 Sound
1-2-3-4-rock, syng med-omkvæd, iørefaldende hooks og et rigt tekstunivers er nogle af de ting, man får med, når man lytter til The Gaslight Anthem. Og sammenligningerne med nogle af de rigtig store rockkoryfæer ligger da også lige for.
Munck//Johnson, 29.01.09, Huset i Magstræde – Musikcaféen, København
Munck//Johnson har siden deres seneste album udvidet med bassist, guitarist og trommeslager, hvilket har givet bandet en ny og mindre afdæmpet lyd. De nye virkemidler kom dog sjældent til deres ret ved den nye konstellations første koncert.
Kellermensch: s.t.
Kan man kombinere storladen, emotionel rock med en postpunket rytmegruppe og dødsmetal-growl? Det mener Kellermensch fra Esbjerg, og hvis man lytter til deres debutalbum, lyder det som om, de har ret. En sammensmeltning af ulige størrelser bliver i deres hænder til et koncentreret udtryk.
Stereophonics: Decade in the Sun – The Best Of
En samling øjebliksbilleder. Et vue over en svunden tid. Status! Opsamlingsplader kan påduttes en mængde prædikater, men for de fleste kunstneres vedkommende drejer det sig oftest om at score lidt til pensionskassen. Et opkog af det bedste. Om det er godt nok, kommer vel an på bundniveauet, og her holder waliserne lige skindet på næsen.
Frodegruppen40: Du ligner noget fra en pejs
Jens Blendstrup stikker i rend og blæser sine ekvilibristiske ordforviklinger af sted mod en sagesløs lytter. Der er masser af rigtig fine aspekter, et hav af fine billeder og overraskende gode musikalske anslag på Jens Blendstrups anden udgivelse i Frodegruppen40’s regi, men der er også noget, der er så skidt, at det ikke er godt for noget.
The Killers: Day & Age
En gang imellem må man konstatere, at et band ikke lige rammer bull’s eye, og det er de færreste bands, der ikke har en dårlig dag. Det er sikkert sket for både The Beatles og Radiohead. Måske florerer der ligefrem en form for børnesygdom, der rammer en udgivelse i løbet af et bands karriere. I The Killers tilfælde er det nærliggende at kalde den sygdom Day & Age.
The Cure: 4:13 Dream
»The world is neither just nor unjust,« sang Robert Smith på The Cure-albummet Bloodflowers. Det virker nu alligevel urimeligt over for yngre konkurrenter, at The Cure efter så mange år og udgivelser stadig laver så storartede plader som den nyudkomne 4:13 Dream.
Angela Desveaux: Angela Desveaux and the Mighty Ship
Angela Desveaux er en kvinde, og hun synger meget godt. Hun har en god stemme, og hun formår at bruge den godt. Angela Desveaux har et backingband, der spiller på twangguitar, på violin og piano og lidt på bas. Angela Desveaux har lavet en plade, og den er ikke perfekt.
Duncan Lloyd: Seeing Double
Et album fra guitaristen fra Maxïmo Park. Når denne anmeldelse er skrevet, kommer jeg aldrig til at lytte til denne plade igen.
Mugison, 09.12.08, Loppen, København
Da jeg for små to uger siden anmeldte moi Caprice, var en af ankerne, at bandet ikke løftede taget på Vanløse Kulturhus. Selvom Loppen er af samme størrelse, havde Mugison ikke samme problem ved gårsdagens koncert. Han blæste bare skidtet af.
Ten Kens: s.t.
Canadiske Ten Kens forsøger på deres selvbetitlede debutskive at gabe over elementer fra støjrock, surf, postrock, rockabilly, psykedelisk stonerrock og country. Det ambitiøse forsøg resulterer dog desværre i, at den musikalske kæbe går af led.
Fredagsvideo: The Hold Steady: "Stay Positive"
Fredagsvideo: The Hold Steady: “Stay Positive” Nu aflyste de jo deres koncert her i efteråret, så vi må tage til takke med videoen til titelnummeret på dette års Stay Positive, der seriøst kandiderer til listerne over årets album. Hold Steady er ikke gået på gadeplan her i videoen, men har simpelthen indtaget murene. Herfra udråber de så deres mantra “stay positive”, hvilket der jo nok kan være behov for at minde sig selv om i disse mørke tider. Sangen har samtidig et godt råbe-omkvæd, som nok skal blive et hit her i sæsonens første julefrokostweekend, når den første flaske snaps er tom og slipset er bundet stramt om hovedet. STAY POSITIVE – The Hold Steady
Dragontears: Tambourine Freak Machine
Dragontears’ andet udspil er et sprudlende album, der træder direkte ind i den psykedeliske tradition og byder på masser af droneinspireret spacerock og sære instrumenter, f.eks. tablabox og kinesisk fløjte. Men det er ikke kun fri hash og fri leg, det er også seriøst, og særligt et Bob Dylan-cover gør indtryk.
Fredagsvideo: The Raconteurs: "Old Enough"
Fredagsvideo: The Raconteurs: “Old Enough” Så skal vi have noget klassisk rock. Jack White og Brendan Benson har sammen med resten af The Raconteurs klædt sig ud som amish-folket, kidnappet en kvinde og taget en flok spejle med ud i skoven for at spille folket rock. Jeg spår det til at være den næste trend i Hareskoven. Og må I så alle have en helt fantastisk weekend. The Raconteurs “Old Enough”
Fredagsvideo: Kings of Leon: "Use Somebody"
Kings of Leon kommer til Danmark For at fejre at de tre Followill-brødre i Kings of Leon kommer forbi Danmark den 11. februar 2009, får I her bandets nyeste single og video “Use Somebody” som fredagsvideo. Hvis man godt kan tåle storladne rocksange akkompagneret af live-optagelser, pool-spillende rockstjerner og ømme ansigtsudtryk, så kan man trykke play herunder. Hvis ikke, kan det anbefales at søge efter gamle “Muppet Show”-klip på Youtube. Kings of Leon – Use Somebody
Murmansk: Chinese Locks
Murmansk spiller rifftung, indadvendt og småaggressiv indierock med shoegazer-tendenser. Der bliver brugt masser af distortion, feedback og ekko. Resultatet er en ganske udmærket plade, der dog har nogle slagsider, der trækker karakteren ned.