Tag - singer/songwriter

Plader

Southern Gothic Tales: Modern Man

Med primus motor Anders H. Riis ved roret og Cody og Efterklang på strygere og blæsere føres man gennem et mørkt, men behageligt alt.country/folk-farvand, der hverken byder på de helt store bølgetoppe eller -dale.

Plader

Graciela Maria: Many Places

Mexicanske Graciela Maria har ladet sig inspirere af Berlins elektroniske scene og den nordamerikanske singer/songwriter-stil og forsøger at bygge bro mellem disse genrer. Resultatet er lettere skizofrent.

Plader

J Mascis: Several Shades of Why

Gamle rockere er nok lidt misfornøjede med Dinosaur Jr.-frontmandens soloprojekt, der er mere singer/songwriter, end det er rock. Heller ikke det nyeste udspil nedbryder mange barrierer til nye musikalske verdener. Til gengæld er det rart at lytte til.

Plader

Ezra Holbrook: Save Yourself

Den ene grundlægger af The Decemberists, amerikanske Ezra Holbrook, har nu udgivet et soloalbum i singer/songwriter-genren. Det er en smule for ufarligt, men en rigtig behagelig musikalsk varmepude.

Plader

Anna Calvi: s.t.

Anna Calvi vil skabe musik, der fungerer som nærmest filmiske oplevelser. De dramatiske sejl er sat til, når rock, pop og singer/songwriter flettes sammen i et ikke altid lige overbevisende univers af femme fatales og guitarhåndterende caballeros.

Plader

Helgi Jónsson: Blindfolded EP

Helgi Jónssons ep Blindfolded er et virksomt og smukt budskab, som lover godt for en kommende plade. Det er ikke alle numre, der rykker nervebanerne rundt, men Jónsson evner stadig at indfange stemninger som få andre på en fin ep.

Plader

Hymns from Nineveh: s.t.

Skal musik være opbyggende? Er det skønne det samme som det perfekte? Kan man få overdosis af kærlighed? Hymns from Ninevehs andet album er smukt, men mangler en skønhedsfejl.

Plader

Bright Eyes: The People’s Key

Måske er der noget om, at tomme tønder buldrer mest. Bag The People's Key står et Bright Eyes, der aldrig har været mere balde-rockede og aldrig har haft mindre at sige. Desværre resulterer det aldrig i en videre engagerende lytteoplevelse.

Plader

James Walbourne: The Hill

Med udgangspunkt i 4/4-rytmer og tandløse guitarsoli leverer James Walbourne en samling sange, der er meget lidt horisontudvidende. Heldigvis formår han at pumpe en vis portion gode melodier ind i det konforme lydbillede.

Plader

Iron & Wine: Kiss Each Other Clean

Sam Beam understreger med Kiss Each Other Clean, at han fortsat er en formidabel tekstforfatter med lyst til at afsøge musikalske grænser. Desværre forenes disse to egenskaber ikke altid lige virkningsfuldt på albummet.