Barbros fuldlængdedebut er en katarsisk rejse igennem et ungt menneskes følelsesliv. Fra forelskelse og passion til afsavn og sorg trækker de os ned i ungdommens rå virkelighed og alle de svære beslutninger, der måtte følge med – det er grimt, det er smukt, og det er rigtig godt.
Tag - slowcore
Inventory: Memory Is a Plow
På deres debut-EP Memory Is a Plow nytænker Inventory 90'ernes alternative, skæve og introspektive rock, og den københavnske trio har skabt et værk, som både er eftertænksomt, mørkt og brændende melodisk i dets udforskning af hukommelsens uforudsigelige natur.
Dean Wareham, 11.03.23, Loppen, København
Galaxie 500-frontmanden tryllebandt et udsolgt Loppen med et sæt bestående af det lille mesterværk On Fire og andre udvalgte ”hits”. Det var en fænomenal og rørende koncert, hvor drømmende guitar, Dean Warehams underskønne vokal og nostalgi gik op i en højere enhed.
Low, 09.02.19, Voxhall, Aarhus
Lows seneste album er mere skurrende og dissonant end nogensinde. Og Lows seneste koncert? Not quite. Musikken på Voxhall var smuk, langsommelig og selvfølgelig lige i skabet.
Tugboat: Astral
Med udgivelsen af Astral leverer aarhusianske Tugboat en hudløs, grå debut-EP, der på overvejende glimrende vis varierer mellem aggressiv støj og vemodig langsommelighed.
Low: Double Negative
Amerikanske Low markerer deres sølvbryllup med det mest eksperimenterende album fra deres hånd siden debuten tilbage i 90'erne. En vellykket vekslen mellem støj og engleagtige harmonier resulterer i et vellykket album fra slowcore pionererne.
Fredagssinglr: Low – Disarray
Amerikanske Low smider endnu en singleforløber til deres kommende album på gaden. Den lettere up-beatede og maskinelle "Disarray" er denne uges fredags single.
Tilebreaker: In the Undergrowth
Efter tre års ventetid er aarhusianske Tilebreaker klar med deres debutalbum. De positive takter, som de viste på deres selvbetitlede EP fra 2015, fremstår ikke som en hedengangen fortid. De er derimod blevet væsentligt mere raffinerede i deres indspilninger.
Spain: Carolina
Joshua Haden har efter nogle famlende år atter fundet et musikalsk ståsted med Spain i en nyere inkarnation. Carolina er det første album, som Joshua Haden udgiver efter sin fader og mentors død og det er, selvsagt, med denne hændelse i bagagen, at tonerne farves albummet igennem.
Low: The Invisible Way
På Lows 10. album er der ingen revolutioner at finde. Men den amerikanske trio behøver heller ikke genopfinde sig selv for at levere smukke, indlevende numre baseret på vokalharmonier og melodisk enkelhed.
Landing: s.t.
Efter seks år er Landing tilbage med en gedigen omgang sløv rock baseret på en grundflade af støjende guitarer og elektroniske beats. Udtrykket er melankolsk, men værket er særdeles troværdigt.
Maj-koncerter I: Dø, sagde biskoppen, da han spottede Lise med den forpjuskede sangskriver i Spanien
Vi har samlet en buket af de bedste koncerter, som du skal holde øje med i første del af den nye måned.
Low, 08.08.11, Lille Vega, København
Med udgangspunkt i sit karakteristiske minimalistiske drive spillede Low en koncert, der præsenterede alle de mest indtagende nuancer af gruppens slowcore, men ikke helt undgik at nikke til monotonien.
Bohren & der Club of Gore: Beileid
Doomjazzeksperimental. Så simpel og ligetil er tyske Bohren & der Club of Gores beskrivelse sin egen musik. Det giver i sandhed anledning til en anderledes musikoplevelse.
Low: C’mon
Low leverer efter en længere udgivelsestørke en velproduceret og karakteristisk blanding af slowcore og drømmepop, der i øjeblikke fremstår relevant og insisterende, men primært er et kedsommeligt bekendtskab.
Low udgiver nyt album 12. april
C’mon er titlen på det nye album fra Low, og det kommer på gaden 12. april. Således melder det legendariske pladeselskab Sub Pop om pladen, der skal opfølge Drums and Guns fra 2007.
Manual anbefaler
Manual har i år udgivet ny plade, og hvis du kan lide den, så burde du nok læse Jonas Munks anbefalinger af musik, der har inspireret Manual gennem årene.
Early Day Miners: The Treatment
The Treatment er Early Day Miners' mest up-tempo til dato, og der er helt sikkert blevet løsnet op i strukturerne - mod det mere poppede. Men de sætter sig mellem to stole, og det forvirrer mere, end det gavner.
Green Pitch: La Jolla
Green Pitch vægter stadig intimiteten højt på deres andet album, selvom det overordnede lydbillede er blevet mere nuanceret. Alligevel er La Jolla en smule stillestående og kunne godt have tålt lidt mere løssluppenhed.
The New Year: s.t.
The New Year gør brug af skrabede arrangementer og en interessant nøgen produktion på 10 eftertænksomme numre. Desværre er der kun få bæredygtige indslag til at løfte en udgivelse, der tynges af en lidt for svulstig følsomhed og ganske forfærdelige tekster.