Hvorfor udgiver man freejazz? Det skal vel for helvede opleves live. Eller er der noget, jeg har misforstået?
Tag - avantgarde
Vind billetter til Ulver i Pumpehuset
Vi fyrer endnu en lynkonkurrence af til de hurtige. Denne gang til en koncert med det uforudsigelige Ulver i Pumpehuset.
Jesu: Infinity
Som dråber, der triller i ensomhedens hav, er Jesus seneste plade, Infinity, en meditation over ensomheden.
Oval og Murcof til 6400 Sønderborg
Har man de fordomsfulde briller på, kan det godt se lidt underligt ud, når banebrydende udenlandske musikere på deres rejser rundt i verden omhyggeligt udvælger en jysk provinsby som det eneste sted, de besøger i Danmark. I disse måneder smadrer flere byer vest for Lillebælt imidlertid fordomsbrillerne. I lørdags lagde Herning Kongrescenter lokaler til genopstandne The Flaming Lips, og d. 28. november er det så Sønderborgs tur til at sætte sig selv på det musikalske landkort. Ved 20-tiden indtager tyske Markus Popp, bedre kendt under kunstnernavnet Oval, nemlig scenen på den jordnært navngivne Elektronisk festival. Arrangementet foregår på Alsion, der nogle timer tidligere også danner rammen om, at Markus Popp taler om sit forhold til musik og fortæller om sit softwareprogram, Ovalprocess (som man kan se lidt til her). Lyder dét lidt nørdet? Tja, engang lavede Popp sin musik ved hjælp af cd’er og sprittuschstreger, så… Også søndag d. 29. kan folk i postdistrikt 6400 se frem til et markant besøg. Her spiller mexicanske Fernando Corona, alias Murcof, nemlig. På sine første udgivelser dyrkede Murcof en skrabet og nærmest kammermusikalsk form for microhouse, men de senere år har han i højere grad kastet sig over et mere dronepræget udtryk, der til tider har bevæget sig i retning af eksperimenterende kompositionsmusik. Ud over at Sønderborg får besøg af de to iøjnefaldende herrer, spiller flere unge danske folk med lyst til eksperimenter. Se hele programmet hos festivalen.
Undertoner introducerer: Slapp Happy
Slapp Happy var et usædvanligt popband, der elskede at flirte med det avantgardistiske, især i mødet med bands som Faust og Henry Cow. Her er en guide til at finde rundt i de forskellige konstellationer.
Torben Ulrich og Søren Kjærgaard: Suddenly, Sound: 21 songlines for piano, drainpipe, etc.
I en tid, hvor alt gerne skal kategoriseres som lyd og litteratur-symbioser, er det befriende, at flosklerne udvandes med dette kunstneriske pletskud i spændingsfeltet mellem at være ung og gammel, musikalsk og litterær. Hov, nu røg jeg sørme selv i fælden.
Undertoners maj
Nyt design og masser af live-anmeldelser Puha, så blev det sommer, og vi fik maj overstået her på Undertoner. En begivenhedsrig måned, der foruden live-anmeldelser og artikler, bød på et helt nyt design for Undertoner. Det er blevet taget godt imod, og vi er selv ret tilfredse med resultatet, nu hvor det for alvor er blevet testet. Men lad os se lidt på, hvad vi har oplevet i den forgangne måned. Først var Lasse Winther Jensen, Daniel Flendt Dreesen og Jeppe Carstensen til Pop Revo i Århus, hvor de var særdeles tilfredse med de mange koncerter, især Gang Gang Dance, og aftalen med Ølfabrikken, der leverede gode øl til fornuftige priser. Om søndagen i samme weekend så Signe Palsøe And You Will Know Us by the Trail of Dead i Lille Vega, hvor hendes frygt for, at bandets pompøse artrock ville føre til urimelig højpandethed, blev gjort alvorligt til skamme. De formåede at rocke publikum som få på en ellers tung søndag. Og Signe var på overarbejde i disse dage, da hun dagen efter også så Andrew Bird det eksakt samme sted. Han vandt helt og holdent hendes hjerte med sin fascinerende og underholdende optræden, der fik hans sange til at fremstå endnu stærkere. Christian Klauber var senere på måneden også i Lille Vega for at se Wolf Parade-forsanger Dan Boeckners sideprojekt med sin kone, Handsome Furs. Han var dog noget mere lunken over koncerten, end publikum synes at være. Bandet virkede desværre lidt for påvirkede og overgearede i et forsøg på at fremstå som ægte rock’n’roll. Til trods for at Art Bruts naturlige midtpunkt havde alvorlige rygsmerter efter et fald i Amsterdam, så havde Christian en god koncert med bandet i Lille Vega den 12. maj. De sørgede for, at publikum havde det sjovt og leverede en god og velopbygget koncert. Midt i maj var Signe så i Pumpehuset til koncert med Oh No Ono, der lige har udgivet ny plade, som indeholder noget af et genreskift ift. deres debut. Desværre turde de ikke helt at gennemføre dette stilskift live, hvilket resulterede i en aften, hvor bandet forsøgte at ramme lidt for bredt og dermed sjældent ramte overhovedet. Så var der noget mere blæs på dagen efter, da Kim Elgaard Andersen oplevede danske Slütspürt og amerikanske Mi Ami på Lades Kælder levere nogle intense koncerter med hvert sit udtryk for en ganske eksklusiv skare. Især Mi Ami sørgede for at alle, der ikke var til stede, burde ærgre sig over, at de ikke dukkede op til denne intense oplevelse. Hen mod slutningen af måneden lod Christian sig tryllebinde af Roskilde Festival-aktuelle Marissa Nadlers smukke stemme og sange, da hun lagde vejen forbi Loppen. Publikum overgav sig tydeligvis til hendes indadvendte sange og lod hende føre dem væk. I Aalborg trodsede Anders Hougaard Laustsen det lokkende sommervejr og gik indenfor i Studenhuset for at høre Dragontears’ psykedeliske rock. Bandet fyldte rummet med ekko, rumklang og effekter i længere jamsessions, der dog ikke blev for lange, men formåede at holde publikum i en trance uden at kede. Foruden de mange live-anmeldelser forklarede Mads Jensen os også, hvorfor han synes, at Blondies Parallel Lines er en klassiker. Nu begynder vi her på redaktionen at forberede os på og se frem til Roskilde Festivalen 2009, der som sædvanlig er et af årets højdepunkter. Det store spørgsmål er selvfølgelig, om vi skal tage waders eller badetøj med.
Mi Ami + Slütspürt, 15.05.09, Lades Kælder, København
En begrænset skare havde fundet frem til Lades Kælder for at overvære Slütspürts udknaldede avantgarde-eskapisme og Mi Amis konfronterende og hyperenergiske sceneshow, der blæste knoppen af Undertoners udsendte anmelder.
Skammens Vogn: Bilerne kører
Skammens Vogn har lavet en dansksproget plade, der er lys og luftig som P.S. Krøyer, skarp og essentiel som Arne Jacobsen og legesyg og eksperimenterende som Wilhelm Freddie.
Deerhoof: Offend Maggie
Der er sket noget med Deerhoof. De har fået noget presseopmærksomhed, og nu går de i en retning, hvor det er muligt at få mere. De er stadig outreret avantgardepop a la Animal Collective, men de er blevet lidt pænere i kanten. Alligevel synger Matsuzaki stadig lige legende og naivt, og det bliver aldrig dårligt.
Simon Bookish: Everything/Everything
Den poesibesatte lytter vil finde megen forundring i denne englænders famleri med lyd og ord. At det så omsættes i en kompot af ekstravagante anstrengelser, må man sluge råt. Bekymringen bliver dog ved antallet af lyttere, der vil hoppe i en kemisk flod af eksalteret kompositionsmusik og spoken word.
Boredoms udgiver dokumentar-film
Boredoms udgiver dokumentar-film Det japanske band Boredoms, der med årene har fået en større og større kærlighed for trommer, har nu udgivet en dokumentar om deres optræden 77 Boadrum, der inkluderede 77 trommeslagere som spillede samtidig d. 7/7/07 under Brooklyn-broen. Dokumentaren kan fås til den nette sum af $70, men så er den også i begrænset oplag. Hvis man gerne vil se den alligevel og ikke synes, man har den slags penge, kan man se den hos VBS. God fornøjelse.
Marybell Katastrophy: This Is the One EP
Århusianske Marybell Katastrophy stritter i mange retninger, og det gør de klogt i. For uanset om de leger med shoegazer-rock, avantgardepop eller elektroniske eksperimenter, er der masser at hente.
Subtle: Yell & Ice
Doseone og hans kohorter vender for en kort stund tilbage med minialbummet Yell&Ice, der fungerer som en total rekonstruering af sange fra den fremragende For Hero:For Fool. Det er ikke til at genkende, og det gør blot oplevelsen endnu bedre. Sær hiphop i særklasse.
Jørgen Teller & the Empty Stairs: Wunderswim
Intenst, anderledes og udfordrende er ord, der falder meget naturligt, når man lytter til Jørgen Teller & the Empty Stairs' tredje album. En rent instrumental artrock-plade, der ikke bør høres, mens du vasker op. I stedet bør du slænge dig på sofaen og dyrke mental synkronsvømning med Wunderswim.
Badun: s.t.
Badun er et ualmindeligt gennemarbejdet stykke arbejde af et debutalbum at være. Men det er også, som om den århusianske trio har arbejdet lige rigeligt med deres nørderier. I hvert fald ville bare lidt løsere tøjler til musikken være et stort plus.
Strountes: s.t.
Hvad sker der, når man samler musikere med hver sin indgangsvinkel til musik? Som oftest er der én eller flere, der vil forsøge at sætte dagsordenen, og det er netop, hvad Mats Gustafsson har gjort i sit samarbejde med Anla Courtis fra Reynols og Maria Ericksson fra The Concretes.
Kresten Osgood og Hvad er klokkens frimærkealbum
Kresten Osgood og Hvad er klokken hylder på deres andet album noget så hverdagsagtigt som frimærket. Resultatet er et konceptalbum med 13 numre, der på den ene eller anden måde henviser til mærkerne. Det lyder umiddelbart interessant, men nyhedsværdien fortager sig dog hurtigt.
Scott Walker: The Drift
Scott Walker siger, at han altid har lange mareridtsdrømme. Og det er svært ikke at tro ham, straks de første toner af The Drift rammer trommehinden. For der er ikke skyggen af kompromis på pladens 10 skæringer, der derimod efterlader én fortvivlet og ude af stand til at forklare, hvad der rent faktisk er sket.
Marsen Jules: Les Fleurs
Minimalistisk, praktisk – og delvis god. Tyske Martin Juhl alias Marsen Jules har med Les Fleurs præsteret en underspillet ambient-plade, der veksler mellem medrivende meditation og kølig kedsommelighed.