Tag - dansksproget

Plader

Manden fra O.N.K.E.L: s.t.

Manden fra O.N.K.E.L har udgivet seks børnesange, men glem alt om den traditionelle indpakning og frygt for Pa-Papegøje eller Tangokat. Her emmer stemningen af Tindersticks og noget meget dystert.

Plader

Love Shop: Frelsens hær

Efter syv års albumpause, solokarrierer og Hilmer Hassigs død er Love Shop nu tilbage. »Er du redningsklar?« spørger Jens Unmack, men det er Love Shop ikke. De har for længst reddet sig selv med en glimrende ny plade.

Plader

Mikkel Engell: Beatliv

Hvis du søger ny, strømlinet musik til indkøbsturen i dit lokale supermarked, er Beatliv sikkert fremragende. Hvis du derimod har en aversion mod ligegyldige stiløvelser udi selvsmagende pop/rock-klichéer, så hold dig væk!

Plader

Butzback: Debut

Den danske singer/songwriter Butzback har begået en plade, der besynger og beskriver hullerne i livets trummerum. En satans god plade. Sådan en, der giver livsglæde og gejst. Og lyst til at arbejde lidt mindre.

Plader

MikkelModulererMarius: Ka’ du lege!?

Digtere plejer nu engang at skrive deres poesi på papir, så når de i stedet vælger at skrive den i cd’ens plastic, ja, så gør de det jo nok af en årsag. Årsagen for Marius Nørup-Nielsen har givetvis været at tilføje en ny dimension til sin lyrik, men det lykkes desværre sjældent på Ka’ du lege!?.

Plader

Sune Rose Wagner: s.t.

Musikken er fra New York. Vokalen fra Sønderborg. Hvad mon Birthe Rønn siger til den form for integration? Tålt ophold? Asyl? Tja, det er godt, at Sune Rose Wagner har sit rødbedefarvede pas, så man undgår, at pladen ender i Sandholmlejren (selvom de sikkert kunne trænge til lidt god musik). The Raveonettes på dansk? Tja, det lyder lidt derhenad, men så alligevel ikke"¦

Plader

Superhabit: #2!

Danske Superhabit udgiver nu deres anden selvfinansierede ep. Og sandsynligheden for, at en tredje ep kommer til verden på samme måde, er overhængende stor, hvis ikke bandet finder et mere personligt udtryk. Musikken er hinsides det middelmådige, og teksterne – de er endnu værre.

Plader

Turpin: En ny start

"Med klynk skal klynk bekæmpes," virker til at være Turpins indgangsvinkel til deres selvproklamerede opgør med klynkerocken. Det virker dog ikke så overbevisende som ønsket, og i stedet bliver man hurtigt irriteret over de brokfyldte tekster. Der mangler simpelthen substans på En ny start.