Megalangt og megaambitiøst. Normalt to positive beskrivelser, men på A Final Delirium, danske The Silent Sections første udspil, kammer det over. Det er dygtigt og velspillet, men lyden bliver for kompliceret, og albummet er for svært at komme igennem.
The Decemberists sniger sig ud på et dristigt kærlighedseventyr i den dunkle skov, hvor fauner og fabeldyr regerer. Mere dystre og rå sider afsløres, og trylleskoven genskaber bandet som en fantastisk hybrid af middelaldertroubadouren og The White Stripes.
"Kiss and make up". Det må være overskriften på det gendannede band The Verves fjerde udspil, der via sin enkle titel varsler et eller andet. Hvad det så end er, må stå i det uvisse, for selv om bandet ser fremad, så lyder The Verve umiskendeligt, som de altid har gjort, og det er både skidt og kanel.
Nederen. Der er ingen burleske lårklask at hente, når Christian H. Sötemann udfolder sin tyske, eksistentielle eremitmusik. Cryptic Scenery er skyggefuldt, ensomt og tomt, men samtidig gådefuldt og opløftende under den yderligere nedtrykkende påmindelse om, at det tydeligvis kunne være langt værre.
Amerikanske Aloha udsender deres fjerde fuldlængdeplade, der til fulde løfter arven fra 2004's ydmyge triumf, Here Comes Everyone. Velkommen til de uopdagede melodiers evige ekkodale!
Australske Silver Rays frontmand Cam Butler lader postrock-tendenserne ligge og kaster sig i stedet sig over atmosfæriske twang-guitarudladninger. De svulmende og episke numre folder sig pænt ud, men monotonien ligger på lur.
Jonas Munks musik er så kompromisløst storladen, at den er helt udansk. Og netop fordi den ikke kender nogen grænser, er Azure Vista så storslået, at den må være et indlysende bud på årets bedste danske plade.
